De tyske verber - et fuldt overblik over verber på tysk

De tyske verber, som vi på dansk kalder udsagnsord, er en ordklasse der huser alle de ord, der beskriver handlinger, tilstande eller forandringer i vores sætninger. Du har måske hørt din lærer sige, at verber tilføjer aktion til vores sætninger, for uden verber ville der ikke ske noget. 

De tyske verber kan være en svær størrelse, ikke bare fordi denne ordklasse har en masse underkategorier, men også fordi bøjningen og ordstillingen kan være meget anderledes fra den vi kender, fra det danske sprog. I følgende artikel ønsker vi at give dig et fuldt overblik over de mange underkategorier, de forskellige bøjninger samt hvordan de f.eks. skal markeres i en sætningsanalyse - med andre ord, ønsker vi at gøre dig til ekspert på området. 

I løbet af gennemgangen vil du støde på nogle links - disse er markeret med blåt - hvis du klikker ind på dem, vil du finde en endnu mere detaljeret guide til lige dét, du sidder og kæmper med. Men, hvis tiøren stadig ikke helt er faldet efter endt læsning, så er der hjælp at hente. GoTutor tilbyder nemlig blandt andet fokuseret lektiehjælp i tysk fra dygtige undervisere, der personligt kan hjælpe dig med, at nå dine faglige mål i stort set alle fag. 

Lad os se at komme igang. 

Hvad er et verbum på tysk?

Verber eller udsagnsord er ret universelt defineret som værende de ord, der beskriver følgende:

• Handlinger / gerninger

Her menes der de ord, der beskriver noget der aktivt gøres. 

Eksempelvis: løber, cykler, synger, spiser osv. 

• Tilstande

Her menes der de ord, der beskriver en ofte inaktiv tilstand, både fysisk og psykisk.

Eksempelvis: bor, frygter, er, eksisterer, sulte, stå, være osv. 

• Forandringer / processer

Her menes der de ord, der beskriver en overgang eller noget der bare sker.

Eksempelvis: dø, smelte, synke, visne, spire osv.

Altså siger verber, på tysk såvel som på alle andre sprog, noget om en eller anden form for aktivitet, der passivt eller aktivt udføres af et individ eller objekt. 

De forskellige slags verber på tysk.

Verber kan som nævnt inddeles i flere underkategorier, og de forskellige underkategorier skal bøjes efter forskellige regler. De fem underkategorier er som følger:

• Regelmæssige verber

• Uregelmæssige verber

• Modalverber

• Hjælpeverber

• Sammensatte verber

Mange af de samme regler vil “skvulpe” over i de forskellige kasser fra tid til anden, og nogle regler går så meget igen, at de næsten er universelle. 

Hvordan finder man de tyske verber i en sætning?

Ret enkelt kan man genkende verberne i en sætning ved at sætte at eller jeg foran ethvert ord i sætningen, indtil det giver mening - men der kan være flere verber i én sætning, og de står ikke nødvendigvis ved siden af hinanden, i hvert fald slet ikke på tysk.

Det kan føles frygteligt kringlet, og derfor kan det blive nødvendigt med en sætningsanalyse, så man er sikker på, at mange fanger det hele. En sætningsanalyse er det man laver, når man skiller en sætning ad, og identificerer de forskellige sætningsled. 

For at identificere verbet i en tysk sætning, kan det hjælpe hvis man er i stand til at bestemme verballed og grundled i en sætning - verballedene vil nemlig altid være verbet i sætningen. 

Hvad er et sætningsled på tysk?

En sætning består ret beset af en række led, oftest minimum et verballed og et grundled, som står mellem to punktummer, og beskriver en handling eller proces. I en sætningsanalyse på tysk kigger man på en sætning, og sætter forskellige tegn under, der indikerer, hvilket led der er tale om. De fleste af disse led har samme regler på tysk og dansk. De to udvalgte er de, der er relevante for denne artikel - verballed fordi det identificerer verbet, og grundleddet fordi det er det der bestemmer bøjningen af verbet. 

Verballed / udsagnsled 

Sætningens handling, proces eller tilstand → markeres ved at sætte O under.

Først, et eksempel på dansk:

• Ditte spiser en kage 

Spørg - hvilket ord kan man sætte “jeg” foran, så det giver mening? 

