Modalverber på tysk - få helt styr på de seks mådesudsagnsord

Modalverber på tysk, og de tyske verber generelt, kan være en svær størrelse at gå i krig med, fordi de grammatiske regler er lidt strengere på tysk, end vi er vant til fra det danske sprog. I dette indlæg lægges der fokus på de tyske modalverber - på dansk oftest kendt som mådesudsagnsord - som dækker over seks tyske verber (udsagnsord), der bruges til at udtrykke måden hvorpå hovedverbet (for nemhedens skyld kan vi også kalde det handlingen i sætningen) udføres.

Hvis du også synes modalverberne er lidt kringlede at forstå, så følg med her.

Liste over de tyske modalverber

Der er på tysk seks forskellige modalverber. De er som følger, med dansk oversættelse:

• Dürfen → At måtte (have lov til)
• Können → At kunne
• Mögen → At have lyst til - bryde sig - kunne tænke sig
• Müssen → At måtte (være nødt til)
• Sollen → At skulle - burde
• Wollen → At ville

Et godt tip til at få ting som disse til at sidde på rygraden, er ved at se om man kan finde en eller anden form for rytme i udtalelsen af ordene, og lave det til en personlig remse.

Mulighed eller nødvendighed?

Listen ovenfor danner et fint overblik, men man kan faktisk inddele de tyske modalverber i en endnu mere overskueliggørende tabel. Modalverberne på tysk kan deles op i, om de udtrykker mulighed eller nødvendighed.

Altså kan et andet skema over de tyske modalverber også se således ud:

• Dürfen, können & mögen → Må gerne, kan godt & ønsker

Giver i forskellig grad udtryk for muligheden for at udføre handlingen

• Müssen, sollen & wollen → Nødt til, skulle & ville

Giver i forskellige grad udtryk for, at handlingen nødvendigvis skal udføres.

Alt efter hvilket modalverbum der benyttes, vil sætningen virke mere slagkraftig, både når der menes mulighed og nødvendighed. I tabellen er de sat i rækkefølge, hvor det øverste modalverbum i hver kolonne er det der udtrykker mest nødvendighed eller mulighed, og videre ned til mindst.

Dürfen eller müssen? Ofte misforstået.

Ofte vil en lærer oversætte både dürfen og müssen som måtte. Dette er ikke forkert, men det kan være ekstremt forvirrende, og mange vil opleve at bytte rundt på disse to på et eller andet tidspunkt, når de oversættes. Hvis man er ferm i engelsk (hvis ikke, så bliv det her), så kan man måske bedre se forskellen hvis man oversætter dürfen til det engelske may og müsen til det engelske must. På engelsk fremgår forskellen lidt tydeligere, da ordene er forskellige, modsat på dansk, og derfor vil forståelsen altså også være tydeligere. 

Ellers kan man differentiere de to, ved at vurdere om ens modalverbum mest udtrykker mulighed eller nødvendighed, som nævnt i afsnittet med samme navn.

Hvordan bruges de tyske modalverber?

Modalverber på tysk bruges ligesom på dansk, og er tit betegnet som en slags hjælpeverbum, fordi de oftest ikke står alene i en sætning som hovedverbum, men i stedet lægger sig til et andet verbum, der står i infinitiv (navneform/”at-form”).

Lad os tage et eksempel

• Wir können morgen in den Zoo gehen (Vi kan tage i zoologisk have i morgen.)

De to verber i sætningen er gehen, der her agerer hovedverbum, og können, som altså er modalverbet. Gehen er handlingen, og können udtrykker muligheden for, at handlingen sker.

Altså er modalverberne ikke nødvendigvis udtryk for en handling i sig selv, og er derfor oftest sat i forbindelse med en handling.

Modalverber på tysk kan dog godt stå alene, som det kan ses i følgende eksempel:

• Kannst du deutsch? (Kan du (tale) tysk?)

Grunden til, at denne sætning er grammatisk korrekt, selvom modalverbet agerer hovedverbum, er fordi, at det er meget tydeligt hvad der menes, og at tilføje et ekstra verbum, som i dette eksempel ville være sprechen, ville være overflødigt.

Hvordan bøjes de tyske modalverber?

De tyske modalverber bøjes på deres helt egen måde, da det er en blanding af både svage (regelmæssige) og stærke (uregelmæssige) verbers bøjning. Modalverberne bøjes dog oftest i præsens (nutid) og præteritum (datid), så det vil være de to tempus (tider) vi vil fokusere på.

Modalverberne, ligesom alle andre verber, bøjes efter tid og person. Når man har en sætning med et modalverbum og et hovedverbum, så vil hovedverbet altid ændres til infinitiv (du kender det måske som navnemåde eller “at-form”), og derfor er det kun modalverbet der skal bøjes.

