En animationsfilm er en film, hvor billederne er skabt ét billede ad gangen – altså “animeret” – i stedet for at være optaget med et kamera i virkeligheden. Det betyder, at alt i filmen er konstrueret: figurer, baggrunde, bevægelser og lyde. Animation kan laves med tegninger, computergrafik, dukker, ler eller andre teknikker.
I danskfaget bruger man animationsfilm til at arbejde med fortælling, virkemidler og billedsprog, præcis som med noveller og spillefilm. Mange animationsfilm henvender sig til børn og unge, men genren rummer også stærke og komplekse fortællinger, som voksne kan lære af.
Hvorfor arbejder vi med animationsfilm i dansk?
Animationsfilm er oplagte i dansk, fordi de:
fortæller historier med både billeder og lyd
giver mulighed for at analysere symboler, stemning og virkemidler
ofte bruger overdrivelser, fantasi og metaforer, som kan sammenlignes med litteratur
kan bruges til at formidle viden, følelser eller kritik på en kreativ måde
I analysen ser man både på, hvordan historien er bygget op, og hvordan visuelle og lydlige virkemidler bliver brugt til at påvirke publikum.
Eksempler på danske animationsfilm
Bjørnens ånd (2024) – en poetisk film om sorg og natur
Ternet Ninja (2018) – en humoristisk og voldsom film for unge, skrevet af Anders Matthesen
Rejsen til Saturn (2008) – en voksenanimation med politisk satire
Valhalla (1986/2019) – en fantasyfilm bygget på nordisk mytologi
Du kan også analysere kortfilm som Vokseværk af Malene Choi eller Skyggebarn af Ulla Søe, som begge bruges i undervisningen i udskolingen.
Hvordan er en animationsfilm bygget op?
Animationsfilm har – ligesom romaner og noveller – en dramaturgi, altså en struktur med begyndelse, midte og slutning. Mange følger den klassiske spændingskurve:
1. Præsentation – Vi møder hovedpersonen og det univers, filmen foregår i.
2. Konflikt – Noget går galt, eller hovedpersonen har en udfordring.
3. Udvikling – Konflikten vokser, og spændingen stiger.
4. Vendepunkt – Noget afgørende sker, fx et valg eller et nederlag.
5. Løsning – Problemet løses, eller hovedpersonen lærer noget nyt.
Når du analyserer en animationsfilm, skal du tænke over, hvor i filmen de forskellige dele ligger – og hvordan filmens virkemidler er med til at understøtte fortællingen.
Visuelle virkemidler i animationsfilm
Animationsfilm bruger stærke visuelle effekter til at skabe stemning og mening. Her er nogle af de vigtigste:
1. Streg og tegnet stil
Er stregen skarp og kantet – eller blød og rund?
Er figurerne realistiske eller karikerede?
Bruges simple former eller mange detaljer?
Eksempel: Ternet Ninja bruger tydelige og grove stregtegninger, som understreger humoren og den rå tone. Ferdinand derimod har en blødere og mere rund stil, der passer til det venlige og følelsesfulde budskab.
2. Farver
Farver fortæller meget om stemning og tema.
Mørke farver skaber ofte uro, sorg eller fare.
Lysere farver giver en let og venlig stemning.
Stærke kontraster kan vise konflikter eller vigtige øjeblikke.
Eksempel: I Bjørnens ånd bruges blå og grå farver til at vise sorg og kulde, mens varme farver først kommer, da hovedpersonen begynder at acceptere tabet af sin far.
3. Bevægelse og klipning
Er klipningen hurtig eller langsom?
Bevæger kameraet sig roligt – eller rystet og hektisk?
Er der mange “close-ups” (nærbilleder) – eller totalbilleder?
Langsom klipning og bløde bevægelser bruges ofte i stille, poetiske film. Hurtig klipning og rystende bevægelser giver tempo og uro.
4. Symbolik og metaforer
Fordi animation er friere end virkelighed, kan man nemmere bruge symboler og metaforer. En karakter kan fx få voksende horn, når hun bliver vred, eller skrumpe ind, når han er bange. Det gør det nemt at vise indre følelser og udvikling.
Lyd og musik
Lyd er mindst lige så vigtig som billede. I animationsfilm skal al lyd nemlig tilføjes bevidst – intet sker tilfældigt.
Musik
Musikken kan skabe stemning, forudsigelser eller følelser. Tænk på:
Dyster musik ved fare
Hurtig musik ved spænding
Ingen musik – stilhed – ved sorg eller chok
Lydeffekter
Alle lyde (fodtrin, regn, latter, eksplosioner) skabes digitalt. De understreger handlingen og gør den mere levende.
Stemmer
Hvordan lyder karakterernes stemmer?
Er der brugt en særlig dialekt eller tone?
Passer stemmen til figurens udseende?
Eksempel: I Ternet Ninja taler ninjaen med en dyb, truende stemme – selv om han er lille. Det skaber komisk kontrast.
Analyse – trin for trin
Når du skal analysere en animationsfilm, kan du bruge disse trin:
1. Resumé: Hvad handler filmen om? Hvem er hovedpersonen?
2. Dramaturgi: Hvad er filmens konflikt og udvikling?
3. Tema og budskab: Hvad prøver filmen at sige?
4. Stil og stemning: Hvordan er streg, farver og musik brugt?
5. Virkemidler: Hvilke filmiske og sproglige virkemidler ser du?
6. Din vurdering: Hvad fungerede godt? Hvad gjorde indtryk?
Tjekliste
Ved du, hvad filmen handler om?
Kan du forklare filmens struktur og konflikt?
Har du set, hvordan billeder og lyd arbejder sammen?
Kan du finde eksempler på symbolik og metaforer?
Kan du forklare, hvordan streg og farver skaber stemning?
Har du en personlig vurdering eller tolkning?
Læs også
Vil du blive bedre til at analysere reklamer, kampagnefilm eller lyd og billede i andre genrer? Så læs også vores indlæg om:
AIDA-modellen – analyse af overtalelse i billeder og lyd, særligt i reklamer og kampagner
Dramaturgi – forstå opbygning i film og tekster
Modalitet – hvor virkeligt virker det?