Omregning af enheder

Af Isabella Viborg Grarup 19-01-2024
Omregning af enheder

Omregning går ud på at regne noget på en anden måde. Man omregner fra én enhed til en anden, fx fra centimeter til meter. Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når man omregner, så man er sikker på, at man sætter kommaet det rigtige sted, og at man tilføjer det rigtige antal nuller.

Dette indlæg vil gøre dig klogere på omregning. Vi kommer igennem disse punkter:

  • Generelt om omregning

  • Omregning af længde

  • Omregning fra længde til areal

  • Omregning fra længde til rumfang

  • Omregning af vægt

  • Omregning af volumen


Generelt om omregning

Først vil vi gennemgå, hvordan man generelt omregner. Man omregner ved at gange eller dividere – typisk med 10, 100, 1000 osv. Derfor kan man nemt gange eller dividere i omregning ved at flytte kommaet og tilføje nuller.

Hvis man skal omregne et helt tal, ganger man ved at tilføje nuller bagved:

  • Hvis man ganger med 10, tilføjer man ét nul bagved

    fx 2*10 = 20

  • Hvis man ganger med 100, tilføjer man to nuller bagved

    fx 2*100 = 200

  • Hvis man ganger med 1000, tilføjer man tre nuller bagved

    fx 2*1000 = 2000

Hvis man skal omregne et helt tal, dividerer man ved at tilføje nuller foran. Man skal huske at sætte et komma efter det første nul:

  • Hvis man dividerer med 10, tilføjer man ét nul foran

    fx 2/10 = 0,2

  • Hvis man dividerer med 100, tilføjer man to nuller foran

    fx 2/100 = 0,02

  • Hvis man dividerer med 1000, tilføjer man to nuller foran

    fx 2/1000 = 0,002

Hvis man skal omregne et decimaltal, ganger man ved at flytte kommaet til højre:

  • Hvis man ganger med 10, flytter man kommaet én plads til højre

    fx 1,2345*10 = 12,345


  • Hvis man ganger med 100, flytter man kommaet to pladser til højre

    fx 1,2345*100 = 123,45


  • Hvis man ganger med 1000, flytter man kommaet tre pladser til højre

    fx 1,2345*1000 = 1234,5


Hvis man skal omregne et decimaltal, dividerer man ved at flytte kommaet til venstre:


  • Hvis man dividerer med 10, flytter man kommaet én plads til venstre

    fx 1234,5/10 = 123,45


  • Hvis man dividerer med 100, flytter man kommaet to pladser til venstre

    fx 1234,5/100 = 12,345


  • Hvis man dividerer med 1000, flytter man kommaet to pladser til venstre

    fx 1234,5/1000 = 1,2345


Hvis man skal omregne et decimaltal, der ikke har nok antal decimaler til, at man kan flytte kommaet, skal man tilføje det antal nuller, som man mangler. Eksempler:

  • 1,2*100 = 120

  • 1,2*1000 = 1200

  • 1,23*1000 = 1230

  • 1,2/100 = 0,012

  • 1,2/1000 = 0,0012

  • 12,3/100 = 0,123

  • 12,3/1000 = 0,0123

Nu har vi lært at omregne, men som du kan se, mangler vi enhederne. Man vil sjældent sige, at noget bare er 12,3. Er det fx 12,3 centimeter, 12,3 kilogram eller 12,3 liter, vi snakker om? Det er vigtigt at have med. Vi gennemgår nu de forskellige enheder.



Omregning af længde

Nedenunder kan du se forskellige betegnelser for længdemål, samt hvor mange meter de svarer til.

