Prøven varer i alt 3½ time, og i den tid skal du skrive en tekst, der besvarer én af de opgaver, du får. Opgaverne kan variere, men de vil altid være noget, du kender fra undervisningen: måske en debatartikel, et essay, en analyse, en reportage eller en anden teksttype. Du skal vælge den opgave, som du føler dig mest sikker på.
-
Hjælpemidler:
Ved den skriftlige prøve i dansk skriftlig fremstilling for 9. klasse (FP9) er det tilladt at anvende alle de specifikke hjælpemidler, som har været brugt i den daglige undervisning. Dette inkluderer:
Tekstbehandlingsprogrammer: Programmer til behandling af tekst og billeder, som kan indeholde stave- og grammatikkontrol.
Internetadgang: Det er tilladt at anvende enhver information fra internettet.
Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet. Du må altså ikke dele dit dokument eller kontakt andre over MSN!
-
1. Forstå opgaven
Før du begynder at skrive, er det vigtigt, at du forstår opgaven helt. Læs opgaveformuleringen grundigt igennem, og vær opmærksom på de krav, der er til opgaven. Dette kan være krav til teksttype (f.eks. en artikel, et essay, et brev osv.), krav om specifikke emner, eller krav om at inddrage visse perspektiver eller kilder.
-
Råd:
Kopier gerne opgavekravene ind i starten af dit dokument. Så kan du fjerne dem, efterhånden som du er sikker på, du har dækket dem.
Læs opgaven flere gange for at være sikker på, at du har forstået, hvad der kræves.
-
Eksempel:
Forestil dig, at opgaven beder dig om at skrive en debatartikel om unges brug af sociale medier. Opgaven kan specifikt bede dig om at diskutere både de positive og negative sider ved sociale medier. Det betyder, at du ikke kun skal argumentere for den ene eller anden side, men du skal præsentere begge synspunkter og komme med en velovervejet konklusion, altså din holdning alt taget i betragtning.
-
2. Struktur og planlægning: Lav en skitse
En god planlægning er nøglen til at skrive en tekst, der både hænger sammen og er let at følge. Før du begynder at skrive, er det en god idé at lave en kort skitse over, hvad din tekst skal indeholde. Det betyder ikke, at du skal skrive hele teksten i forvejen, men at du får styr på hovedpunkterne, så du ikke glemmer noget vigtigt.
-
Eksempel:
Lad os sige, at du har valgt at skrive et essay om litteraturen som et spejl af samfundet. Du kan starte med at skrive en kort skitse, der indeholder:
Introduktion: Hvad er litteraturens rolle i samfundet?
Hoveddel: Diskuter, hvordan litteraturen afspejler samfundets normer og værdier, og hvordan forfattere reagerer på de samfundsforhold, de lever i.
Konklusion: Opsummer, hvordan litteratur kan bruges som et redskab til at forstå samfundet.
Denne skitse gør det lettere for dig at holde fokus, når du begynder at skrive.
-
Råd:
Brug cirka 5-10 minutter på at lave en skitse, før du starter med at skrive.
Del din tekst op i afsnit og sørg for, at der er en rød tråd gennem hele din besvarelse.
-
3. Indhold – Gør dine argumenter klare og meningsfulde
Når du har forstået opgaven og har en plan for, hvad du vil skrive, er det tid til at fokusere på indholdet. Det er vigtigt, at du gør dine argumenter og ideer klare og overbevisende. Husk, at det ikke kun handler om at skrive en lang tekst, men om at skabe noget, der giver mening for læseren.
-
Eksempel:
I en debatartikel om, hvorvidt unge bør have en længere skoledag, kan du argumentere for og imod, men du skal også underbygge dine synspunkter med eksempler og fakta. Du kunne f.eks. nævne studier, der viser, hvordan længere skoledage kan påvirke unges trivsel, og hvad de faglige fordele eller ulemper er.
-
Råd:
Brug konkrete eksempler for at underbygge dine argumenter.
Sørg for at balancere dine argumenter – det vil gøre din tekst mere overbevisende og nuanceret.
-
4. Brug kilder og perspektiver
I flere af opgaverne vil du blive bedt om at inddrage viden fra tekster eller andre kilder. Det er vigtigt at bruge disse kilder korrekt og integrere dem i din egen argumentation på en naturlig måde. Husk, at kilder ikke bare er noget, du “kaster ind” i din tekst for at fylde. De skal understøtte dine pointer og gøre din tekst mere troværdig. Husk at kreditere dine kilder.
