Mediemodellen er en enkel måde at forstå og forklare kommunikation på. Den hjælper dig med at svare på fem spørgsmål: Hvem siger hvad, i hvilket medie, til hvem, og med hvilken effekt? I dansk bruger du modellen til alt fra reklamer og SoMe-opslag til nyhedsartikler, kampagner og plakater. Her får du en elevvenlig guide med klare trin, fiktive eksempler og en lille skabelon, du kan bruge i dine noter.
Indholdsfortegnelse
Hvad er mediemodellen?
De fem kerneled – forklaret i øjenhøjde
Udvidet mediemodel: formål, genre, virkemidler og kontekst
Sådan bruger du modellen trin for trin
Fiktivt eksempel: Instagram-reklame
Kort eksempel: Nyhedsartikel i lokalmedie
Typiske fejl og hvordan du undgår dem
Skabelon til dine noter
Tjekliste
Hvad er mediemodellen?
Tænk mediemodellen som en sporplan for et budskab. En afsender sender noget indhold gennem et medie/kanal til en modtager. Undervejs kan der være støj (forstyrrelser), og bagefter kan der være feedback (kommentarer, likes, delinger, reaktioner). Det hele foregår i en kontekst: tid, sted og situation, der påvirker, hvordan budskabet forstås.
Mediemodellen ligner “kommunikationsmodellen”, men vi fokuserer mere på mediet og situationen: Hvorfor giver netop denne platform mening for netop denne målgruppe?
De fem kerneled – forklaret i øjenhøjde
Afsender
Hvem står bag – person, virksomhed, myndighed, forening? Spørg også “hvad vil afsenderen have os til” (holdning, handling, image).
Budskab
Kernen i indholdet. Kan ofte siges i én sætning: Hvad skal modtageren vide, mene eller gøre?
Medie/kanal
Hvor sendes budskabet? Avis, tv, plakat, Instagram, TikTok, website, podcast. Hvert medie har egne styrker (tekst/billede/lyd, kort/længere, målgrupper).
Modtager/målgruppe
Hvem taler afsenderen til – alder, interesser, behov? I skoleopgaver er “målgruppe” det mest brugte ord.
Effekt/feedback
Hvad sker der hos modtageren – viden, følelser, adfærd? Hvilken respons kan vi måle: klik, kommentarer, køb, tilmeldinger?
Læg dertil to vigtige ekstraord: Støj (alt der forstyrrer – dårlig lyd, for små bogstaver, irriterende timing) og Kontekst (hvorfor netop i dag, netop her).
Udvidet mediemodel: formål, genre, virkemidler og kontekst
For at skrive en stærk analyse er det godt at folde modellen lidt ud:
Formål
Informere, skabe debat, ændre adfærd, sælge, rekruttere, image?
Genre/format
Nyhed, debatindlæg, reklame, kampagne, tutorial, meme, plakat, story. Genre styrer både opbygning og troværdighed.
Virkemidler
Sprog (tone, ordvalg), billede (motiv, beskæring, farver), lyd/musik, typografi, komposition, call-to-action (“køb nu”, “læs mere”).
Kontekst
Hvilken dagsorden, begivenhed eller sæson gør budskabet relevant? Hvilke normer og regler gælder på platformen?
Troværdighed/kildekritik
Hvad ved vi om afsenderens interesser? Er der fakta, kilder, dokumentation?
Sådan bruger du modellen trin for trin
1. Sæt rammen med én linje: Hvad ser vi (medie, dato, genre)?
2. Navngiv afsenderen og forklar kort, hvad de vil opnå.
3. Formulér budskabet i én klar sætning.
4. Beskriv mediet og hvorfor det passer til målgruppen.
5. Definér målgruppen med 1–2 konkrete kendetegn.
6. Peg på virkemidler (2–3 styk) og forklar effekten.
7. Vurder effekt/feedback: Hvilken handling forventes? Hvad kunne forstyrre (støj)?
8. Afrund med kontekst og troværdighed: Hvorfor netop nu, og kan vi stole på det?
Hold afsnittene korte og tekstnære. Én pointe ad gangen.
