Sådan bygger du en litterær analyse op
En af de mest vanskelige ting med en litterær analyse er utvivlsomt, at der ikke er en entydig opskrift på, hvordan det skal gøres, fordi lærere som regel har forskellige præferencer, og to gode litterære analyser kan se helt forskellige ud ved første øjekast. Dette indlæg er designet til at give en metode og nogle fif til, hvordan det kan gøres effektivt og præcist, men også til at kaste lys over nogle ting, der helst skal undgås.
Allerførst
Start med at læse teksten grundigt igennem, og brug gerne en form for noteapparat ved siden af – det kan være understregninger i teksten, eller det kan være et noteprogram på din computer. Er der nogle passager, der slår dig som særligt fremtrædende eller betydningsfulde? Dette er tanker, du kan gøre dig, som kan bruges til at finde rundt i tekstens tematikker, som altid er et godt udgangspunkt til at slå hul på en litterær analyse. Det er en anden måde at stille spørgsmålet; hvad handler teksten egentlig om?
Dette leder direkte videre til, når du starter din analyse. Det første, du skal gøre, er at vælge nogle ting ud, som du synes er vigtige i teksten. Fordi der som regel er et væld af forskellige ting at tage fat på, såsom fortælleforhold, personkarakteristik og miljøkarakteristik, så er det sjældent, at de alle sammen er lige fremtrædende i alle tekster. En vigtig pointe er, at du vælger ud og beslutter dig for at gå i dybden med et par ting i stedet for at køre alle muligheder igennem – gå hellere helt ned i enkelte ting frem for at skøjte overfladisk igennem mange ting. Dette illustrerer, at du viser et overblik og en forståelse for teksten.
Opbygning af analyse
Når du så har valgt, hvad du vil fokusere på, skal du til at skrive dine paragraffer. En effektiv måde at strukturere det på er ved at bygge det op som det, man kalder et ’five-paragraph-essay’. Det skal forstås sådan, at der er en introduktion, tre analyse-paragraffer, samt en konklusion – altså fem paragraffer i alt. Det vigtige her er, at du ikke adskiller analysen og fortolkningen/diskussionen i separate afsnit. Dette giver en underlig struktur, fordi den, der læser din opgave, hele tiden skal kigge frem og tilbage for at se hvilken analytisk pointe, der hænger sammen med hvilken fortolkning. En god måde at opbygge et argument på ser således ud:
Påstand – f.eks: ”I Stolthed og Fordom bruger Jane Austen en personbunden tredjepersonsfortæller, der giver læseren indblik i Elizabeths tanker, men samtidig tillader fortælleren at forholde sig til andre karakterers perspektiver.
Teksteksempel – her skal du finde et teksteksempel, der underbygger og illustrerer din påstand.
Fortolkning/diskussion – til sidst forholder du dig til effekten af din påstand på et fortolkende/diskuterende plan. Hvad gør det for eksempel ved teksten, at den er fortalt i tredje person? Hvordan gør det teksten anderledes, end hvis den var skrevet fra en førstepersons-synsvinkel?
Dette eksempel er selvfølgelig illustreret ved brug af Jane Austen, men opbygningen af argumentet kan bruges til alle analyser af både digte, romaner, noveller eller skuespil.
Indledning og konklusion
Til sidst skal du stykke en konklusion og en indledning sammen. Du kan med fordel vente med at skrive indledningen til sidst, men det vender jeg tilbage til om lidt. Konklusionen skal fungere som en afrunding på din opgave. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal opremse hele din opgave i en paragraf, men nærmere at du konkluderer overordnet på, hvad du har opnået med din analyse. Har du fået analyseret de ting, som du gerne ville analysere? Hvilke pointer nåede du frem til? Kæd gerne disse pointer sammen med indledningen, som du, som sagt, med fordel kan skrive som det allersidste, fordi din indledning skal introducere det/de overordnede mål i din opgave. Husk at forsøge at fange og interessere læseren – lad være med bare at skrive et slags ’kort’ til din opgave. Prøv f.eks. at introducere nogle af de temaer, du har fundet i teksten – hvad siger de om mennesket? Om litteraturen? Om samfundet? Mulighederne er mange, og de afhænger alle sammen af den enkelte tekst. Pointen med at skrive introduktionen til sidst er fordi, den skal lede direkte videre til din analyse, men det kan kun lade sig gøre, hvis du rent faktisk har skrevet en litterær analyse. Det skaber en klarere rød tråd og kontinuitet i din opgave, hvis du gemmer den til sidst, så skriver den nærmest sig selv.
God fornøjelse!