Adverbier (også kaldet biord) er en ordklasse, der ofte er knyttet til verberne. Deraf ordet adverbier. Det er den mest rodede af de 11 ordklasser, der findes på dansk, fordi de udtrykker en masse forskellige ting og har derfor ikke en fælles, overordnet betydning. De siger bl.a. noget om sted, tid, grad, nægtelse og måde - f.eks.:
Sted: her, der, hjem
Tid: nu, bagefter, altid
Grad: temmelig, særdeles, meget
Nægtelse: ikke
Måde: tilfældigvis, langsomt
Retning: derhen, herfra
Sikkerhed: nok, garanteret, sandsynligvis
Holdning: heldigvis, desværre
Fælles for dem er dog, at de siger noget om enten et verbum, et adjektiv, et andet adverbium i sætningen - eller hele sætningen. De er beskrivende og tilføjer noget beskrivende om det, der bliver gjort. F.eks.:
Jeg kører langsomt
Kvinden spiser hurtigt
Der er desværre ikke mere mad
Du kommer nok for sent
To grupper af adverbier
Adverbier kan overordnet set inddeles i to grupper: Rene adverbier og adverbier dannet af adjektiver.
Rene adverbier er ord, der kun fungerer som adverbier. De kan ikke agere som en anden ordklasse og kan oftest ikke bøjes. Der eksisterer en del forskellige rene adverbier, men én specifik gruppe giver problemer, fordi mange tror, at de skal tilføje endelsen -t.
Dette gælder specielt for ord, der ender på -lig, -vis og -ig (f.eks. temmelig, muligvis, aldrig).
Rene adverbier kan se således ud:
Hun tegner smukt
Her fortæller adverbiet smukt noget om måden, pigen tegner på. Men hvis betydningen af adverbiet er en anden, vil det være valgfrit, om man skriver -t eller ej. F.eks.:
Det var virkelig(t) svært
Adverbiet beskriver her noget om graden af adjektivet (svært). Når man danner adverbier af adjektiver, tilføjer man -t, hvis adverbiet fortæller noget om måden, noget gøres på.
Adverbier er små ord, der har stor betydning
Adverbier kan også være små ord, der på trods af deres korte størrelse har en omfangsrig betydning for, hvordan man forstår indholdet af en sætning. De kan være med til at understrege og udtrykke stærke følelser eller manglen på samme. Det er ord som f.eks.: jo, da, næppe, måske, vistnok, vel, aldeles, ikke og dog.
Afsenderen er måske ikke selv opmærksom på, at de udtrykker sig med f.eks. skjult vrede, irritation eller usikkerhed, men man fornemmer det ofte som modtager. F.eks.:
Du ved jo godt, du skal tage opvasken
Det vidste jeg da ikke
Det kan næppe være gået forbi din næse, at man vasker op efter aftensmad
Jeg glemmer det måske bare
Selvom adverbier er en forholdsvis lille ordklasse, bidrager de til at understrege og udtrykke følelser og oplevelser. Prøv selv at lægge mærke til, hvornår du bruger dem, og hvordan de måske kan skjule eller understrege dit humør.