Artikler er ikke kun noget, vi læser i avisen - det er også en (meget lille) ordklasse for sig selv, som også er kendt under et andet navn: kendeord.
Artikler knytter sig til substantiverne (navneordene) og fortæller noget om substantivets bestemthed. Substantiver er en ordklasse, der betegner ting, begreber og levende væsener. Man kan inddele substantiver i fælleskønsord (ord man sætter en foran: f.eks. en cykel - cyklen) og intetkønsord (ord man sætter et foran: f.eks. et kort - kortet).
Artiklerne en og et siger altså noget om substantivets bestemthed og beskrives, ligesom substantiver, som værende fælleskøn (en) og intetkøn (et).
Eksempler på substantiver:
Bil (en bil/bilen), hus (et hus/huset), pige (en pige/pigen), mand (en mand/manden), bord (et bord/bordet).
Vidste du at 70 % af ordene i retskrivningsordbogen er substantiver?
Lær mere om dem her og bliv klogere på ordklasser i det danske sprog.
Bestemte/ubestemte substantiver
Når man nævner noget for første gang eller taler om noget generelt, bruger man ubestemt form - både i talesprog og på skrift. F.eks.:
En hund har brug for sin ejer
Jeg elsker hurtige biler
Men når man derimod taler om noget der allerede er blevet introduceret, eller om kroppen eller anden almenkendt viden - bruger man bestemt form.
Hunden har brug for sin ejer
Bilen er hurtig
De/den/det
Når man vil danne bestemt form af et substantiv, kan man gøre det på to måder: enten ved at tilføje en endelse eller ved at sætte de, den eller det foran substantivet. F.eks:.
Huset - hunden - bilen - bordet
det hus - den hund - den bil - det bord
Når der står et adjektiv foran substantivet, sætter man altid de, den eller det foran:
Det røde hus - den brune hund - den hurtige bil - det skæve bord
I flertal:
De røde huse - de brune hunde - de hurtige biler - de skæve borde
Man kan også nogle gange udelade artiklen. Det gælder i tilfælde, hvor man taler om job og nationalitet. F.eks.: "Han er brandmand" (her behøver man ikke sætte en foran brandmand) eller "Hun er tysker" (her bruger man heller ikke en foran tysker).
Et andet tilfælde, hvor man ikke behøver bruge artikler foran substantiver, er, når man taler om ting, der ikke kan tælles. Ting som væsker, mængder, begreber eller materialer. F.eks.:
Jeg elsker sodavand (væske)
Halskæden er af guld (materiale)
Det er ligesom at køre på cykel (begreb)
Hvornår bruger man en eller et?
Der findes desværre ikke nogen klare regler for, hvornår man bruger en fremfor et - men størstedelen (75%) af substantiverne falder i kategorien fælleskøn (en) og resten falder i kategorien intetkøn (et).