Det kan man foran spiser.

Altså er spiser verballedet, og bør markeres med et O under.

Lad os tage et eksempel på tysk:

• Das Mädchen lächelt mich an → Pigen smiler til mig

Ich das Mädchen? Giver ikke mening.

Ich mich an? Heller ikke.

Ich lächelt? Bøjet forkert, men giver mening

Altså er lächelt verballedet, og bør markeres med et O under.

Subjekt / grundled

Sætningens “hvem” eller “hvad” → markeres ved at sætte X under.

Først, samme danske eksempel:

• Ditte spiser en kage 

Spørg - hvem udfører en handling i denne sætning??

Hvem spiser kage?

Det gør Ditte.

Altså er Ditte subjektet, og bør markeres med et X under.

Lad os også tage samme tyske eksempel:

• Das Mädchen lächelt mich an → Pigen smiler til mig

Hvem lächelt / smiler? 

Det gør das Mädchen

Altså er das Mädchen subjektet, og bør markeres med et X under.

Læs mere om sætningsanalyser på tysk.

Overordnet om de tyske verbers bøjning

Der er nogle ting man sådan ret overordnet kan sige om verberne.

1. Alle verber, udover hjælpeverber, bøjes efter 

• Tid 

• Antal

• Person

2. Alle verber, der under bøjning påtager sig endelser (suffiks) eller forled (præfiks), får disse ekstra led tilføjet til deres ordstamme.

Det kan lyde besværligt i forhold til det danske sprog, hvor vi kun bøjer verber efter tid. Men, mange af disse personendelser og forled går rutinemæssigt igen, så hvis man først har styr på det, kan man med lidt øvelse bøje mange verber i hovedet.

Hvad betyder tid for de tyske verbers bøjning?

Tiden siger noget om, hvornår den handling, vores verbum beskriver, har fundet sted. De tysker verber bøjes efter, hvornår de er foregået - cyklede du igår? Vil du cykle i morgen? 

De tider, vi bøjer verberne i er som følger:

• Nutid → Når handlingen du beskriver, foregår lige nu.

Jeg er ude og cykle en tur. 

• Datid → Når handlingen du beskriver, foregik i fortiden og er overstået.

I går cyklede jeg en tur.

• Førnutid → Når handlingen du beskriver er foregået, men nu sættes i forbindelse med nutid.

Jeg har cyklet en tur.

• Førdatid → Førdatid handlingen du beskriver var foregået, da en anden hændelse i fortiden skete.

Jeg havde cyklet en tur, da mor kom på besøg.

• Fremtid → Fremtid er når handlingen man beskriver vil ske i fremtiden.

Jeg skal cykle en tur i morgen.

Hvad betyder antal for de tyske verbers bøjning?

Antal fortæller noget om, hvor mange der tager del i den handling man beskriver. Var det en gruppe, eller var det kun din veninde Ida, der tog i sommerhus? 

Antal deles kun op i to, således:

• Ental (vil også ofte blive kaldt singularis) → Enkelt menneske

• Flertal (vil også ofte blive kaldt pluralis) → En gruppe af mennesker

Hvad betyder person for de tyske verber?

Person uddyber på mange måde antal, og fortæller os noget om, hvem der udførte handlingen. Var det noget I gjorde, eller måske noget vi gjorde, eller din kusine Mathilde gjorde. 

Person deles op således:

• 1. person → Det er dig selv eller en gruppe, du er en del af 

jeg / vi

• 2. person → Det er en du taler til, eller en gruppe af folk du taler til 

du / i

• 3. person → Det er en du taler om, eller en gruppe af folk du taler om. 

han, hun, den, det / de

Alt dette lægges så ind i et skema du garanteret har set en eller anden variation af før - her er et eksempel på et tomt et

Som regel vil det så enten i tabellen eller i nærheden af tabellen fremgå, hvilken tid der bøjes i, i skemaet.

Hvad er en ordstamme, og hvordan finder man den på tyske verber?

Slutteligt er det ret essentielt for en korrekt bøjning af de tyske verber, at man tilføjer de forskellige suffiks og præfiks korrekt på ordet, hvilket her vil sige, at man tager ordets stamme, og putter tilføjelser på. 

