Når du skal skrive en opgave i dansk, står der nogle gange tydeligt, hvilken genre du skal bruge. Men ofte skal du selv vælge – og det kan være svært at finde ud af, om du skal skrive et debatindlæg, et essay eller måske en reportage.
I dette indlæg får du hjælp til at vælge den rigtige genre. Vi gennemgår genrerne, som du typisk bruger til skriftlig fremstilling i folkeskolen, og forklarer både formål, modtager, sprog og opbygning. Du får også eksempler og råd til, hvordan du vælger den genre, der passer bedst til din opgave.
Hvad skal du overveje, før du vælger genre?
Start altid med at læse opgaven grundigt. Hvis der ikke står en bestemt genre, skal du selv tage stilling – og det gør du bedst ved at stille dig selv tre spørgsmål:
Hvem skriver jeg til? (modtager)
Hvad vil jeg opnå? (formål)
Hvordan formidler jeg bedst mit budskab? (genrevalg)
Herunder kan du læse om de mest brugte genrer i skriftlig fremstilling til folkeskolens prøver og opgaver.
Debatindlæg
Et debatindlæg skriver du, når du vil overbevise nogen om din holdning i en sag, der har flere sider. Du argumenterer og forsøger at få læseren til at se sagen fra din synsvinkel.
Typisk modtager: Læsere af en avis, netavis eller et skoleblad
Formål: At få nogen til at skifte mening eller forstå din holdning
Sprog: Sagligt og personligt – med jeg-form og argumentation
Kommentar
Kommentarer handler om at reagere – ofte personligt og reflekteret – på noget, andre har sagt, skrevet eller gjort. Du behøver ikke komme med en løsning. Du skal bare vise, at du har tænkt over det og har noget at sige.
Typisk modtager: Interesserede læsere
Formål: At dele en holdning og få andre til at tænke
Sprog: Reflekteret og personligt
Essay
Et essay er en undrende tekst. Du undersøger et stort spørgsmål, men behøver ikke finde en løsning. Du må gerne stille spørgsmål, digte, springe lidt i tid og tanke – bare du har en rød tråd.
Typisk modtager: En nysgerrig og eftertænksom læser
Formål: At undre dig og dele tanker
Sprog: Søgende, personligt og undersøgende
Tale
En tale er skrevet, som om du skal holde den for en forsamling. Den skal fange publikum, skabe kontakt og formidle et budskab.
Typisk modtager: Et tænkt publikum – fx klassekammerater eller forældre
Formål: At overbevise, engagere eller røre modtageren
Sprog: Direkte og mundtligt – med billeder, gentagelser og opfordringer
Opbygning:
Stærk åbning
2-3 pointer med begrundelser
Afslutning med indtryk eller opfordring
Blogindlæg
Et blogindlæg minder lidt om et personligt essay. Det er uformelt og handler ofte om tanker, holdninger eller oplevelser. Du skriver, som om du taler til en læser online.
Typisk modtager: Læsere af en ungdomsblog eller en personlig hjemmeside
Formål: At dele tanker, skabe debat eller underholde
Sprog: Uformelt og levende – gerne med fortælling og refleksion
Oplæg
Et oplæg bruges, når du vil præsentere en sag og lægge op til en diskussion. Det skal være informerende, spørgende og engagerende.
Typisk modtager: Klassedeltagere, lærere eller debatdeltagere
Formål: At informere og invitere til refleksion
Sprog: Forklarende og undersøgende
Novelle
En novelle er en kort, fiktiv historie med en konflikt. Den har typisk få personer, en klar struktur og et overraskende vendepunkt.
Typisk modtager: En almindelig læser
Formål: At underholde og give læseren en oplevelse
Sprog: Fortællende og sanseligt
Kampagnetekst
En kampagnetekst skal få folk til at ændre adfærd – fx ved at spise sundere, stemme til valg eller tage ansvar. Den spiller ofte på følelser og bruger stærke virkemidler.
Typisk modtager: En bestemt målgruppe – fx unge eller forældre
Formål: At få nogen til at gøre noget
Sprog: Overbevisende og appellerende
Reportage
En reportage er en levende skildring af en begivenhed. Du skriver, så læseren føler, at de er til stede – med detaljer, interviews og sanser.
Typisk modtager: Avis- og netlæsere
Formål: At gengive en oplevelse levende og troværdigt
Sprog: Sanseligt og varieret
Nyhedsartikel
Nyhedsartiklen informerer om en aktuel begivenhed. Den skal være saglig, hurtig og uden personlige holdninger.
Typisk modtager: Avislæsere, skolebladslæsere, offentligheden
Formål: At informere kort og præcist
Sprog: Neutralt og faktuelt
Opbygning:
Rubrik og evt. underrubrik
Brødtekst med vigtigste først
Baggrund, citater og afslutning
Opinionsartikel
En opinionsartikel er en argumenterende tekst, hvor du både skal have en holdning og kunne perspektivere. Du skriver som en samfundsdebattør.
Typisk modtager: Læsere af aviser og netmedier
Formål: At dele holdning og skabe refleksion
Sprog: Klart og vidende – med kilder, modargumenter og fagbegreber
Opbygning:
Indledning med eksempel eller problem
Hoveddel med argumenter og perspektiv
Afslutning med konklusion eller appel
Læserbrev
Et læserbrev er en kort, personlig tekst, hvor du reagerer på noget, du har læst eller hørt. Det minder om en kommentar, men er mere handlingsrettet.
Typisk modtager: Læsere af aviser og debatfora
Formål: At påvirke andres mening
Sprog: Personligt og engageret – men sagligt
Opbygning:
Reaktion på noget konkret
1-2 pointer med begrundelser
Afslutning med opfordring eller perspektiv
Hvad gør du, hvis du er i tvivl?
Gå tilbage til opgaven og spørg: “Hvem taler jeg til?”
Spørg også: “Skal jeg mene noget, undre mig, informere, fortælle…?”
Brug genregennemgangen ovenfor – og find den guide, der matcher.
Du må gerne blande lidt, men vælg én hovedgenre, og vær bevidst om dit valg.