Bøjning af dürfen

Det tyske modalverbum dürfen er bedst oversat til “at måtte”, men forstået sådan, at det er noget man har lov til at gøre. Altså, når der er tale om noget man gerne må, har fået lov til, eller på anden vis har tilladelse til, så bruges det tyske modalverbum dürfen.

Eksempler på korrekt brug af dürfen kan se således ud:

• Darf man hier parken? → Er det tilladt at parkere her?
• Wann darf ich nach Hause gehen? → Hvornår må jeg gå hjem?

Bøjning af dürfen i nutid / præsens 

Bøjning af dürfen i datid / præteritum 

Bøjning af können

Det tyske modalverbum können er bedst oversat til “at kunne”, forstået således, at det er noget man har evnen til, eller noget man kan gøre. 
Eksempler på korrekt brug af können kan se således ud:

• Ich kann ein Auto fahren → Jeg kan køre bil
• Kannst du singen? → Kan du synge?

Bøjning af können i nutid / præsens

Bøjning af können i datid / præteritum

Bøjnng af mögen

Det tyske modalverbum mögen kan benyttes i mange situationer, f.eks når der er tale om noget man har lyst til, man bryder sig om, man kan lide eller noget, man godt kunne tænke sig. 
Eksempler på korrekt brug af mögen kan se således ud:

• Er mag fußball spielen  → Han kan godt lide at spille fodbold
• Ich mag Pizza nicht → Jeg bryder mig ikke om pizza

Bøjning af mögen i nutid / præsens 

Bøjning af mögen i datid / præteritum

Bøjning af müssen

Det tyske modalverbum müssen er bedst oversat til “at måtte”, men forstået sådan, at det er noget man er nødt til at gøre - når der er tale om en nødvendighed. 
Eksempler på korrekt brug af müssen kan se således ud:

• Ich muss schnell nach Hause! → Jeg er nødt til at skynde mig hjem!
• Ich muss es haben! → Den må jeg eje!

Bøjning af müssen i nutid / præsens 

Bøjning af müssen i datid /  præteritum

Bøjning af sollen

Det tyske modalverbum sollen er bedst oversat til “at skulle” eller “at burde” - altså, en handling der bør eller skal ske. 

Eksempler på korrekt brug af sollen kan se således ud:

• Sie sollten sich entschuldigen → Du burde sige undskyld.
• Ich soll das Flugzeug erwischen → Jeg skal nå flyet!

Bøjning af sollen i nutid / præsens (nutid)

Bøjning af sollen i datid /  præteritum 

Bøjning af wollen

Det tyske modalverbum wollen er bedst oversat til “at ville”, men ment med en hvis nødvendighed, altså det er ens vilje. 
Eksempler på korrekt brug af wollen kan se således ud:

• Ich will es lernen! → Jeg vil lære det!
• Er will nur fußball spielen → Han vil kun spille fodbold

Bøjning af wollen i nutid / præsens

Bøjning af wollen i datid / præteritum

Ordstilling ved brug af modalverber

Også ordstillingen ændrer sig lidt, når vi skal konstruere en tysk sætning med både et modalverbum og et hovedverbum. På dansk er vi vant til, at hvis vi indsætter et modalverbum, vil dette ofte placeres ved siden af hovedverbet, f.eks:

• Jeg køber en kjole → Jeg vil købe en kjole

I sætningen er der indsat et modalverbum, der altså placeres klods op af hovedverbet.

Så nemt er det ikke på tysk.

Der danner modalverbet og hovedverbet en slags ramme om sætningen. 

Vi kan benytte det samme danske eksempel, og oversætte dem til tysk. 

• Jeg køber en kjole → Ich kaufe ein Kleid
• Jeg vil købe en kjole → Ich will ein Kleid kaufen

Når modalverbet (vil) indsættes i den tyske sætning, bliver hovedverbet (kaufen) ændret til infinitiv form, og rykkes ned bagerst i sætningen, og modalverbet placeres nær starten, og bøjes efter tid og person. 

Vi så det samme i eksemplet fra et tidligere afsnit, med zoologisk have.

• Vi kan tage i zoologisk have i morgen. → Wir können morgen in den Zoo gehen

I den danske oversættelse er modalverbet (kan) og hovedverbet (tage) altså igen placeret side om side, mens hovedverbet i den tysk oversættelse (gehen) er flyttet ned bagerst, og modalverbet (können) er placeret i starten.
Altså, ordstillingen ændrer sig fra dansk til tysk ved brug af modalverber, således at verberne ikke placeres ved siden af hinanden, men i stedet danner en ramme om sætningen.