Hvad er billedsprog, og hvordan bruger man det egentlig? Hvis du sidder og netop overvejer dette, så læs med her! Billedsprog er du helt sikkert stødt på før. Det er et spændende virkemiddel, du eksempelvis kan bruge til at nuancere dine tekster og gøre dem mere farverige. Det er ofte også noget, du støder på i forbindelse med eksempelvis analyse af digte og litteratur. Lad os derfor tage et dybere kig ind i, hvordan billedsprog kan bruges, og hvordan du muligvis kan spotte det. Læs med og bliv klogere på billedsprog!
Hvis du ofte sidder og kæmper med at komme videre i dine analyser, så kan GoTutor hjælpe. Du sidder måske og har en masse viden, men du kan ikke finde ud af, hvordan du får det ned på papir, eller måske har du problemer med, hvordan du strukturerer opgaver og analyser. Det er helt normalt, og det er noget, vi kan hjælpe dig med at få bugt med! GoTutor tilbyder blandt andet lektiehjælp i dansk. Med GoTutors hjælp kan du blive skarp i analyse og struktur. Lad os hjælpe dig med at blive skarp i lige det, du kæmper med.
Hvad er billedsprog?
Billedsprog er en metode, hvor man bruger sproget på andre måder. Det betyder, at man bruger ord og fraser på en anden måde end ved deres egentlige betydning. Man kan sige, at sproget bliver brugt figurativt. Det betyder, at ord eller udtryk bruges på en måde, der adskiller sig fra deres bogstavelige betydning. Du kan bruge billedsprog til at skabe en form for billedlige og følelsesladede indtryk hos læseren eller lytteren. Billedsprog appellerer nemlig til sanser, følelser og fantasi. Billedsprog er en måde at give indtryk hos læseren eller seeren, der er baseret på at skabe en form for billedligt indtryk af det, der læses eller høres. Måske kender du billedsprog fra eksempelvis talemåder. Talemåder kendes også som idiomer. Her kan billedsprog også findes.
Hvilke former for billedsprog findes der?
Du kan bruge billedsprog på forskellige måder og med forskellige effekter. De måder, du kan bruge billedsprog på, er de følgende:
Sammenligning - også kaldet simile
Metafor
Besjæling
Personifikation
Lad os kigge på, hvordan de forskellige former bruges, og hvad de betyder for sproget. De forskellige former for billedsprog ser nemlig ikke ens ud. Derfor er det vigtigt, at du kan kende dem fra hinanden og kan identificere, hvilken slags billedsprog der bruges.
Hvad er sammenligning?
En sammenligning i billedsprog bliver brugt, som du måske har gættet, ved at sammenligne to forskellige ting. Forfattere kan gøre dette for at give et indtryk af følelsen omkring noget. Sammenligninger er baseret på, at de to ting har forskelligheder, men også visse ligheder eller en sammenligning i følelse. Ofte brugte eksempler på dette kunne være:
Diskussion er som krig
Hendes stemme var blød som fløjl
Forskellen på sammenligninger og metaforer
Det kunne godt virke, som om sammenligninger og metaforer er ens. Dog vil en sammenligning for det første sammenligne to ting. En generel forskel for sammenligninger og metaforer er også at sammenligninger som regel vil have ordet som inkluderet. At inkludere ordet som viser netop, at der er tale om to forskellige ting, der bliver sammenlignet.
Hvad er en metafor?
En metafor er også en form for sammenligning. Til forskel for den generelle sammenligning bruges en metafor på den måde, at der skabes en form for overførsel af betydning. Sammenligningen laver en direkte kobling mellem to ting. Måske lyder dette forvirrende, så lad os kigge på nogle eksempler:
Hans ord skar som knive
Sorgen faldt over byen som en tyk tåge
Hvad er forskellige former for metaforer?
Der er forskellige former for metaforer. De hænger sammen med, hvilken arena du befinder dig i. Forskellige kategorier af metaforer kan være:
Dagligdagsmetaforer
Billedmetaforer
Kognitive metaforer
Hvad er en dagligdagsmetafor?
En dagligdagsmetafor er den slags metaforer, vi ofte bruger i vores hverdag helt uden at tænke over det. I den slags metaforer lægger du slet ikke mærke til, at du sammenligner hverdagsting eller livsstadier med andre ting. Et eksempel på dette kunne være:
Den forklaring køber jeg ikke (her er påstande metaforisk valuta)
Du har formået at blomstre op (at vokse op sammenlignes med en blomst eller plante)
Hvad er en billedmetafor?
En billedmetafor er ikke afhængig af, som metaforer ofte er, at være allerede kendt. I en billedmetafor overføres et billedligt fænomen til et andet fænomen. Et eksempel kunne være:
Havet brusede som titusind dåser der åbner på én gang
Hvad er en kognitiv metafor?
