Adjektiver på tysk - din fulde guide til de tyske tillægsord.

Adjektiver på tysk er en kæmpe ordklasse! Den indeholder alle de ord vi bruger, når vi skal beskrive noget. Man plejer at sige, at tillægsord giver din tekst farve - forstået således, at vi, via tillægsord, giver læseren mulighed for at visualisere det scenarie, vi skriver om. 

Adjektiverne volder problemer for mange, særligt på tysk, fordi de både skal bøjes efter tal, køn og kasus, men også gradbøjes, i en af tre grader. Nedenunder har vi samlet vores bedste tips til at forstå de tyske tillægsord, men nogle vil måske opleve, at lidt ekstra hjælp er nødvendigt. Hos GoTutor hjælper vi mange elever med lektiehjælp i tysk, og vi kan med garanti også hjælpe dig. 

Hvad er et adjektiv på tysk?

Adjektiver på dansk, såvel som på tysk, er en essentiel del af sproget, måske endda særligt skriftligt. Det er de ord, vi bruger til at beskrive vores substantiver, og som giver ens fantasi noget at arbejde ud fra, når vi læser eller får noget fortalt. Det giver os en idé om, hvordan ting smager, dufter, ser ud eller føles som. Det hjælper os med at visualisere scenarier - med andre ord, så sætter det farve på sproget.

Se nogle eksempler på adjektivernes betydning i sætningerne nedenfor:

• Sie ist ein schönes Mädchen → Hun er en smuk pige

• Es duftet herrlich → Det dufter dejligt

• Das Haus war voll von roten Rosen und kleinen, herzförmigen Kerzen → Huset var fuld af røde roser og små, hjerteformede stearinlys. 

• Das Essen schmeckt fantastisch und frisch → Maden smager fantastisk og frisk

Hvordan bøjes adjektiverne på tysk?

Adjektiverne bøjes efter tal, køn og kasus på det substantiv, de lægger sig til, samt den artikel der står foran. Ydermere kan adjektiverne følge forskellige bøjningsmønstre - den svage bøjning og den stærke bøjning. Det er vildt meget at skulle holde styr på, så lad mig forsøge at forklare, startende med artiklen betydning for bøjningen.

Artiklens betydning for bøjning af adjektiver på tysk.

Der findes to slags artikler på tysk - de bestemte, og de ubestemte. Det er vigtigt at være obs på, hvad de forskellige er, for de kan have en betydning for, hvilket bøjningsskema, adjektivet skal følge. Ydermere er det nyttigt at være skarp i bøjningerne af de tyske artikler - mange bøjningsskemaer er nemlig tungt inspireret af dem.

Tal, køn og kasus.

Adjektiver lægger sig altid til et substantiv. Det substantiv, adjektivet beskriver, har tal, køn og kasus.

• Tal siger noget om, om substantivet står i ental / flertal, altså er der tale om en eller flere ting, personer, steder eller begivenheder?

• Køn siger noget om substantivets køn. Alle substantiver har et køn på tysk, som altid kan bestemmes ved at konsultere en ordbog, hvor det vil fremgå. Nogle gange er det dog åbenlyst, hvilket køn et substantiv har, f.eks. er substantivet “Mann” et maskulint ord.

• Kasus siger noget om, hvilket sætningsled som subjektivet skal stå i. Forskellige kasus repræsenterer forskellige sætningsled eller ejerskabsforhold. Se vores indlæg om sætningsanalyse på tysk for en uddybning.

Den stærke bøjning af adjektiver på tysk

Man bruger den stærke bøjning i følgende tilfælde:

• Når der ikke står en artikel foran adjektiver

• Hvis der foran adjektivet står et possessivt pronomen, der er bøjet som en ubestemt artikel, men uden bøjningsendelse, som f.eks. >dein< og >mein<. 

• Hvis den ubestemte artikel >ein< står foran adjektivet.

Bøjningsskemaet over endelserne er nedenunder, og endelserne skal blot tilføjes til adjektivets ordstamme.

Stærk bøjning af adjektiver i nominativ

Stærk bøjning af adjektiver i akkusativ

Stærk bøjning af adjektiver i genitiv

Stærk bøjning af adjektiver i dativ

Den svage bøjning af adjektiver på tysk

Man bruger den svage bøjning i følgende tilfælde:

• Hvis der står en tysk ubestemt artikel med bøjningsendelse foran adjektivet

• Hvis der foran adjektivet står et possessivt pronomen med bøjningsendelse, som f.eks. >seine< og >meine<.

• Hvis der er en tysk bestemt artikel foran adjektivet.

