Et citat er, når du bruger andres ord i din egen tekst. Det kan være noget, en person har sagt eller skrevet, og som du gengiver præcist med anførselstegn. Du bruger citater i både analyse og skriftlig fremstilling – fx i debatindlæg, artikler og essays.
Citater gør dine tekster stærkere. De viser, at du arbejder med konkrete kilder, og de giver bevis og stemning. Men kun hvis du bruger dem rigtigt – og angiver kilden korrekt.
Hvorfor bruger man citater?
Når du bruger citater, viser du:
At du har læst teksten grundigt
At du kan finde relevante steder, der bakker dine pointer op
At du kan arbejde kildekritisk, som det kræves ved prøven
Ifølge UVM’s vejledning til skriftlig fremstilling skal du kunne ”bruge og angive citater korrekt fra forskellige kilder”. Det betyder, at du ikke bare skal sætte citater ind – du skal præsentere dem, analysere dem og fortælle, hvor de kommer fra.
Sådan bruger du et citat korrekt
Et citat skal aldrig stå alene. Du skal:
1. Præsentere citatet: Fortæl, hvem der siger det, og hvor det står
2. Skrive det i anførselstegn
3. Forklare, hvad det viser
4. Skrive kilden tydeligt – med titel og årstal, hvis du kender det
Eksempel i en analyse:
Tekst: Novellen “Alt det vi ikke sagde” af Naja Marie Aidt (2018)
"Pigen virker ensom og ude af fællesskabet. Det ses tydeligt, da hun siger: ‘Der er aldrig nogen, der lægger mærke til mig.’ Det viser, at hun føler sig overset. (Aidt, 2018)"
Her er både præsentation, citat, tolkning og kilde. Det er præcis den måde, Undervisningsministeriet anbefaler, at du gør det til prøven.
Eksempel i en kommentar:
"Som en elev udtaler i artiklen ‘Unge savner samtaler med voksne’ (Politiken, 2022): ‘Det værste er, når ingen spørger, hvordan man har det.’ Det citat viser, hvorfor det er vigtigt med ægte interesse fra de voksne."
Du viser her, hvem der siger det, hvor det står, og hvad det betyder.
Sådan skriver du kilder korrekt
Når du bruger kilder og citater til FP9, skal du skrive en kildehenvisning. Det kan du gøre direkte i teksten (som i eksemplerne ovenfor) eller i slutningen af din tekst under overskriften ”Kilder”.
Du skal mindst skrive:
Forfatterens efternavn
Titel på teksten (i citationstegn)
Medie eller udgiver (fx Politiken, DR, Gyldendal)
Årstal
Eksempel på kilder til sidst i teksten:
Kilder
Aidt, Naja Marie: “Alt det vi ikke sagde”, Gyldendal, 2018
Politiken: “Unge savner samtaler med voksne”, 2022
Hvis kilden er en reklame, dokumentar eller webartikel, skriver du:
Kilder
“Sov godt – uden sukker”, kampagne fra Sundhedsstyrelsen, 2023
DR: “Mig og min angst”, dokumentar, 2021
Du behøver ikke link – men det skal være så præcist, at en lærer kan finde det igen.
Direkte og indirekte citater
Der er to måder at citere på:
Direkte citat – du gengiver præcis, hvad der står eller bliver sagt.
Du bruger anførselstegn: “Jeg er helt færdig,” siger hun.
Indirekte citat – du gengiver meningen med dine egne ord.
Ingen anførselstegn: Hun siger, at hun er udmattet.
Til analyse og prøver er direkte citater bedst, fordi du kan vise præcis, hvordan sproget fungerer. Du skal dog altid forklare, hvad citatet betyder.
Hvor lange må citater være?
Ifølge UVM skal du kun citere det nødvendige. Lange citater gør teksten tung – korte, præcise citater giver bedre point.
Et godt citat:
Er max én sætning
Har noget særligt i ordvalget eller tonen
Understreger din pointe
Dårligt eksempel:
“Han siger en masse om, at det var svært dengang, og så får man lidt ondt af ham.”
Godt eksempel:
“Det var som at blive kvalt i stilhed.” Det viser, at han ikke bare var ked af det, men at det føltes fysisk og voldsomt.
Hvordan markerer man udeladelse?
Hvis du vil forkorte et citat, må du gerne fjerne ord – men du skal sætte […], så læseren kan se, at noget er udeladt.
Eksempel:
“‘Det føltes som om […] jeg aldrig kom tilbage.’”
Det er helt okay – så længe meningen ikke bliver ændret.
Citater i dine egne tekster
Du skal også bruge citater i skriftlig fremstilling, ikke kun i analyse. Fx:
I en tale:
"Som Rosa sagde til sin lærer: ‘Det hjælper ikke bare at sige, man er der.’"I en kommentar:
"Som det fremgår af artiklen ‘Skærmtid og søvn’, siger eksperten: ‘Skærme forstyrrer søvnmønstret i hjernen.’"
Det viser, at du kan bruge kilder aktivt og præcist, som prøven kræver.
Tjekliste: Bruger jeg citat korrekt?
Har jeg præsenteret citatet og skrevet hvem, der siger det?
Har jeg sat det i anførselstegn?
Har jeg skrevet, hvad det viser?
Har jeg skrevet kilde og årstal?
Har jeg gjort det kort og præcist?
Hvis du kan svare ja til alle, er du godt på vej.
Ekstra forklaringer og flere eksempler
Hvis du er i tvivl, om du bruger citater godt nok, så prøv at læse din tekst højt. Spørg dig selv: Kan en anden forstå, hvorfor jeg har valgt netop det citat? Hvis ikke – så mangler du måske en forklaring.
Her er to eksempler på, hvordan man kan gøre det bedre:
Mindre godt eksempel:
"Han siger: ‘Jeg hader det her hus.’”
(Her mangler vi at vide, hvem han er, hvor det kommer fra, og hvad det viser.)
Forbedret eksempel:
"I novellen ‘Flyttedag’ af Mette Vedsø siger drengen: ‘Jeg hader det her hus.’ Det viser, at han ikke føler sig hjemme i det nye sted, og at flytningen gør ham vred og usikker.”
Læg mærke til, hvordan det forbedrede eksempel forklarer både kilde, kontekst og betydning.
Tip til at vælge gode citater
Tænk over, hvad du vil vise:
Vil du vise, at en person er ked af det? Find et sted, hvor personens følelser kommer tydeligt frem i ordene.
Vil du vise, at sproget er dramatisk? Vælg et citat med voldsomme ord, metaforer eller udråbstegn.
Eksempel på dramatisk sprog:
"Hun råbte: ‘Bare gå! Jeg vil aldrig se dig igen!’"
Det viser, at stemningen er presset, og at konflikten er stor – uden du behøver forklare det i lange vendinger.
Et citat skal føles som en del af din tekst – ikke som noget, du bare har klippet ind. Det skal passe sammen med det, du selv skriver, og være med til at overbevise læseren.