Folkeviser er en del af Danmarks ældste litteratur og har overlevet i mange hundrede år, fordi de blev sunget og fortalt videre mundtligt. De handler ofte om store følelser som kærlighed, hævn, ære og død – og de bruger et enkelt og stærkt billedsprog, som var let at huske.
Der findes flere typer folkeviser: ridderviser, trylleviser og kæmpeviser. Ridderviser handler om ære og skæbne, trylleviser har overnaturlige elementer, og kæmpeviser skildrer helte og kampe. Når du analyserer en folkevise, skal du både se på dens form, indhold og historiske kontekst.
Denne guide hjælper dig med at analysere alle typer folkeviser og er særligt velegnet til skriftlig og mundtlig fremstilling. Til sidst finder du en samlet liste over vigtige begreber.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad er en folkevise?
2. Tema og konflikt
3. Personer og skæbner
4. Miljø og værdier
5. Sprog og stil
6. Opbygning og gentagelser
7. Virkemidler og symbolik
8. Fortolkning og budskab
9. Perspektivering
10. Vigtige begreber
1. Hvad er en folkevise?
Hvilken type folkevise er det – riddervise, tryllevise, kæmpevise?
Hvornår og hvordan er den blevet til?
Er det en visetekst med omkvæd og middelalderlige træk?
Er der noget, der tyder på mundtlig tradition (fx gentagelser, faste vendinger, formelsprog)?
2. Tema og konflikt
Hvilket tema er centralt – fx kærlighed, ære, hævn, død, forbudte relationer?
Hvilken konflikt driver handlingen frem – og er den uløselig?
Hvad er der på spil for hovedpersonerne?
3. Personer og skæbner
Hvem er hovedperson(er) – og hvad ved vi om dem?
Er der helte, skurke eller ofre?
Er personerne flade (typiske) eller runde (nuancerede)?
Hvilken skæbne rammer dem – og hvorfor?
Hvad siger visen om menneskets rolle i forhold til skæbne, ære eller overmagt?
4. Miljø og værdier
Hvor foregår visen – og hvordan beskrives miljøet?
Hvilke normer og værdier styrer personernes handlinger?
Hvilket samfund eller forestillingsverden afspejler visen?
Er der kontraster mellem adelsmiljø og folkelige omgivelser?
5. Sprog og stil
Hvordan er sproget – enkelt, højtideligt, poetisk eller dramatisk?
Er der mange gentagelser, faste vendinger og formelsprog?
Hvad betyder omkvædet – og hvordan ændrer det måske betydning undervejs?
Hvad gør sproget ved læseren eller lytteren?
6. Opbygning og gentagelser
Hvordan er visen bygget op – kronologisk, cirkulært, dramatisk?
Hvilke elementer gentages – og hvorfor?
Er der paralleller, fx samme hændelse gentaget med ændret udfald?
Er der klimaks og vendepunkt?
7. Virkemidler og symbolik
Er der symboler – fx blomster, drømme, farver, dyr?
Er der modsætninger – fx liv/død, kærlighed/ærespligt, natur/kultur?
Bruges der dramatiske virkemidler – fx korte replikker, vold, tavshed?
Hvordan skaber visen følelser og stemning?
8. Fortolkning og budskab
Hvad fortæller visen om menneskers liv og valg?
Er der et tydeligt budskab – eller flere mulige fortolkninger?
Hvordan spiller skæbne, fri vilje og samfundets normer sammen?
Hvad siger visen til os i dag?
9. Perspektivering
Kan visen sammenlignes med andre tekster – fx romaner, film, sange?
Er der ligheder med myter, eventyr eller moderne fortællinger?
Hvad siger visen om den tid, den kommer fra?
Hvordan virker den i dag – og hvorfor er den stadig interessant?
10. Vigtige begreber til folkeviseanalyse
Folkevise – Middelalderlig, mundtligt overleveret visetekst
Riddervise – Om ære, kærlighed, hævn og skæbne
Tryllevise – Indeholder overnaturlige eller magiske elementer
Kæmpevise – Om helte og kampe mod trolde, kæmper eller fjender
Tema – Overordnet emne – fx kærlighed, hævn, ære, skæbne
Konflikt – Det modsætningsforhold, der driver historien
Skæbne – En uundgåelig slutning eller straf
Formelsprog – Gentagne sætninger og faste vendinger
Omkvæd – En linje eller strofe, der gentages
Paralleller – Gentagelser med variation
Symbol – Noget konkret, der betyder noget mere
Kontrast – Modsætning mellem personer, værdier eller hændelser
Miljø – Omgivelserne og det samfund, visen foregår i
Normer – De regler og værdier, personerne følger
Typiske personer – Flade karakterer som helten, den onde, den svage
Perspektivering – At sammenligne visen med andre tekster eller tider
Budskab – Det, visen vil sige eller vise