-
Eksempel:
Hvis opgaven handler om klimaændringer, kan du bruge data fra pålidelige kilder som FN’s klimapanel eller nationale vejrtjenester for at understøtte dine argumenter om, hvordan klimaændringer påvirker vores hverdag. Hvis du inddrager en statistisk oplysning om stigende temperaturer, vil det gøre din tekst stærkere. Fx: “Uden akut handling ser vi ind i voldsom temperaturstigning, siger FN”. (Kilde 1)
Nederst efter din tekst laver du en kildeliste:
Kilde 1: ”(Kilde: TV2, nyhederne, 24. okt 2024 kl. 16.30. Opdateret 24. okt 2024 kl. 16.52. https://nyheder.tv2.dk/2024-10-24-uden-akut-handling-ser-vi-ind-i-voldsom-temperaturstigning-siger-fn)
Kilde 2: XXX
-
Råd:
Vær opmærksom på, hvilke kilder du bruger, og sørg for, at de er relevante og troværdige.
Husk at henvise korrekt, hvis du bruger specifikke fakta eller data. Husk altid at markere citater korrekt. Ellers udgiver du andres tekster som din egen/plagier. Det trækker ned. Korrekt brug af citater trækker op.
-
5. Skriv med en klar struktur
Når du skriver, skal du sørge for, at din tekst er let at følge. En god struktur hjælper læseren med at forstå dine pointer. Den grundlæggende struktur i de fleste opgaver er introduktion, hoveddel og konklusion.
-
Eksempel:
Introduktion: Præsenter dit emne og giv en kort baggrund for det, du vil diskutere.
Hoveddel: Del din tekst op i flere afsnit, hvor du præsenterer dine hovedpunkter og underbygger dem med argumenter og eksempler.
Konklusion: Sammenfat dine vigtigste pointer og kom med en afsluttende tanke eller opfordring.
-
Råd:
Sørg for, at hvert afsnit handler om ét hovedpunkt.
Brug overgangsord og sætninger (fx “på den anden side”, “for at opsummere”) for at gøre din tekst sammenhængende.
-
6. Gør teksten let at læse
Når du har skrevet din tekst, er det vigtigt at læse den igennem for at sikre, at den er klar og let at læse. Tjek for grammatikfejl, stavefejl og syntaksfejl.
-
Eksempel:
Læs din tekst højt for dig selv. På den måde vil du lettere opdage, hvis der er sætninger, der er svære at forstå, eller hvis du har glemt at afslutte en tanke.
-
Råd:
Læs din tekst igennem mindst én gang, og ret eventuelle fejl. Læs den "højt i hovedet”. Ellers læser du, hvad du tror, der står, og ikke hvad der står.
Brug al tiden. Sid lidt med fødderne oppe, spis lidt mad og tag en pause på 5-10 minutter. Læs så opgavekravene igen og læs den en gang til.
-
Genrer, du kan møde og deres kendetegn:
I dette afsnit vil vi gennemgå nogle af de genrer, som du kan møde til din eksamen i skriftlig fremstilling.
-
1. Fortællende tekster (Fiktion)
Formål: At underholde og skabe en historie med en rød tråd.
Sprog: Beskrivende, ofte med show, don’t tell (indirekte beskrivelser af følelser og stemninger).
Opbygning:
En tydelig begyndelse, hvor vi introduceres til hovedpersonen og situationen.
En konflikt eller et problem, der driver handlingen fremad.
Et vendepunkt, hvor historien tager en ny drejning.
En afslutning, der kan være åben eller lukket.
Underkategorier:
Novelle: Kort historie, der ofte har en åben slutning og et vendepunkt.
Eventyr: Indeholder magiske elementer, faste vendinger ("Der var engang...") og en tydelig morale.
Realistisk fortælling: Beskriver troværdige personer og hverdagsliv.
Science fiction: Handler om teknologi, fremtiden eller alternative verdener.
Gys: Skaber spænding og uhygge med uventede begivenheder og en dyster stemning.
Husk! Brug sanser, miljøbeskrivelser og varierede sætninger for at gøre teksten levende.
