Læserbrevet er en interessant størrelse, fordi alle kan deltage. Man behøver ikke være journalist eller freelance skribent for en bestemt publikation for at kunne få sit læserbrev publiceret. Du behøver knap nok være læser af den publikation, du forsøger at skrive til - det er der jo nok ikke nogen, der tjekker. For at skrive et læserbrev skal du ret beset bare have en holdning til noget, samt evnen til at formidle den holdning via cirka 300-500 ord. Slutteligt skal man ret ofte overholde nogle forskellige retningslinjer, som varierer fra medie til medie. Disse retningslinjer kan ofte findes via publikationens hjemmeside.
Det er opskriften på at skrive ET læserbrev - så er der jo tips og råd til, hvordan man skriver et GODT læserbrev. Vi har i dette indlæg samlet al vores viden omkring, hvordan man kommer i gang med sit læserbrev, hvad der differentierer læserbrevet fra lignende skriv, såsom klummen, samt hvordan man skriver et læserbrev af høj kvalitet.
Så hvis du er interesseret i at lære mere om det, så følg med her, og husk, at hvis du føler, at du har brug for lidt ekstra hjælp, om det så er til skriftlig fremstilling eller blækregning, så tilbyder GoTutor tilpasset lektiehjælp til at hjælpe dig, lige der hvor du har brug det.
Hvad er et læserbrev?
Det ligger jo egentlig lidt i navnet: det er et brev skrevet af en “læser”, som ønsker at få sine synspunkter udgivet i den publikation, fysisk eller online, som vedkommende skriver til. Det er altså læserens mulighed for at give sin mening til kende til et bredt publikum.
Ret overordnet minder læserbrevet ret meget om debatindlægget (vi skal nok udpensle forskellene senere), for pointen i læserbrevet er at udtrykke sin holdning til et bestemt problem. De problemer, som læserbrevene kommenterer på, kan dog spænde ret bredt. Det kan være alt lige fra store samfundsproblemer til mere personlige irritationsmomenter. Læserbreve om sidstnævnte har fået øgenavnet “hvæserbreve”, fordi de ofte bliver skrevet med en passion, som for mange måske virker lidt overdrevet givet problemets størrelse.
Gode eksempler på hvæserbreve kan findes i et gammelt segment fra Ekstra Bladet, der hed “I øvrigt mener jeg…” - der er godt nok nogle guldkorn imellem.
Nogle af dem er altså ret latterlige og smålige, men der er virkelig også nogle læserbreve, der formår at underholde, informere og overbevise - det er de gode læserbreve. Det er sådan et, vi gerne vil hjælpe dig med at skrive.
Hvorfor skrive et læserbrev?
Det primære formål med et læserbrev er at dele sine personlige synspunkter og bidrage til den offentlige debat. Et godt og velovervejet læserbrev kan påvirke modtageren til at reflektere over den pågældende problemstilling og muligvis ændre holdning eller tage til genmæle.
Det er alfa omega for den offentlige debat i et frit, demokratisk samfund, at alle kan komme til orde, og det hjælper læserbrevet med. Så længe man følger formalia-krav fra den udvalgte avis, så har man altså chancen for at fremføre sine synspunkter, og sådan kan alle, der måtte ønske det, gribe chancen for at få sagt og diskuteret, hvad de føler er væsentligt… Såfremt den pågældende publikation også finder det passende og væsentligt. For der er en udvælgelsesproces, og det bliver der nødt til at være.
Hos de store publikationer er debatpladsen begrænset, men der er mange om buddet. Derfor er man altså ikke garanteret, at ens læserbrev bliver bragt.
Hvem skriver et læserbrev?
Det gør “læseren”. Det er egentlig bare en måde at tydeliggøre, at det altså ikke (nødvendigvis) er én med journalistisk baggrund, der har udformet den tekst, der bringes. Det er en helt almindelig samfundsborger, der bare har noget på hjerte, og som ønsker, at en etableret platform publicerer dette.
Hvad er forskellen på et læserbrev, en klumme og et debatindlæg?
Ret overordnet minder læserbrevet supermeget om debatindlægget. Der er ikke meget der skiller de to ad, udover længden. Læserbrevet er oftest kortere, og selvom det gode læserbrev jo som nævnt kan indeholde argumentation og løsning, er læserbrevets primære opgave altså at fokusere på, at der ER et problem.
Også læserbrevet og klummen kan ligne hinanden til forveksling. Den umiddelbare forskel er, at klummer, såvel som debatindlæg, er bestilt af avisen, fra en udvalgt person. Dette er naturligvis ikke tilfældet ved læserbrevet.
Hvordan starter man et læserbrev?
Før man starter med at skrive sit læserbrev, er der to ting, man bør have tænkt over.
Hvad skal det handle om?