Kognitive metaforer hører til grenen kognitiv lingvistik. Ved at analysere metaforer kan vi få indblik i, hvordan vores sind strukturerer og organiserer vores forståelse af verden. Kognitive metaforer er baseret på, at kroppens erfaringer og sanser danner grundlaget for vores forståelse af abstrakte begreber og fænomener. Abstrakte begreber er ting som tid, kærlighed, viden og sorg. Vi kan altså ifølge denne teori bruge vores fysiske erfaringer som en forståelsesramme. Et eksempel på en kognitiv metafor kunne være:
Tid er penge
Hvad er metaforer på realplan?
Når vi bruger metaforer, taler vi om, at der findes metaforer på real- og billedplan. Når du derfor taler om metaforer på realplan, handler det om den reelle ting, vi taler om, eller problemet vi har. Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i første eksempel, ville realplan være “hans ord”. Det reelle, eller det virkelige, som vi i metaforen henviser til, er realplan – altså den del af sætningen, der rent faktisk eksisterer. I dette tilfælde eksisterer ordene.
Hvad er metaforer på billedplan?
Metaforen på billedplan vil, modsat det vi i forrige afsnit gennemgik, altså henvise til den del af sætningen, der er billedlig. Det vil sige den del, der egentlig ikke eksisterer, men som vi bruger som et billedligt virkemiddel i vores sætning. Med udgangspunkt i samme eksempel ville det være “skar som knive”. Vi ved godt, at hans ord ikke reelt set skar som knive. Vi bruger metaforen som et billede for at vække følelser og give dyb mening til vores sætning på en spændende og nuanceret måde.
Hvad er en død metafor?
En død metafor er metaforer, der er så hyppigt brugt, at de ikke længere kan betegnes som metaforer. Dette er en helt normal side af sprogets udvikling. Man siger, at alle metaforer på et tidspunkt vil dø. Mange metaforer er bredt kendt og bliver brugt ofte. Derfor mister de en dag deres betydning, fordi de mere eller mindre kan klassificeres som hverdagssprog – ikke som metaforisk sprog.
Hvad er besjæling?
Besjæling omfatter det at give ting/objekter menneskelige egenskaber eller tanker. Derfor kaldes det altså besjæling, netop fordi den sjælelige og menneskelige egenskab overføres til ting. Eksempler på besjæling kunne være:
De skæve linjer gav huset et kækt udtryk
De varme farver syntes at give rummet en levende gejst
Hvad er forskellen på metaforer og besjæling?
Forskellen på metaforer og besjæling er, at besjæling lægger vægt på at give ting og objekter, der kan tage og føles på, personlige egenskaber. Der er altså kun tale om besjæling, når der refereres til ting og objekter. Besjæling bliver ofte brugt i eksempelvis eventyr. H.C. Andersen er især kendt for at benytte besjæling i sine eventyr. Her får objekter og ting ofte menneskelige egenskaber.
Hvad er personifikation?
Personifikation er ligesom besjæling en metode, hvor billedsprog bliver brugt til at give menneskelige egenskaber. Personifikation bruger symbolske billeder eller udtryk til at repræsentere abstrakte begreber eller ideer. Med abstrakt menes der fænomener, vi ikke kan tage og føle på. Det kunne eksempelvis være ting som lykke. Her gives de abstrakte begreber nogle mere sjælelige egenskaber. Nogle eksempler på dette kunne være:
Lykken svømmede over hende som en flod
Kærligheden var sød som sukker
Hvad er forskellen på personifikation og metaforer?
Forskellen mellem en metafor og personifikation er, at der i personifikation bliver givet menneskelige egenskaber til abstrakte begreber. Til forskel for metaforer, hvor der er en form for sammenligning mellem to ting, er en personifikation en måde, hvorpå du ikke sammenligner, men i stedet tildeler abstrakte begreber menneskelige følelser. Du behøver altså ikke at sammenligne.
Hvor findes billedsprog?
Billedsprog bruges ofte i litteratur, poesi, reklamer og taler. Billedsprog har du nok derfor allerede set mange gange – måske helt uden faktisk at lægge mærke til, at der var tale om netop billedsprog. Det bliver brugt, som sagt, for at tilføje dybde, følelse og billedlige indtryk i teksten.
Hvem bruger billedsprog?
Billedsprog bruges eksempelvis af og i:
Forfattere
Digtere
I taler
Journalistik
Reklamer
Billedsprog i skønlitteratur
Forfattere bruger billedsprog i skønlitterære værker som romaner, noveller og dramaer for at skabe levende og billedrige beskrivelser af de forskellige scener, karakterer og følelser. Dette gør de som sagt for at appellere til læseren og gøre teksten mere levende og nær.
Billedsprog i digte
Du kender nok især billedsprog fra digtere og altså i poesi. Digtere er især kendt for deres brug af billedsprog. Digte er ofte fyldt med metaforer, sammenligninger, symboler og billedlig beskrivelse. Digtere kan bruge billedsprog for at formidle komplekse følelser, tanker og oplevelser på en mere visuel måde. Ved at gøre dette kan det både give nuancer til teksten, men det kan også gøre teksten mere forståelig for læseren.
