Ordklasser på dansk - få et overblik

Af Signe A. 08-11-2022
Ordklasser på dansk - få et overblik

Der findes 11 forskellige ordklasser i det danske sprog. Det er grupper af ord, som opfører sig på samme måde i grammatikken, og ligeledes har samme funktion i sætninger.

 

Ordklasser kan enten være åbne eller lukkede - f.eks er substantiver en åben ordklasse. At den er åben, betyder at ordklassen hele tiden optager nye ord, som sproget og verden udvikler sig. De sidste mange år er der kommet en del nye ord ind i vores sprog i forbindelse med bl.a. digitaliseringen og brugen af teknologi. Men også under corona kom der en masse nye ord til, som ikke eksisterede førhen. Verber og adjektiver er også åbne ordklasser.

 

Konjunktioner, pronomener og artikler er lukkede ordklasser.

 

De 11 ordklasser 

Der findes 11 ordklasser på dansk. Her får du et overblik over dem alle:  

ArtiklerVerberSubstantiver
AdjektiverPronomenerAdverbier
KonjunktionerPræpositionerInterjektioner
NumeralierOnomatopoietikon 

 

Artikler

Artikler (kendeord) er en ordklasse som indeholder små ord som f.eks. en og et samt den, de og det. Disse ord knytter sig til substantiver og bestemmer substantivets køn, form og tal. De dækker samtidig over substantivets endelse.

 

Adjektiver

Adjektiver (tillægsord) knytter sig også til substantiver, og er ord som beskriver egenskaber ved dem. F.eks. en køn dreng - adjektivet køn fortæller noget om substantivet dreng. Disse ord kan bøjes i 3 grader: køn (1. grad) kønnere (2. grad) kønnest (3. grad).

 

Andre eksempler på adjektiver: almindelig, anderledes, dejlig, flot, fornuftig, gammel.

 

Konjunktioner

Konjunktioner er bindeord, der binder andre ord, sætninger og sætningsled sammen. Der eksisterer to forskellige typer konjunktioner: de sideordnede som eller, men, og, og de underordnede som at, fordi, da, og når. Sideordnende konjunktioner kan også bestå af to konjunktioner som forbinder dele af samme slags, vigtighed og værdi: enten/eller, både/og, og hverken/eller.

 

Numeralier

Som navnet numeraler (talord) måske antyder, indeholder denne ordklasse tal. Der eksisterer to forskellige numeralier: ordinaltal (ordenstal) og kardinaltal (mængdetal). Ordinaltal henviser til en præcis placering i en række af tal, hvor der sættes punktum efter. Kardinaltal angiver nøjagtige mængder. 

 

Verber

Verber (udsagnsord) er ord der beskriver en aktivitet eller en handling - nogen der gør noget, nogen der er noget, eller at der sker noget. F.eks.: 

  • Jeg løber
  • Han er bange
  • Hun køber brød.

 

På dansk bøjer man udsagnsordene i navneform (løbe), bydeform (løb), nutid (løber), førnutid (har løbet), datid (løb), førdatid (havde løbet), og fremtid (vil løbe). Læs mere om verber her.

 

Substantiver

Substantiver (navneord) er en af de største ordklasser og fylder ca. 70% i den danske retskrivningsordbog. Det er ord som man kan sætte en eller et foran, og man bøjer dem i ental og flertal. I en sætning fungerer de oftest som enten genstandsled eller grundled. 

 

Adverbier 

Adverbier, også kaldet biord, er en ret rodet ordklasse. De udtrykker alle noget forskelligt, og der er ikke en fælles overordnet betydning. De knytter sig dog ofte til verberne og siger bl.a. noget om tid, sted, grad, måde m.m. På trods af at det er en rodet ordklasse, så er det nogle meget vigtige ord, som har stor betydning for sætningers indhold og betydning. 

Se f.eks. her: 

  • Jeg spiser altid grøntsager - Jeg spiser aldrig grøntsager

 

Du kan lære meget mere om adverbier her.

 

Pronomener

Pronomener, eller stedord, er ord der står istedet for noget andet. Det kan f.eks. være et navn eller en ting, og ved at bruge pronomener kan man undgå at gentage det samme ord eller navn flere gange. Der findes seks forskellige pronomener, bl.a. personlige pronomener, possessive pronomener, og refleksive pronomener. Det er f.eks. ord som han/hun, den/det og min/sin.

 

Præpositioner

Præpositioner, også kendt som forholdsord - er ord som placerer noget sprogligt i forhold til noget andet sprogligt. Det er ord som siger noget om årsag, tid og bevægelse. F.eks.:

  • Årsag: De gjorde det af taknemmelighed 
  • Tid: Hun tog bussen i går
  • Bevægelse: Hunden hopper over hegnet

 

Du kan lære meget mere om præpositioner lige her.

 

Interjektioner

Denne gruppe af småord kaldes også for udråbsord, og er en kategori af korte svar og spontane ytringer. Interjektioner udtrykker bl.a. følelser og hilsner - f.eks. hej, farvel (hilsner)  av, ups (overraskelse) og ad (ubehag). Interjektioner er også skældsord og bandeord, og fungerer som en hel sætning, på trods af der ikke er et verbum forbundet til det.

 

Onomatopoietikon 

Denne kategori kaldes også for lydord og indeholder ord, som efterligner ægte lyde. Lydord gør ofte sproget lidt mere dramatisk og spændende. Det kan være ord som efterligner dyrelyde, f.eks. vov, kykkeliky eller mijav - kun fantasien sætter grænser!

 

Mange børn bruger ofte lydord når de leger, de lever sig ind i legen og efterligner f.eks. bil-lyde, eksplosioner og meget andet.  

Mød forfatteren:

Billede af Signe A.

Signe er tekstforfatter og skriver for bloggen hos GoTutor.

Signe har en baggrund som skribent, sangskriver og webshop manager, og har i mange år arbejdet med børn og unge bl.a. som au pair i USA.

Signe har en bachelor i kommunikation og digitale medier fra Aalborg Universitet, og har under sin studi...

Læs mere om Signe A.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Bliv bedre til at læse med film og serier
Bliv bedre til at læse med film og serier

Er det svært at holde modet oppe, når du skal kæmpe dig igennem læsningen? I den her guide kan du læ...

Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle
Børns læselyst - forældre spiller en stor rolle

Fra de helt små klasser i folkeskolen begynder man at tale om børns læsning og læselyst. Det er der...

Analysemetoder: Berettermodellen
Analysemetoder: Berettermodellen

Berettermodellen bruges til at beskrive en skønlitterær teksts udvikling og spændingskurve over tid....

Caroline D. 05-08-2019
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90