Bøjningsskemaet over endelserne er nedenunder, og endelserne skal blot tilføjes til adjektivets ordstamme.

Svag bøjning af adjektiver i nominativ kasus

Svag bøjning af adjektiver i akkusativ

Svag bøjning af adjektiver i genitiv kasus

Svag bøjning af adjektiver i dativ

Hvordan gradbøjes adjektiverne på tysk?

Adjektiver på alle sprog gradbøjes - dette hedder også komparation. Altså, alle tillægsord kan kompareres eller bøjes, i følgende tre grader. 

• Positiv (1. grad)

• Komparativ (2. grad)

• Superlativ (3. grad)

Hvad vil det sige at gradbøje på tysk?

Måske du synes “komparere” til forveksling ligner det engelske “compare”, som på dansk betyder sammenligning. Det er på mange måder også det, man gør, når man komparere (gradbøjer). Man sammenligner med noget andet, og vurderer hvilken form af ordet man skal bruge. 

F.eks. i følgende danske eksempel.

• Malene er smuk.

• Men Katarina er smukkere!

• Ja, men Louise er helt klart smukkest. 

Sådan blev det danske adjektiv “smuk” lynhurtigt gradbøjet, ved at “sammenligne” pigerne med hinanden.

Gradbøjningen er markeret med nogle forskellige endelser - det samme princip gælder på tysk, hvor vi også viser graden af vores adjektiv ved hjælp af forskellige endelser, i de forskellige grader. 

Positiv form (1. grad)

I denne form bruger man grundformen af adjektivet, altså der skal ikke tilføjes nogle endelser, f.eks.:

• Katrine ist schön.

• Dein Vater ist lustig.

• Ihr Hund ist süß.

Komparativ form (2. grad)

I denne form tilføjes [-er] endelsen til adjektivets grundform, f.eks.:

• Louise ist schöner alt Katrine.

• Mein Vater ist lustiger als dein Vater.

• Ihr Hund ist süßer als deiner

Superlativ form (3. grad)

I denne form tilføjes [-(e)st-] efter grundformen, men før endelsen, som adjektiver får fra “køn/kasus”-bøjningen. Se eksemplerne nedenfor, hvor den superlative endelse er markeret med fed, og “køn/kasus” endelsen er hængt på bagefter. 

• Malene ist die Schön-st-e von den dreien.

• Oskar hat den lustig-st-en Vater

• Nein, mein Hund ist der süß-est-e

Bemærk også, at (e) er sat i parentes, ved endelsen. Det skyldes, at det ikke altid er nødvendigt at tilføje det - kun, hvis udtalen bliver umulig ud, som ved ordet süß - man kan ikke så godt udtale ordet “süßst”, det bliver noget mærkeligt noget. “süßest” derimod, det lyder langt bedre.

Omlyd i komparativ bøjning af tillægsord på tysk.

Nogle ord vil i 2. og 3. gradsbøjningen få en omlyd - altså, de vil få to prikker over (¨), som ændrer på udtalen af ordet. Nedenunder findes en liste over nogle af de ord med deres vokalskifte.

1. Alt → älter → älteste

2. Kalt → kälter → kälteste

3. Lang → länger → längste

4. Scharf → schärfer → schärfste

5. Schwach → schwächer → schwächste

6. Stark → stärker → stärkste

7. Warm → wärmer → wärmste

8. Groß → größer → größte

9. Dumm → dümmer → dümmste

10. Jung → jünger → jüngste

11. Klug → klüger → klügste

12. Kurz → kürzer → kürzeste

13. Arm → ärmer → ärmste

14. Gesund → gesünder → gesündeste

15. Hart → härter → härteste

16. Krank → kränker → kränkste

Er der nogle tyske adjektiver, der bøjes uregelmæssigt?

De fleste tyske adjektiver beholder den samme ordstamme hele vejen igennem gradbøjningen. Der er dog lige et par, der ikke gør. Det lyder svært at huske, men du kender det allerede fra dansk, f.eks. med ordet “godt”:

• Godt - (positiv, 1. grad)

• Bedre - (komparativ, 2. grad)

• Bedst - (superlativ, 3. grad)

De to ord, der på samme måde ændrer form er:

• Gut → godt

• Viel → meget

Gradbøjning af “gut” på tysk.

• Gut - (positiv, 1. grad)

• Besser - (komparativ, 2. grad)

• Besten - (superlativ, 3. grad)

Gradbøjning af “viel” på tysk.

• Viel - (positiv, 1. grad)

• Mehr - (komparativ, 2. grad)

• Meisten - (superlativ, 3. grad)