-
2. Beskrivende tekster
Formål: At skabe en levende beskrivelse af en person, et miljø eller en oplevelse.
Sprog: Sansemættet og detaljerigt – brug mange adjektiver og billedsprog. Beskriv hvordan det ser ud, lugter, føles, dufter og evt. smager.
Opbygning:
En klar struktur, hvor du bevæger dig fra det overordnede til det specifikke.
Brug af sanseindtryk (syn, lyd, lugt, smag, følelse).
Skab en stemning, der passer til det beskrevne.
Underkategorier:
Portrætbeskrivelse: Skildrer en persons udseende, personlighed og handlinger.
Miljøbeskrivelse: Giver et detaljeret billede af et sted og dets atmosfære.
Rejsebeskrivelse: Fortæller om en oplevelse et nyt sted og inddrager sanseindtryk.
Husk! Undgå for mange almindelige beskrivelser som "det var flot" – vis det i stedet gennem detaljer! Fx "Sneen tyngede granernes grene mod jorden og iskrystallerne glimtede mod himlen fra hver eneste i det frostklare solskin."
-
3. Argumenterende tekster
Formål: At overbevise læseren om et synspunkt ved hjælp af argumenter.
Sprog: Sagligt, overbevisende og med brug af retoriske virkemidler (fx retoriske spørgsmål, eksempler, statistik).
Opbygning:
En fængende indledning, der introducerer emnet og din holdning.
Argumentation, hvor du præsenterer dine argumenter og underbygger dem med eksempler.
Modargumenter – vis, at du forstår modpartens synspunkt, men forklar hvorfor din holdning er stærkere.
En klar afslutning, der samler dine pointer og evt. opfordrer til handling.
Underkategorier:
Debatindlæg: En personlig tekst med en stærk holdning og tydelig argumentation.
Læserbrev: Kortere end et debatindlæg og rettet til en avis eller et medie.
Essay: Reflekterende tekst, hvor du undersøger et emne fra flere vinkler uden nødvendigvis at drage en konklusion.
Kommentar: En kort, subjektiv vurdering af et aktuelt emne.
Husk! Brug et aktivt sprog og vis, hvorfor dit synspunkt er vigtigt.
-
4. Informerende tekster
Formål: At formidle viden objektivt og præcist.
Sprog: Sagligt og klart – undgå subjektive meninger.
Opbygning:
En præcis overskrift, der fortæller, hvad teksten handler om.
En indledning, der giver et kort overblik over emnet.
Hoveddel med fakta og forklaringer, gerne understøttet af kilder.
En afslutning, der opsummerer de vigtigste pointer.
Underkategorier:
Artikel: Objektiv tekst, der undersøger et emne og forklarer det for læseren.
Nyhedsartikel: Opbygget efter nyhedstrekanten – vigtigste oplysninger først, derefter detaljer.
Faglig formidling: Forklarer et komplekst emne på en letforståelig måde, ofte for en bestemt målgruppe.
Husk! Hold en neutral tone, brug præcise oplysninger, og byg teksten logisk op.
-
5. Analyserende tekster
Formål: At analysere og fortolke en tekst, en film eller et andet medieprodukt.
Sprog: Fagligt og objektivt – undgå for mange personlige meninger.
Opbygning:
En kort præsentation af værket (titel, forfatter, genre, udgivelsesår).
En analyse af centrale elementer som tema, sprog, virkemidler og budskab.
En vurdering af værket – hvad fungerer godt, og hvad kan diskuteres?
En afslutning, der samler analysens vigtigste pointer.
Underkategorier:
Filmanmeldelse: Analyserer handling, virkemidler, skuespil og budskab.
Boganmeldelse: Indeholder en vurdering af tema, sprog og handling.
Litterær analyse: Undersøger en teksts opbygning, symbolik og temaer.
Husk! Underbyg altid dine pointer med eksempler fra teksten eller filmen.
-
Vigtige råd til prøven
Læs opgaven grundigt – hvad beder den dig om?
Vælg den rette genre – og skriv din tekst i den stil, der passer til genren.
Strukturér din tekst – indledning, hoveddel og afslutning skal hænge sammen.
Brug et varieret sprog – undgå gentagelser og brug synonymer.
Læs korrektur – ret stavefejl, tjek sætningsstruktur og tegnsætning.