Når du arbejder med opgaver i dansk, historie, samfundsfag eller tværfaglige projekter som DHO og projektopgave, vil du ofte støde på begrebet hypotese. Mange bliver i tvivl: Hvad er en hypotese egentlig? Hvordan laver man en god hypotese? Og hvordan bruger man den i sit arbejde?
En hypotese er en forventning, et kvalificeret gæt eller en antagelse, som du undersøger i din opgave. Det er ikke bare noget, du finder på – det er noget, du tænker dig frem til på baggrund af viden, idéer og formål med opgaven. En hypotese hjælper dig med at fokusere og strukturere din undersøgelse.
I dette blogindlæg lærer du, hvad en hypotese er, hvordan du formulerer en god hypotese, og hvordan du bruger den aktivt i dine analyser og skriftlige opgaver. Du får også konkrete eksempler, øvelser og en tjekliste.
Hvad er en hypotese?
En hypotese er en forudsigelse eller antagelse, du opstiller, før du går i gang med at undersøge noget. Du bruger din hypotese til at formulere, hvad du forventer at finde ud af – og bagefter undersøger du, om det holder stik.
Hypoteser bruges både i naturvidenskab og i humanistiske fag. I dansk handler det ofte om tekstanalyse: Du gætter på, hvad en tekst handler om, hvilken virkning et virkemiddel har, eller hvad forfatterens budskab kan være.
Du må gerne tage fejl. En hypotese er ikke en konklusion – det er en arbejdsantagelse, du skal teste.
Eksempel på en hypotese i dansk:
“Jeg tror, at novellen viser, hvordan unge mennesker bliver presset til at være noget, de ikke er – og at hovedpersonen derfor mister sig selv.”
Her har du en klar forventning, som du senere skal undersøge i teksten.
Hvorfor bruge en hypotese?
En hypotese giver dig en retning og et fokus. Du undgår at famle i blinde og får lettere ved at lave en struktureret undersøgelse. Det gælder både, når du analyserer, argumenterer og reflekterer.
Når du arbejder med en hypotese, viser du:
At du har gjort dig overvejelser på forhånd
At du har noget på spil i din undersøgelse
At du arbejder undersøgende og reflekteret
I skriftlige opgaver viser det, at du kan tænke som en fagperson og arbejde målrettet. I mundtlige oplæg gør det dig mere sikker, fordi du ved, hvad du vil undersøge og hvorfor.
Kendetegn ved en god hypotese
En god hypotese er:
Faglig: Den handler om noget, der kan undersøges i faget
Afgrænset: Den er ikke for bred eller vag
Undersøgbar: Du kan teste den med konkrete tekster, kilder eller data
Interessant: Den lægger op til refleksion, analyse og diskussion
Dårlig hypotese:
“Jeg tror teksten er god.”
(for uklar og subjektiv – hvad betyder “god”?)
Bedre hypotese:
“Jeg tror, at teksten bruger humor til at kritisere voksnes forhold til børn.”
(afgrænset, undersøgbar og fagligt relevant)
Hvordan laver man en hypotese?
Du kan lave en hypotese i fem trin:
1. Vælg et emne eller en tekst
Start med at finde ud af, hvad du gerne vil undersøge. Det kan være en novelle, et tema, en historisk periode eller et samfundsfænomen.
Eksempel: Du har læst en novelle om en pige, der ikke vil konfirmeres.
2. Stil et åbent spørgsmål
Overvej, hvad der undrer dig, interesserer dig, eller virker vigtigt. Stil fx spørgsmålet: Hvorfor nægter hun at blive konfirmeret?
3. Gæt på et svar
Formulér, hvad du tror svaret kunne være. Det er dit første bud på en hypotese:
“Hun nægter at blive konfirmeret, fordi hun føler sig fanget i andres forventninger.”
4. Skriv det som en hypotese
Lav en klar sætning, der kan undersøges:
“Jeg tror, at hovedpersonen nægter at blive konfirmeret, fordi hun føler, at de voksnes forventninger ikke stemmer overens med hendes egen identitet.”
5. Undersøg og test
Nu skal du finde belæg og eksempler, der bekræfter eller afkræfter din hypotese. Måske har du ret – måske ændrer du din hypotese undervejs. Det er helt okay.
Hypotese i forskellige fag
I dansk
Du bruger ofte hypoteser i analyse. Du gætter på, hvad teksten vil, hvordan den er bygget op, og hvordan virkemidlerne virker. Du kan også bruge hypoteser i argumenterende og reflekterende opgaver, fx i en kronik eller en artikel.
Eksempler:
“Novellen bruger en cirkulær komposition for at vise, at hovedpersonen ikke har rykket sig.”
“Jeg tror, at sproget i reklamen er målrettet unge, fordi det bruger slang og emojis.”
“Digteren bruger naturen som symbol på indre følelser.”
I historie
Hypoteser kan handle om årsager og virkninger.
Eksempler:
“Jeg tror, at den franske revolution blev påvirket af økonomisk krise og ulighed.”
“Jeg tror, at Danmark valgte at samarbejde med Tyskland under 2. verdenskrig for at beskytte befolkningen.”
I samfundsfag
Her gætter du fx på sammenhænge mellem politik, økonomi og menneskers adfærd.
Eksempler:
“Jeg tror, at flere unge stemmer på grønne partier, fordi de er bekymrede for klimaet.”
“Jeg tror, at økonomisk ulighed hænger sammen med lavere tillid i befolkningen.”
Brug af hypotese i større opgaver
I fx projektopgaven eller DHO (dansk-historie-opgaven i gymnasiet) skal du selv finde og afprøve en hypotese. Den fungerer som dit “kompas” undervejs.
Strukturen bliver typisk:
Indledning: Du præsenterer din hypotese
Undersøgelse: Du bruger materiale til at teste den
Konklusion: Du vurderer, om hypotesen holder
Du må gerne ændre hypotese undervejs – det viser, at du arbejder fagligt og udvikler din forståelse.
Forskellen på hypotese og problemformulering
En problemformulering er et åbent spørgsmål, du stiller for at styre din undersøgelse.
En hypotese er dit bud på, hvad svaret på spørgsmålet er.
Eksempel:
Problemformulering: Hvordan bruger novellen synsvinkel til at vise hovedpersonens ensomhed?
Hypotese: Novellen bruger indre synsvinkel for at vise, hvordan hovedpersonen føler sig udenfor og misforstået.
Ofte arbejder du med begge dele – men husk forskellen: Spørgsmål vs. forventning.
Øvelse 1: Find hypotesen
Læs følgende sætning:
“Novellen viser, at ungdommen er en svær tid fuld af modsætninger.”
Er det en hypotese, en konklusion eller et tema?
Svar: Det er en hypotese, fordi det er et bud på, hvad teksten vil vise.
Øvelse 2: Lav din egen hypotese
Vælg en novelle, reklame, artikel eller dokumentar, du har arbejdet med. Stil et spørgsmål og lav en hypotese.
Eksempel:
Tekst: Reklame for energidrik
Spørgsmål: Hvem er målgruppen?
Hypotese: “Reklamen henvender sig til unge mænd, fordi den bruger action, maskulinitet og voldsomme farver.”
Tjekliste: Har du styr på din hypotese?
Er din hypotese faglig og relevant?
Er den afgrænset og ikke for bred?
Kan den undersøges med materiale, tekst eller data?
Har du formuleret den klart og tydeligt?
Har du testet den med konkrete eksempler?
Har du vurderet, om den holder eller skal justeres?