Billedsprog i taler
Billedsprog kan også bruges i forskellige taler for at gøre dem mere levende og engagere lytteren. Tale-forfattere og talere bruger ofte billedsprog til at gøre deres taler mere overbevisende, levende og mindeværdige. Billedsprog hjælper med at skabe levende billeder hos lytteren og appellerer til deres følelser. Billedsprog kan derfor på en måde sættes i forbindelse til appelformen patos. Billedsproget kan også have den effekt, at det sidder fast hos modtageren på en helt anden måde, idet der bliver koblet både visuelle ting og følelser til det, der høres. Derfor kan billedsprog også være en del af den retoriske strategi, når man laver taler.
Billedsprog i reklamer
I reklamer kan man også bruge billedsprog. Her bruger man også billedsprog for at appellere til potentielle købere af ens produkt. Billedsproget i reklamer kan nemlig skabe associationer, der vækker interesse og følelser hos forbrugerne. Det hjælper med at formidle budskaber på en mere kreativ måde, der igen kan huskes i bevidstheden hos modtageren.
Billedsprog i journalistik
Journalister kan også bruge billedsprog i deres artikler for at gøre deres artikler eller nyhedsopslag mere levende og på denne måde fange læserens opmærksomhed. Det kan hjælpe med at skabe en stærkere forbindelse mellem læseren og det emne, der skrives eller tales om.
Hvordan analyserer man billedsprog?
Når man analyserer billedsprog, skal man undersøge de forskellige dele eller elementer, der udgør billedsproget. På denne måde skaber man en forbindelse til betydningen og virkningen af billedsproget. Den måde, man gør dette, er ved hjælp af de følgende punkter:
Identifikation
Betydning
Virkning
Kontekst
Sammenligning
Hvordan identificerer jeg billedsprog?
Start med at identificere det billedsprog, der bruges i teksten. Altså skal du her overveje, hvilken slags metafor der er tale om, altså hvorvidt det er en sammenligning, metafor, personifikation eller besjæling. Her skal du også inddrage, hvordan du ved, at det er netop den slags metafor - altså hvad kendetegner den slags.
Hvad er betydningen af billedsprog?
Betydningen i billedsprog ligger i, hvad forfatteren bruger billedsproget til. Her skal du overveje, hvad sammenhængen mellem typen af billedsprog og det, der skrives, er. Altså er der en underliggende sammenhæng mellem de ting, der eksempelvis sættes sammenligning mellem eller sættes metaforer for – hvad er det altså er, forfatteren prøver at sige med billedsproget.
Hvordan virker billedsprog?
Her skal du overveje, hvilken virkning metaforen har på tekstens udtryk og indtryk –altså hvordan metaforen påvirker læseren. Overvej, hvilken bidragelse metaforen har til tekstens indhold. Skaber den en dybere forståelse eller måske et stærkere udtryk?
Billedsprog i kontekst
Når du analyserer billedsprog, skal du også tage hensyn til konteksten af brugen af billedsproget i teksten eller talen. Overvej her, hvordan billedsproget passer ind i den overordnede tekst og fortælling. Altså hvad er temaet og budskabet med teksten/talen? Hvordan kan billedsproget afsløre noget om disse temaer og budskaber? Overvej også, hvilken effekt det har på stemningen omkring budskabet og temaerne. Hvilke følelser pålægges temaerne ved hjælp af billedsproget?
Sammenligning af billedsprog
Sammenlign til sidst de forskellige brug af billedsprog i talen/teksten. Er der ligheder for den specifikke forfatter? Disse ligheder kan enten være i forhold til den isolerede tekst, eller du kan inddrage en generel perspektivering til andre tekster af samme forfatter. Siger deres brug af billedsprog noget om deres skrivestil og den betydning/de budskaber, som forfatteren fremlægger?
Husk, at analysen af billedsprog er fortolkende og derfor også subjektiv. Vi kan altså aldrig være sikre på forfatterens formål og intentioner. Vi kan kun give kvalificerede bud og argumentation baseret på det, vi kan fortolke og fremvise fra eksempler i teksten. Derfor skal du altid understøtte dine pointer med eksempler fra teksten, der understøtter dine analytiske punkter.
Billedsprog i hverdagen
Selvom billedsprog ofte anvendes af professionelle forfattere og som retorisk værktøj for talere, bruger de fleste mennesker også billedsprog i deres hverdag. Når du eksempelvis fortæller en historie til din ven, kan du gøre den mere levende og spændende ved brug af billedsprog. Det kan også skabe dybere forståelse. Vi bruger forskellige former for billedsprog i vores hverdag, og du kan nok støde på alle former i din hverdag. Hvis du reflekterer over billedsprog, vil du nok opdage, at du også selv ofte bruger det.