Hvem skal trykke det?
Hvad skal mit læserbrev handle om?
Det er ret væsentligt først at have tænkt over og besluttet, hvad det egentlig er, du har på hjerte.
Man kan jo håbe, at idéen til læserbrevet opstår i lidenskabens øjeblik; måske fordi du læser noget, du er dybt uenig i, måske føler du, at et unikt perspektiv er blevet overset i den offentlige debat, eller måske opstår behovet på baggrund af en personlig oplevelse, som du brændende ønsker at diskuterer den dybere mening i.
Uanset om det er tilfældet, eller om du bare har fundet på, at det kunne være sjovt, så er det en god idé at have svaret på de hyppigste hv-spørgsmål, før du går i gang med at skrive. De spørgsmål er som følger:
Hvad?
Hvad er problemstillingen/synspunkterne/oplevelserne/to be continued… som du ønsker at fremme via dit læserbrev? Hvad er hovedpointen/synspunktet, og er der andre synspunkter eller pointer, som du ønsker at flette med ind?
F.eks. kan dit hovedsynspunkt være, at der er for meget graffiti på Nørrebro, og at det ødelægger bybilledet. Et tilhørende synspunkt kan jo så være, at alle borgere på Nørrebro er ansvarlige for, at Nørrebro fremstår fra sin bedste side, og alle bør gå sammen i kampen mod graffiti.Hvorfor?
Hvorfor føler du, at det er vigtigt at snakke om? Et (godt) læserbrev har gode argumenter, og derfor er det vigtigt at kunne svare på “hvorfor”. Hvorfor er det noget, vi bør gå op i? Hvorfor er det et problem? Hvorfor føler du, at DU har løsningen?Hvordan?
Såfremt dit problem har en løsning, hvordan mener du så, det bør løses? Er der statistik, oplevelser, forskere eller andet/andre, der taler for dit løsningsforslag? Undersøg dette, og brug det som rygdækning i din argumentation.
Hvem skal trykke mit læserbrev?
Inden du går i gang med at skrive, er det også en vidunderlig idé at tjekke op på den pågældende publikations formalia-krav. Altså, har de krav til læserbrevets min. og max. længde, er der krav til indhold, er der sproglige krav, vil de have det opbygget på en særlig måde osv.?
Som nævnt er der en udvælgelsesproces hos publikationerne, så det er vigtigt at sørge for, man ikke vælges fra, fordi man ikke følger de krav, mediet har. Læs evt. mediets tidligere bragte læserbreve, og se hvilke der er gået igennem før. Sådan får du en god idé om, hvad den pågældende avis tolererer, og hvad de leder efter kvalitetsmæssigt.
Hvordan er komposition og layout i et læserbrev?
Læserbrevet har nogenlunde samme komposition samt layout som nyhedsartiklen, med alt hvad der hører til - det kommer lidt an på, hvad en given publikation ønsker, samt hvor meget plads de stiller til rådighed. Nedenunder kommer lige en hurtig gennemgang af de vigtigste layout-termer, såfremt det skulle være nødvendigt - ønsker du at læse mere detaljeret om det, kan du følge hyperlinket - derinde bliver det forklaret og påvist.
Layout-termer
Rubrik betyder egentlig bare titel eller overskrift. Rubrikken står øverst og med store bogstaver, så det er vigtigt, at den er spændende og blikfangende, men naturligvis stadig relevant for indholdet.
Mellemrubrikker er en slags overskrifter, der forekommer midt i din tekst, som fungerer som overskrifter på de forskellige afsnit. Mellemrubrikker er overskrifter til dine afsnit.
Manchet/underrubrik er ret meget det samme. Det er en mere præciseret indledning til tekstens indhold, som er placeret direkte under rubrikken, som en forlængelse af den nærmest. Den bør være rigtig kort og præciseret.
Komposition
Kompositionen er vigtig, i og med at læserbrevet er sådan et kort skriv, så her er en lille guide til, hvad du skriver hvor.
Rubrikken skal give udtryk for dit hovedsynspunkt til dit valgte emne - det skal stå først, være fangende og præcist.
Efterfølgende skal afsnittene præsentere eventuelle tilstødende synspunkter til samme emne, samt komme med dine argumenter for dine synspunkter og eventuelle løsningsforslag, såfremt du har sådan nogle. Læserbrevet er KORT - der bør ikke være mere end max! to afsnit.
Slutteligt skal du skrive en slags konklusion - her kan du lige for god ordens skyld gendrive dine vigtigste pointer, dit hovedsynspunkt eller det, som du mener, er det absolut vigtigste, at læseren husker og forstår.
Vi håber, at du med disse råd har mod på at forfatte et læserbrev, eller i hvert fald føler dig mindre intimideret ved tanken. God arbejdslyst!