Interjektioner, eller udråbsord, er en lille ordklasse på dansk (som du måske kender fra dansktimerne eller hvis du har fået lektiehjælp i dansk), der bl.a. udtrykker spontane følelser, korte svar og hilsner. Man kan sige, at interjektioner er en slags sætning - på trods af at der ikke er et verbum forbundet til det. Når interjektioner bruges til at udtrykke spontane følelser, er det typisk, fordi man enten har oplevet ubehag, overraskelse eller smerte. Man siger ofte av, når man slår sig. Ad, når man smager noget, man ikke kan lide - og åh, hvis man bliver overrasket.
Hej hej!
Korte svar er også interjektioner. Når vi f.eks. møder en person, og vi siger hej til dem, bruger vi interjektioner. Det gælder også ordene okay, ja og nej. Andre ord, som hilser på en person, er også interjektioner. F.eks. ord som: goddag, dav, hallo, godaften m.fl.
Glade tilråb, skælds- og bandeord er også interjektioner. Det gælder for ord som f.eks. jubi og hurra, men også for ord som klaphat og idiot. Disse ord bruges ofte til at understrege og forstærke en følelse eller fornærme en person. Bandeord fungerer ikke altid som interjektioner, men det er de, hvis de udtrykker noget spontant.
Tegneserier og talesprog
Vi ser ofte interjektioner optræde i talesproget og i gengivelser af talesproget. Det kan f.eks. være i dialoger på film, teater eller i både lyriske og episke tekster. Vi ser dem også i tegneserier eller grafiske romaner, hvor man ofte ser interjektioner i talebobler. Tænk f.eks. på Anders And tegneserierne. Også i sms-sproget bruger vi en del interjektioner, det samme gælder for status opdateringer på Twitter eller Facebook, og andre steder hvor vi bruger det skrevne sprog som tale.
Kykkeliky (lydord)
Lydord minder meget om interjektioner, men er faktisk en ordklasse for sig selv. De kan ikke bøjes, og fungerer som selvstændige udtalelser. Ordklassen hedder onomatopoietikon og indeholder ord, som efterligner eller gengiver virkelige lyde. Det kan f.eks. være dyrelyde som muh, kykkeliky eller mijav. Hvis man vil understrege sine interjektioner eller gøre dem stærkere i udtryk, kan man tilføje et udråbstegn. Arg!
Børn bruger ofte lydord når de leger. Du har sikkert hørt eller selv brugt mange gengivelser af bil-lyde, kampscener eller eksplosioner. Tænk selv på de situationer, hvor du bruger lydord, det gør samtalen meget mere spændende.