Fiktivt eksempel: Instagram-reklame
Situationen:
Virksomheden “Nordflask” laver en Instagram-karussel med tre billeder: 1) En elev med en genbrugelig flaske, 2) en close-up med tekst “Holder koldt i 24t”, 3) rabatkoden “SKOLE20 – kun i dag”. Der er korte billedtekster og call-to-action: “Swipe →”, “Køb via link i bio”.
Analyse med mediemodellen:
Afsender
Nordflask – kommerciel afsender, der vil sælge og samtidig bygge et “grønt” image.
Budskab
“Vælg vores flaske – den er praktisk og bæredygtig, og du sparer penge i dag.”
Medie/kanal
Instagram passer til unge og visuelle produkter. Karussel gør det let at vise features i små bidder.
Modtager/målgruppe
Udskoling/gymnasieelever og forældre, der går op i pris, udseende og bæredygtighed.
Virkemidler
Hverdagsbillede af elev (genkendelighed), faktaboks “24t koldt” (logos), grøn farvetone og naturbaggrund (signal om bæredygtighed), rabatkode og “i dag” (tidspres), enkel typografi, CTA “link i bio”.
Støj
Hvis teksten er for lille på mobilen, eller hvis rabatkoden placeres for tæt på billedkanten, kan budskabet forsvinde. Også for lange hashtags kan virke forstyrrende.
Effekt/feedback
Klik og køb via linket, likes og gemninger. Kommentarer kan være positiv feedback – men også kritik, hvis der er “greenwashing”. Effekt måles på trafik og brug af rabatkode.
Kontekst og troværdighed
Posten rammer skolestart. Troværdighed afhænger af fakta (er “24t koldt” dokumenteret?) og materialevalg. En kort link til produktdata øger tilliden.
Kort eksempel: Nyhedsartikel i lokalmedie
Situationen
Lokalavisen bringer en artikel: “Ny cykelsti ved skolen: færre nærdøds-episoder”. Der er citat fra skolelederen og fra en elev, samt grafik over trafiktal.
Afsender
Lokalmedie – vil informere og skabe lokal debat.
Budskab
“Cykelstien gør skolevejen sikrere.”
Medie/kanal
Netartikel med simpel grafik – hurtigt at dele i forældregrupper.
Modtager
Forældre, elever, lokale politikere.
Virkemidler og effekt
Konkrete tal (logos), elevcitat (pathos), neutral tone (ethos). Effekt: flere deler artiklen, politisk pres for flere stier. Støj: betalingsmur eller pop-ups kan bremse læsning.
Typiske fejl og hvordan du undgår dem
Kun referat af indholdet
Gå fra “hvad” til “hvorfor fungerer det”: Forklar hvordan virkemidlerne rammer målgruppen på netop den platform.
Uklar målgruppe
Skriv to konkrete træk (“pendlere 15–18”, “forældre 35–50 i lokalområdet”) i stedet for “alle”.
Ingen effekt
En analyse uden effekt er halv. Nævn ønsket handling (klik, del, møde op, køb) og mulige forstyrrelser (støj).
Glemmer afsenderens interesser
Spørg altid: Hvad vinder afsenderen, hvis vi gør det, de beder om?
Kontekst overses
Vis hvorfor budskabet kommer nu: sæson, debat, lovændring, ulykke, skolestart.
Skabelon til dine noter
Afsender:
Formål:
Budskab (én sætning):
Medie/kanal + hvorfor det passer:
Målgruppe (2 kendetegn):
Virkemidler (2–3) + effekt:
Støj (hvad kan forstyrre?):
Effekt/feedback (hvad ønsker afsenderen, og hvordan måles det?):
Kontekst og troværdighed (hvorfor nu, og kan vi stole på det?):
Tjekliste
Har jeg klart navngivet afsender, budskab, medie, målgruppe og ønsket effekt?
Har jeg nævnt mindst to konkrete virkemidler og forklaret effekten?
Har jeg peget på mulig støj og hvorfor netop denne kanal giver mening?
Har jeg vist kontekst (timing, situation) og vurderet troværdighed?
Er sproget klart, og er afsnittene korte og overskuelige?