Induktiv og deduktiv analyse: To måder at tænke og analysere på

Når du arbejder med dansk, bliver du bedt om at analysere tekster, billeder, taler, film og meget mere. Men hvordan gør man det bedst? En god måde at forstå analysearbejdet på er at kende forskel på to grundlæggende metoder: den induktive og den deduktive analyse.

De to metoder handler om, hvordan du går til en tekst – om du starter med at undersøge detaljerne og opdage noget undervejs (induktiv), eller om du starter med en idé og prøver at bevise den (deduktiv).

Du kan bruge begge metoder i dine skoleopgaver – nogle gange hver for sig, andre gange i kombination. Det vigtigste er, at du forstår, hvordan de virker, og hvornår de er gode at bruge.

Hvad betyder induktiv analyse?

En induktiv analyse betyder, at du begynder med at læse eller se noget – fx en novelle, en tale eller et billede – uden at have en færdig idé på forhånd. Du undersøger detaljerne og lader dem føre dig frem til en forståelse.

Du går altså fra det konkrete til det generelle.

Sådan arbejder du induktivt:

• Du starter med at læse eller opleve teksten grundigt

• Du lægger mærke til virkemidler, ordvalg, struktur, stemning osv.

• Du finder mønstre, kontraster og gentagelser

• Du begynder at se, hvad teksten måske vil sige – og hvilken fortolkning der giver mening

• Til sidst formulerer du en samlet pointe (din fortolkningshypotese)

Eksempel på induktiv tilgang:

Du får en novelle og lægger mærke til, at hovedpersonen flere gange trækker vejret dybt, men aldrig siger det, han tænker. Du ser, at der er mange sætninger med “men” og at fortælleren bruger korte, usikre sætninger. Du begynder at tænke: Måske handler novellen om at holde noget skjult eller være bange for at sige noget? Din fortolkning vokser frem, efterhånden som du læser.

Hvad betyder deduktiv analyse?

En deduktiv analyse betyder, at du starter med en idé – fx en teori, et tema eller en hypotese – og så undersøger, om teksten passer med det. Du prøver altså at bevise eller afkræfte en tanke, du har på forhånd.

Du går altså fra det generelle til det konkrete.

Sådan arbejder du deduktivt:

• Du har på forhånd en fortolkning eller teori, du vil undersøge

• Du leder efter konkrete steder i teksten, der passer med det

• Du bruger citater og tekstbeviser til at bakke din pointe op

• Du forklarer, hvordan virkemidler, sprog og opbygning understøtter din idé

Eksempel på deduktiv tilgang:

Du arbejder med et tema som “unges forhold til autoriteter”. Du får en novelle, som du tror handler om netop det. Du læser den og leder efter steder, hvor voksne bestemmer over unge, eller hvor hovedpersonen føler sig presset. Du bruger disse steder til at vise, hvordan novellen behandler temaet.

Hvornår bruger man de to metoder?

Der er ikke ét rigtigt svar – ofte bruger man en blanding. Men her er nogle typiske situationer:

Hvordan vælger man metode?

Spørg dig selv:

• Hvad er opgavens formål?

• Kender jeg teksten godt på forhånd?

• Skal jeg undersøge en idé – eller finde ud af, hvad teksten selv siger?

Ofte kan du starte induktivt – og derefter slutte deduktivt. Du opdager noget i teksten og bruger det til at opstille en hypotese, som du så undersøger og beviser.

Brug af metoderne i danskfaget

I dansk bruger du både induktiv og deduktiv metode i:

• Analyse af noveller, eventyr og romanuddrag

• Fortolkning af sange og digte

• Gennemgang af dokumentarfilm eller kortfilm

• Retorisk analyse af taler og debatindlæg

• Skriftlige fremstillinger med argumenter eller tema

Ofte bruger du metoderne uden at tænke over det – men jo mere bevidst du er, jo bedre bliver dine opgaver.

Tjekliste: Induktiv og deduktiv analyse

• Ved du, hvad forskellen på induktiv og deduktiv er?

• Kan du forklare, hvornår man bruger hver metode?

• Har du valgt metode ud fra opgavens formål?

• Har du vist i din opgave, hvordan du arbejder analytisk?

• Bruger du konkrete eksempler og tydelig dokumentation?

• Har du lavet en rød tråd i analysen?