Navn og forkortelse

Antal meter

Nanometer (nm)

0,000000001 (en milliardtedel af en meter)

Mikrometer (µm)

0,000001 (en milliontedel af en meter)

Millimeter (mm)

0,001 (en tusindedel af en meter)

Centimeter (cm)

0,01 (en hundrededel af en meter)

Decimeter (dm)

0,1 (en tiendedel af en meter)

Meter (m)

1 meter

Dekameter (dam)

10 (ti meter)

Hektometer (hm)

100 (hundred meter)

Kilometer (km)

1.000 meter (tusind meter)

Megameter (Mm)

1.000.000 meter (en million meter)

Gigameter (Gm)

1.000.000.000 meter (en milliard meter)


Som du kan se, er nanometer og mikrometer bittesmå størrelser, og megameter og gigameter er kæmpestore størrelser, så vi bruger dem sjældent i matematikopgaver. De mere almindelige størrelser er samlet i skemaet nedenunder, som du kan følge for at se, hvad man skal gange eller dividere med, når man omregner fra ét længdemål til et andet.


Tabel over omregning af længde enheder



Hvis du fx vil omregne fra fra cm til m (centimeter til meter) skal du først finde “cm” i kolonnen til venstre i skemaet og så gå hen til den kolonne, hvor der står “m” øverst. Skemaet viser, at du skal dividere med 100 for at omregne fra centimeter til meter, fordi 100 cm = 1 m.


Man skal gange med 10, når man fx omregner fra m til dm, fra dm til cm og fra cm til mm. Det gør man ved at flytte kommaet én plads til højre. Eksempler:

  • 8,82 m = 88,2 dm

  • 9,1 dm = 91 cm

  • 7 cm = 70 mm

  • 0,4 cm = 4 mm

Man skal gange med 100, når man fx omregner fra m til cm og fra dm til mm. Det gør man ved at flytte kommaet to pladser til højre. Eksempler:

  • 5,62 m = 562 cm

  • 1,2 m = 120 cm

  • 8 dm = 800 mm

  • 0,3 dm = 30 mm

Man skal gange med 1000, når man fx omregner fra km til m og fra m til mm. Det gør man ved at flytte kommaet tre pladser til højre. Eksempler:

  • 1,234 km = 1234 m

  • 2,51 km = 2510 m

  • 1,9 km = 1900 m

  • 5 m = 5000 mm

  • 0,5 m = 500 mm

Man skal dividere med 10, når man fx omregner fra mm til cm, fra cm til dm og fra dm til m. Det gør man ved at flytte kommaet én plads til venstre. Eksempler:

  • 12,3 mm = 1,23 cm

  • 659 mm = 65,9 cm

  • 72 cm = 7,2 dm

  • 8 dm = 0,8 m

  • 0,2 dm = 0,02 m

Man skal dividere med 100, når man fx omregner fra mm til dm og fra cm til m. Det gør man ved at flytte kommaet to pladser til venstre. Eksempler:

  • 199,7 mm = 1,997 dm

  • 282 mm = 2,82 dm

  • 16 cm = 0,16 m

  • 4 cm = 0,04 m

  • 0,9 cm = 0,009 m

Man skal dividere med 1000, når man fx omregner fra mm til m og fra m til km. Det gør man ved at flytte kommaet tre pladser til venstre. Eksempler:

  • 12.750,8 mm = 12,7508 m

  • 8011 mm = 8,011 m

  • 900 m = 0,9 km

  • 33 m = 0,033 km

  • 6 m = 0,006 km


Omregning fra længde til areal

Længdemål kan også bruges til at måle arealer. Hvis vi fx har et kvadrat, hvor sidelængderne er 1 m, er arealet af kvadratet 1 m² (en kvadratmeter), fordi 1 m * 1 m = 1 m². Vi ved, at der går 100 centimeter på en meter, så hvis vi skulle omregne arealet til kvadratcentimeter, er regnestykket 100 cm * 100 cm = 10.000 cm². Man skal derfor være opmærksom, når man omregner fra længde til areal, for mens det passer, at 1 m = 100 cm, betyder det IKKE, at 1 m² = 100 cm². Derimod gælder det, at 1 m² = 10.000 cm².

