Der findes 11 forskellige ordklasser i det danske sprog. Det er grupper af ord, som opfører sig på samme måde i grammatikken og ligeledes har samme funktion i sætninger.
Ordklasser kan enten være åbne eller lukkede - fx er substantiver en åben ordklasse. At den er åben betyder, at ordklassen hele tiden optager nye ord, i takt med at sproget og verden udvikler sig. De sidste mange år er der kommet en del nye ord ind i vores sprog i forbindelse med bl.a. digitaliseringen og brugen af teknologi. Men også under corona kom der en masse nye ord til, som ikke eksisterede førhen. Verber og adjektiver er også åbne ordklasser.
Konjunktioner, pronomener og artikler er lukkede ordklasser.
De 11 ordklasser
Der findes 11 ordklasser på dansk. Her får du et overblik over dem alle:
Artikler | Verber | Substantiver |
Adjektiver | Pronomener | Adverbier |
Konjunktioner | Præpositioner | Interjektioner |
Numeralier | Onomatopoietikon |
|
Artikler
Artikler (kendeord) er en ordklasse, som indeholder små ord som fx en og et samt den, de og det. Disse ord knytter sig til substantiver og bestemmer substantivets køn, form og tal. De dækker samtidig over substantivets endelse.
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) knytter sig også til substantiver og er ord, som beskriver egenskaber ved dem - fx en køn dreng. Adjektivet køn fortæller noget om substantivet dreng. Disse ord kan bøjes i tre grader: køn (1. grad), kønnere (2. grad), kønnest (3. grad).
Andre eksempler på adjektiver: almindelig, anderledes, dejlig, flot, fornuftig, gammel.
Konjunktioner
Konjunktioner er bindeord, der binder andre ord, sætninger og sætningsled sammen. Der eksisterer to forskellige typer af konjunktioner: de sideordnende (som eller, men, og) og de underordnende (som at, fordi, da, og når). Sideordnende konjunktioner kan også bestå af to konjunktioner, som forbinder dele af samme slags, vigtighed og værdi: enten/eller, både/og og hverken/eller.
Numeraler
Som navnet numeraler (talord) måske antyder, indeholder denne ordklasse tal. Der eksisterer to forskellige slags numeraler: ordinaltal (ordenstal) og kardinaltal (mængdetal). Ordinaltal henviser til en præcis placering i en række af tal, hvor der sættes punktum efter. Kardinaltal angiver nøjagtige mængder.
Verber
Verber (udsagnsord) er ord, der beskriver en aktivitet eller en handling - nogen der gør noget, nogen der er noget, eller at der sker noget. Fx:
Jeg løber.
Han er bange.
Hun køber brød.
På dansk bøjer man udsagnsordene i bydeform (løb), nutid (løber), førnutid (har løbet), datid (løb), førdatid (havde løbet) og fremtid (vil løbe).
Substantiver
Substantiver (navneord) er en af de største ordklasser og fylder ca. 70% i den danske retskrivningsordbog. Det er ord, som man kan sætte en eller et foran, og man bøjer dem i tal og bestemthed. I en sætning fungerer de oftest som enten genstandsled eller grundled.
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret rodet ordklasse. De udtrykker alle noget forskelligt, og der er ikke en fælles overordnet betydning. De knytter sig dog ofte til verberne og siger bl.a. noget om tid, sted, grad, måde m.m. På trods af at det er en rodet ordklasse, så er det nogle meget vigtige ord, som har stor betydning for sætningers indhold og betydning.
Se fx her:
Jeg spiser altid grøntsager - Jeg spiser aldrig grøntsager
Pronomener
Pronomener (stedord) er ord, der står i stedet for noget andet. Det kan fx være et navn eller en ting, og ved at bruge pronomener, kan man undgå at gentage det samme ord eller navn flere gange. Der findes forskellige kategorier af pronomener, bl.a. personlige pronomener, possessive pronomener og refleksive pronomener. Det er fx ord som han/hun, min/din og sin.
Præpositioner
Præpositioner (forholdsord) er ord, som placerer noget sprogligt i forhold til noget andet sprogligt. Det er ord, som siger noget om årsag, tid og bevægelse. Fx:
Årsag: De gjorde det af taknemmelighed
Tid: Hun tog bussen i går
Bevægelse: Hunden hopper over hegnet
Interjektioner
Denne gruppe af småord kaldes også for udråbsord og er en kategori af korte svar og spontane ytringer. Interjektioner udtrykker bl.a. følelser og hilsner - fx hej, farvel (hilsner), av, ups (overraskelse) og ad (ubehag). Interjektioner er også skældsord og bandeord og fungerer som en hel sætning, på trods af der ikke er et verbum forbundet til det.
Onomatopoietikon
Denne kategori kaldes også for lydord og indeholder ord, som efterligner ægte lyde. Lydord gør ofte sproget lidt mere dramatisk og spændende. Det kan være ord, som efterligner dyrelyde, fx vov, kykkeliky eller mijav - kun fantasien sætter grænser!
Mange børn bruger ofte lydord, når de leger. De lever sig ind i legen og efterligner fx bil-lyde, eksplosioner og meget andet.