Navneordene på tysk, såvel som på alle andre sprog, er måske den bredeste ordklasse vi har. I danskundervisningen har du måske hørt remsen “alle ting på denne jord, kalder vi for navneord”. Navneord er altså alle de ord, der betegner objekter, mennesker og begreber. Vi bruger vanvittigt mange navneord i vores daglige sprog, og derfor er det uhyre vigtigt at have styr på lige netop dén ordklasse, uanset hvilket sprog, man begår sig på.
Navneordene på dansk følger et sæt regler - de tyske navneord har nogle af de samme, og nogle, vi ikke kender på forhånd. I følgende indlæg ønsker vi at komme ind på navneordenes køn, deres kasus, hvornår der skal bruges bestemt og ubestemt artikel og meget mere. Lad os se, at komme i gang.
Navneordenes køn på tysk.
På dansk er vi vant til to køn - fælleskøn og intetkøn. På tysk har vi tre køn:
Hankøn / maskulinum (m)
Hunkøn / femininum (f)
Intetkøn / neutrum (n)
Maskulinum, femininum og neutrum er den latinske betegnelse, han-, hun-, og intetkøn er ganske udmærkede at bruge. I et opslagsværk vil kønnet på navneord, såvel som alle andre kønnede, tyske ord, være angivet ved de parenteser, du ser ovenfor.
Hvorfor skal man vide, hvilket køn et navneord har på tysk?
Kønnet på navneordet bestemmer, hvilken tysk artikel der skal foran navneordet - men det hører I mere om, senere.
Hvordan ved man, hvilket køn et navneord er på tysk?
Den mest idiotsikre måde at vide det på, er ved at slå det op i f.eks. en ordbog. Der er dog nogle huskeregler som kan hjælpe os, men vær opmærksom på, at alle reglerne har undtagelser.
Hvad sætter man foran navneordene på tysk?
Foran alle navneord på tysk står der altid en artikel. Artikler på tysk indikerer, om navneordet er bestemt eller ubestemt, og den er styret af navneordets køn og den kasus, som navneordet indgår i. På tysk har vi følgende artikler:
Ein / Eine → Ubestemt, tilsvarende det danske en / et
Der / Die / Das / Die → Bestemt, tilsvarende den danske den / det / de samt [-en/-et] endelse
Hvordan ved man, om et navneord er bestemt eller ubestemt?
Hvis du på dansk ville bruge en / et sammen med dit navneord, er det ubestemt. Det ubestemte kan vi også kalde det udefinerede, som hvis vi f.eks. siger: “jeg køber snart en bil”. Artiklen “en” foran navneordet “bil” fortæller os, at der er tale om en bil i ental, men ikke en nærmere defineret bil.
Hvis du på dansk ville bruge den / det / de, eller navneord med endelsen [-en/-et], som f.eks bilen eller huset, er det bestemt. Det bestemte kan vi også kalde det definerede, som hvis vi f.eks. siger: “jeg køber snart den bil”. Artiklen “den” foran navneordet “bil” fortæller os, at der er tale om en bil i ental, som modtageren af vores sætning er indforstået med, enten fordi det er underforstået, eller fordi den på anden vis er markeret, f.eks. ved et fingerpeg.
Når man har bestemt køn og kasus på sit navneord, kan man via et bøjeskema finde den korrekte artikel på tysk til sit navneord, hvilket i mange tilfælde er den eneste bøjning, et navneord kræver. Der er dog, naturligvis, undtagelser.
Skal man bøje navneordene på tysk?
Det skal man i nogle tilfælde, og i andre tilfælde, som nævnt ovenover, er det kun nødvendigt at bøje artiklen foran navneordet. De tyske navneord bøjes i bestemthed, kasus, køn og tal. Bestemthed, kasus, køn og tal er som nævnt markeret af den tilhørende artikel.
Ret overordnet ændres navneordet ikke rigtigt i de forskellige kasus, altså det påtager sig ikke rigtig nogle endelser, som vi er vant til fra dansk. Der er dog undtagelser, f.eks., hvis navneordet står i genitiv kasus eller i flertal.
Nedenunder er der listet nogle regler for de forskellige bøjninger - vær dog opmærksom på, at til alle regler er der undtagelser, og endnu flere regler. Det nedenstående er ret forsimplet samt forkortet.
Navneordenes bøjning i genitiv kasus
Hvis dit navneord står i genitiv kasus på tysk, vil der i hhv. hankøn og intetkøns bøjning tilføjes følgende endelse
[-(e)n]
E står i parentes, fordi et e naturligvis ikke skal tilføjes de ord, der i forvejen slutter på et e.
Navneordenes bøjning i flertal
For at give navneord på tysk en pluralis bøjning skal man enten tilføje én af følgende endelser, til sit navneord:
[-er] / [-r]
[-s]
[-n] / [-en]
[-e]
Ellers, skal det indikeres med en omlyd eller en kombination af endelse + omlyd.
Der er desværre ikke noget overordnet system i, hvilke navneord der bruger hvilke endelser. Det er derfor altid sikrest at slå bøjningen op - til sidst, vil mange af dem sidde på rygraden, ligesom det gør på dansk. Vi kan dog lave nogle “huskeregler”, som kan hjælpe i mange tilfælde, hvis man er opmærksom på navneordets køn.
Flertalsbøjning af de feminine navneord på tysk
Næsten alle hunkøns navneord har endelserne [-n] eller [-en] i pluralis, og har ingen omlyd / vokal veksling.
Vær obs. på, at [-en] naturligvis IKKE benyttes, når dit substantiv i forvejen slutter på vokalen e.
Ental | Flertal |
Tasche | Tasche-n |
Frau | Frau-en |
Katze | Katze-n |
Hunkøns navneord kan dog, i nogle tilfælde, også påtage sig nogle af de andre endelser, men ALDRIG [-er] / [-r].
Flertalsbøjning af han- og intetkøns navneord på tysk
Han- og intetkøns navneord følger mange af de samme regler og mønstre - det har vi set i flere bøjningsskemaer, og det ses også her. Derfor er de samlet under én overskrift.
De fleste han og intetkøns navneord får endelsen [–e] i pluralis, og næsten altid, hvis der er tale om et navneord med kun én stavelse.
Bemærk, at hvis det er et hankøns navneord med én stavelse, så vil dette i pluralis bøjning oftest foretage en vokal veksling / omlyd, hvis det er muligt - disse vokalvekslinger i ordstammen er markeret nedenunder med fed.
Er navneordet med én stavelse dog intetkøn, sker der ingen omlyd.
Ental | Flertal |
Hund | Hund-e |
Lauf (et løb) | Läuf-e |
Stuhl | Stühl-e |
Jahr | Jahr-r |
Er der flertalsbøjninger af intetkøns navneord, der ikke har endelser?
Ja! Hvis du har et intetkøns substantiv, med en af følgende endelser:
[-el]
[-er]
[-en]
[-chen]
[-lein]
Så har dit substantiv ikke nogen endelse i en pluralis bøjning.
Ental | Flertal |
Fenster | Fenster |
Mädchen | Mädchen |
Fräulein | Fräulein |
Skal navneord skrives med stort på tysk?
Ja - det skal de nemlig! Det er så megavigtigt at huske, at stort set alle navneord skrives med stort på tysk, hvilket vi slet ikke er vant til fra dansk. Der er det jo et kæmpe nogo at sætte alt andet end begyndelsesbogstav og få andre ord med stort, men sådan er det ikke på tysk. Af den årsag kan navneordene i en tysk tekst også udpeges ret hurtigt, i og med de har stort begyndelsesbogstav.