Med ordstamme menes der egentlig bare den korteste eksisterende version af et ord. Det er kropumuligt at huske alle verbers korteste eksisterende form, men med bare en regel bliver det meget nemmere.

Alle tyske verber i infinitiv form har endelsen [-en] eller [-n], og ordstammen af ethvert verbum vil altid være ordet i infinitiv form uden denne endelse. Er man i tvivl om, hvornår et ord står i infinitiv, kan man slå det op i en ordbog. Der vil verberne stort set altid fremgå i infinitiv form.

Vi kan tage et eksempel med et tysk ord i infinitiv form, som vi finder stammen på.

• Geben / at give

Geben → Fjerner endelsen [-en] → Geb

Ordstammen er altså geb

De regelmæssige verber på tysk.

De regelmæssige verber på tysk er også ofte kendt som de svage verber, og denne betegnelse dækker også de tyske verber, der meget slavisk følger et bøjningsmønster, uden på noget tidspunkt at ændre i personendelserne eller ordstammen. 

For en mere detaljeret gennemgang, konsulter da artiklen dedikeret til de regelmæssige verber på tysk her.

Bøjning af et regelmæssigt verbum i nutid på tysk.

Nutid dannes for de regelmæssige verber ved at finde ordstammen og sætte det sammen med en skemalagt “personendelse”.

Denne personendelse kan findes ved at konsultere skemaet nedenunder, hvor personendelser er markeret med [fed].

Bøjning af et regelmæssigt verbum i datid på tysk.

Datid hos de regelmæssige, tyske verber dannes ved at indsætte et suffiks [-te-] efter ordstammen, men før personendelsen - denne “datids-indikator” [-te-] , benyttes hele vejen igennem.

Her er skemaet over bøjningen af regelmæssige verber i datid:

Har du brug for flere eksempler, hjælp til at bøje i udvidet tid eller måske bare en mere detaljeret gennemgang? Du kan finde en fuld guide til de regelmæssige verber på tysk her.

De uregelmæssige verber på tysk

De uregelmæssige verber på tysk er også kaldet de stærke verber, og dækker over de verber der ikke følger nogen rutinemæssig bøjning, og som vil foretage en vokal veksling på et tidspunkt under bøjningen.

For en mere detaljeret gennemgang kan du finde en guide til uregelmæssige verber på tysk her, men her kommer en forkortet gennemgang.

Bøjning af et uregelmæssigt verbum i nutid på tysk.

For at danne nutid af de uregelmæssige verber, skal man være obs. på, at der oftest vil ske en vokal veksling, når det bøjes i 2. og 3. person, ental. Derudover følger bøjningen samme struktur som de regelmæssige - nutid dannes ved at tage ordstammen og sætte det sammen med en personbestemt endelse. 

Det er nogle forholdsvis faste vokal vekslinger der benyttes, til at bøje uregelmæssige verber i nutid:

• e → i

• e → ie

• au → äu

• a → ä

Personendelserne kan findes ved at konsultere skemaet nedenunder, hvor de er markeret med fed.

Bøjning af et uregelmæssigt verbum i datid på tysk.

For at danne datid af et uregelmæssigt verbum, skal man være obs. på, at der vil forekomme en vokal veksling, der gør sig gældende gennem hele bøjningen. Derudover følger de uregelmæssige verber i datid samme bøjning struktur som de regelmæssige ift. personendelser.  

Her er et par af dem:

• ei → ie

• ei → i

• ie → o

• i → a

• ü → o

• e → a 

Der er væsentligt flere mulige vokal vekslinger, når der skal dannes datid.

Her er et skema, hvor personendelserne for datid er markeret med fed.

Brug for en bedre gennemgang, eller måske hjælp til at bøje i de udvidede tider? Frygt ej, vi har en dybdegående guide klar til dig over de uregelmæssige verber på tysk.

De seks tyske modalverber

De tyske modalverber - på dansk oftest kendt som mådesudsagnsord - dækker over seks tyske verber, der bruges til at indikere måden hvorpå handlingen i sætningen udføres. De er ofte yderligere inddelt i, om de udtrykker mulighed eller nødvendighed. For en fuld, detaljeret gennemgang vil jeg anbefale at tjekke GoTutors komplette guide til de tyske modalverber → her bliver alle seks modalverber i bøjet i nutid og datid, ordstillingen og eksempler bliver gennemgået og meget, meget mere. 