Når man går fra m til dm til cm til mm, ganger man op med 10, men når man går fra m² til dm² til cm² til mm², ganger man op med 100, som vist i dette skema:


Omregning af længder til arealer


Omregning fra længde til rumfang

Længdemål kan yderligere bruges til at måle rumfang. Hvis vi fx har en kasse, hvor både højde, bredde og længde er 1 m, er rumfanget af kassen 1 m³ (en kubikmeter), fordi 1 m * 1 m * 1 m = 1 m³. Hvis vi skulle omregne rumfanget til kubikcentimeter, er regnestykket 100 cm * 100 cm * 100 cm = 1.000.000 cm³. Igen skal man være opmærksom, når man omregner fra længde til rumfang. Som vi har set, gælder det, at 1 m³ = 1.000.000 cm³.

Når man går fra m³ til dm³ til cm³ til mm³, ganger man op med 1000, som vist i dette skema:


Omregning af længder til rumfang


Omregning af vægt

En anden måleenhed er vægt. Nedenunder kan du se forskellige betegnelser for vægt, samt hvor mange gram de svarer til.

Navn og forkortelse

Antal gram

Nanogram (ng)

0,000000001 (en milliardtedel af et gram)

Mikrogram (µg)

0,000001 (en milliontedel af et gram)

Milligram (mg)

0,001 (en tusindedel af et gram)

Centigram (cg)

0,01 (en hundrededel af et gram)

Decigram (dg)

0,1 (en tiendedel af et gram)

Gram (g)

1 gram

Dekagram (dag)

10 (ti gram)

Hektogram (hg)

100 (hundred gram)

Kilogram (kg)

1.000 meter (tusind gram)

Megagram (Mg)

1.000.000 meter (en million gram)

Gigagram (Gg)

1.000.000.000 meter (en milliard gram)

Som du måske kan se, ligner det meget betegnelserne for længder, som vi tidligere har set. Det skyldes, at de forskellige præfikser altid betyder det samme. Fx betyder kilo-, at en enhed er 1000 gange større, så en kilometer er 1000 meter, og et kilogram er 1000 gram, mens fx milli- betyder, at en enhed er 1000 gange mindre, så en meter er 1000 millimeter, og et gram er 1000 milligram.

Igen kan du følge et skema for at se, hvad man skal gange eller dividere med, når man omregner fra én vægtstørrelse til en anden.

Omregning af enheder - Vægtstørrelser


For god ordens skyld viser vi igen eksempler på nogle af de mest almindelige omregninger i matematikopgaver, men hvor enhederne nu er vægtstørrelser.

Man skal gange med 10, når man fx omregner fra g til dg, fra dg til cg og fra cg til mg. Det gør man ved at flytte kommaet én plads til højre. Eksempler:

  • 8,82 g = 88,2 dg

  • 9,1 dg = 91 cg

  • 7 cg = 70 mg

  • 0,4 cg = 4 mg

Man skal gange med 100, når man fx omregner fra g til cg og fra dg til mg. Det gør man ved at flytte kommaet to pladser til højre. Eksempler:

  • 5,62 g = 562 cg

  • 1,2 g = 120 cg

  • 8 dg = 800 mg

  • 0,3 dg = 30 mg

Man skal gange med 1000, når man fx omregner fra kg til g og fra g til mg. Det gør man ved at flytte kommaet tre pladser til højre. Eksempler:

  • 1,234 kg = 1234 g

  • 2,51 kg = 2510 g

  • 1,9 kg = 1900 g

  • 5 g = 5000 mg

  • 0,5 g = 500 mg

Man skal dividere med 10, når man fx omregner fra mg til cg, fra cg til dg og fra dg til g. Det gør man ved at flytte kommaet én plads til venstre. Eksempler:

  • 12,3 mg = 1,23 cg

  • 659 mg = 65,9 cg

  • 72 cg = 7,2 dg

  • 8 dg = 0,8 g

  • 0,2 dg = 0,02 g



Man skal dividere med 100, når man fx omregner fra mg til dg og fra cg til g. Det gør man ved at flytte kommaet to pladser til venstre. Eksempler:

  • 199,7 mg = 1,997 dg

  • 282 mg = 2,82 dg

  • 16 cg = 0,16 g

  • 4 cg = 0,04 g

  • 0,9 cg = 0,009 g

Man skal dividere med 1000, når man fx omregner fra mg til g og fra g til kg. Det gør man ved at flytte kommaet tre pladser til venstre. Eksempler:

  • 12.750,8 mg = 12,7508 g

  • 8011 mg = 8,011 g

  • 900 g = 0,9 kg

  • 33 g = 0,033 kg

  • 6 g = 0,006 kg


Omregning af volumen

Volumen kan både handle om, hvor meget noget kan rumme (fx hvor mange liter vand der kan være i en beholder), og det kan betyde rumfang (fx rumfanget af en kasse).

Først vil vi gennemgå enhederne for, hvor meget noget kan rumme. Nedenunder kan du se forskellige betegnelser for volumen, samt hvor mange liter de svarer til.

Navn og forkortelse

Antal liter

Nanoliter (nl)

0,000000001 (en milliardtedel af en liter)

Mikroliter (µl)

0,000001 (en milliontedel af en liter)

Milliliter (ml)

0,001 (en tusindedel af en liter)

Centiliter (cl)

0,01 (en hundrededel af en liter)

Deciliter (dl)

0,1 (en tiendedel af en liter)

Liter (l)

1 liter

Dekaliter (dal)

10 (ti liter)

Hektoliter (hl)

100 (hundred liter)

Kiloliter (kl)

1.000 meter (tusind liter)

Megaliter (Ml)

1.000.000 meter (en million liter)

Gigaliter (Gl)

1.000.000.000 meter (en milliard liter)


Igen kan du se, at præfikserne betyder det samme, og igen igen kan du følge et skema for at se, hvad man skal gange eller dividere med, når man omregner fra én volumen til en anden.

Omregning af enheder - Volumen



Men som nævnt kan man også forstå volumen som rumfang. Vi har set, at når man går fra m³ til dm³ til cm³, ganger man op med 1000. Som skemaet ovenfor viser, ganger man også op med 1000, når man går fra ml til l til kl, og faktisk svarer disse volumener til de samme størrelser.

  • En kiloliter (1000 liter) fylder det samme som en kubikmeter (1 kl = 1 m³)

  • En liter fylder det samme som en kubikdecimeter (1 l = 1 dm³)

  • En milliliter fylder det samme som en kubikcentimeter (1 ml = 1 cm³)

Det betyder, at hvis du fx har en kasse med målene 1 dm * 1 dm * 1 dm, er der plads til præcis 1 liter vand i kassen.

Sådan slutter vores indlæg om omregning af forskellige enheder. Vi håber, at du har lært lige præcis dét, som du ledte efter. Hvis ikke, er der hjælp at hente hos GoTutors søde og dygtige lektiehjælpere, der kan tilbyde lektiehjælp i matematik.

Mød forfatteren:

Billede af

Hej, mit navn er Isabella! Jeg skriver indlæg her hos GoTutor. Jeg har en bachelorgrad i lingvistik (sprogvidenskab) og journalistisk formidling, og nu er jeg i gang med en kandidat i lingvistik på Københavns Universitet, så jeg har masser af viden at dele ud af!

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Trigonometri: Lær om tangens, sinus og cosinus
Trigonometri: Lær om tangens, sinus og cosinus

Trigonometri er et område inden for matematik, som går ud på at beregne størrelserne på vinkler og s...

Isabella Viborg Grarup 01-02-2024
Minus/subtraktion: Sådan trækker du tal fra andre tal
Minus/subtraktion: Sådan trækker du tal fra andre tal

Minus eller subtraktion er en regneart, som man tit møder i regnestykker. Man kan regne store minuss...

Isabella Viborg Grarup 06-10-2023
Lær at løse ligninger
Lær at løse ligninger

Ligninger går ud på at lave udregninger, hvor man altid har to lige store størrelser på begge sider...

Isabella Viborg Grarup 19-01-2024
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90