Som nævnt er der på tysk seks modalverber. De er som følger, med dansk oversættelse:

• Dürfen → At måtte (have lov til)

• Können → At kunne 

• Mögen → At have lyst til - bryde sig - kunne tænke sig

• Müssen → At måtte (være nødt til)

• Sollen → At skulle - burde

• Wollen → At ville

Ønsker du at se modalverberne bøjet i datid, eller måske lidt flere eksempler med dem i korrekt brug?

Tjek GoTutors fulde guide til de tyske modalverber.

De tyske hjælpeverber

På tysk har vi tre hjælpeverber:

• Haben → at have

• Sein → at være

• Werden → at blive

Hvad bruges de tyske hjælpeverber til?

Hjælpeverber bruges oftest til at skabe de sammensatte tider, altså førnutid, førdatid eller fremtid.

Hvordan dannes de sammensatte tider, med de tyske hjælpeverber?

Overordnet kan man sige følgende om at danne de sammensatte tider med hjælpeverber på tysk:

• Hvis et hjælpeverbum skal bruges til at kreere førnutid bøjes hjælpeverbet haben eller sein efter subjektet i sætningen i nutid, hovedverbet påtager sig en kort tillægsform.

• Hvis et hjælpeverbet benyttes til at danne førdatid, bøjes hjælpeverbet haben eller sein i stedet efter sætningens subjekt i datid, mens hovedverbet skal påtage sig en kort tillægsform efter samme regler. 

• Skal hjælpeverbet benyttes til at danne fremtid, dannes dette ved at bruge werden bøjet efter subjektet og i nutid, mens hovedverbet påtager sig sin infinitive form (navneform). 

Skal du bruge en mere detaljeret gennemgang? Besøg GoTutors guide til hjælpeverber på tysk

Ordstilling af de tyske hjælpeverber

Ordstillingen fra dansk til tysk ændrer sig, når der benyttes hjælpeverber. På dansk er hjælpeverbet altid ved siden af hovedverbet - på tysk vil hjælpeverbet altid stå lige efter subjektet, og hovedverbet vil stå til sidst i sætningen.

Kan hjælpeverber stå alene i en sætning på tysk?

De tyske hjælpeverber kan sagtens forekomme alene. 

Her er nogle eksempler hvor en variation af de forskellige hjælpeverber står som hovedverbum

• Signe ist eine gute Tänzerin. → Signe er en god danser

Her ses en bøjning af sein i 3. person, ental, der står som det eneste verbum i sætningen.

• Meine Eltern haben zwei Katzen → Mine forældre har to katte.

Her ses en bøjning af haben i 3. person, flertal, som står som det eneste verbum i sætningen.

Der er ikke verdens længste sætninger - det vil det sjældent være, hvis et hjælpeverbum står alene som hovedverbum, men det gør dem ikke grammatisk forkerte. 

Hvordan bøjes de tyske hjælpeverber?

Som nævnt er det en gruppe af de verber, der er allermest uregelmæssigt bøjet, så der er faktisk ikke så meget andet for, end at forsøge at lære dem udenad - især haben og sein.  For hjælp til at bøje alle hjælpeverberne i alle tider, tjek den fulde oversigt over de tyske hjælpeverber.

Sammensatte verber på tysk.

Et sammensat verbum på tysk består af to dele, der sammensat danner én betydning, selvom de to dele har en individuel betydning. Et eksempel kan være de to ord “hen” og “kaste”, der hver for sig har individuel betydning, men sammensættes de til “henkaste”, er betydningen en anden. 

På tysk har vi to slags sammensatte verber

1. Løst sammensatte verber

2. Fast sammensatte verber

Hvad betyder hhv. løst og fast sammensat?

• Løst sammensat betyder, at disse verber i nogle tilfælde opdeles i to.

• Fast sammensat betyder, at verbet ikke kan opdeles i to.

Hvad består sammensatte verber på tysk af?

Et sammensat verbum består altså af to ting:

• Et præfiks / forled

• Et verbum