Hvad er morfemer?

Af Cathrine N. 10-11-2022

Du er nok stødt på morfemer før i danskundervisningen og har muligvis tænkt ”hvad søren er det?” Men ingen panik, det kan GoTutor hjælpe med. Morfemer er de små sprogdele som ord kan deles op i. De små sprogdele skal dog stadig have en grammatisk betydning for, at de kvalificeres som morfemer.

Fx

  • Ordet ”jakker” består af to morfemer. Jakke + -r (flertal).
  • Ordet ”bordet” består af to morfemer. Bord + -et (bekendthed).
  • Ordet ”telefonerne” består af tre morfemer. Telefon + -er (flertal) + -ne (bekendthed).

 

Sprogets dele

Ordet morfem stammer fra det græske ord morphe og betyder form. Morfologi er navnet på læren om morfemer og dem der studerer det, studerer ord og hvordan de kan bøjes på forskellige måder. Morfemer ikke bare de små sprogdele ord kan deles op i, men den mindste version af sprogdele, som stadig har betydning for ordet, og kan derfor ændre ordets mening.

 

Fx

  • Morfemet ”-r” ændrer betydningen at ordet ”jakke” til nu at betyder flere jakker, i stedet for kun en.
  • Morfemet ”-et” ændrer betydningen af ordet ”bord” til at betyde et bestemt bord, i stedet for bare en vilkårlig genstand.
  • Morfemet ”-er” ændrer betydningen af ordet ”telefon” til at betyde flere telefoner, i stedet for kun en. Morfemet ”-ne” ændrer betydningen igen af ordet ”telefoner”, til at betyde nogle bestemte telefoner, i stedet for nogle tilfældige telefoner.

 

Morfemer, lyde og bogstaver

Man kan selvfølgelig også dele ord op i mindre dele efter deres lyde og bogstaver. Men så ville sprogdele mister den vigtigste del af morfemer, nemlig at sprogdelen stadig skal give selvstændigt mening og kunne ændre betydningen af ordet. Til gengæld, så er det muligt for morfemer kun at være en lyd eller et bogstav, som man kan se med ejefaldsendelsen ”-s” og præpositionen ”i”.

Fx: Han glemte Williams badetøj i svømmehallen.

 

Grammatiske morfemer

Morfemer kan blive delt op i to grupper: afledningsmorfemer og bøjningsmorfemer. Afledningsmorfemer fortæller læseren hvilken ordklasse ordet tilhører. Man kan se at et ord er et navneord, når det slutter på enten ”-else”, ”-ing” eller ”-ning”, som i ordene ”oversættelse” og ”aflysning”. For adjektiver, er endelsen ”-løs”, ”-ig” eller ”-lig”, som i ”hyggelig”, ”muskuløs” eller ”tålmodig”. Denne slags morfemer kan også findes i starten af ordet, hvis ordet starter med ”be-”, ”u-” eller ”for-”, ligesom ”behagelig”, ”uhjælpsom” og ”fortælle”.

 

Den anden type morfemer er bøjningsmorfemer og de viser hvordan ordet er blevet bøjet. Det vil sige, at dette morfem viser om ordet er bestemt/ubestemt, i nutid/datid eller i ental/flertal.

Fx

  • Skoen ⇒ morfemet ”-en” fortæller os at ordet står i bestemt form og derfor er det ikke bare en vilkårlig genstand, men en meget specifik sko.
  • Jeg er gået ⇒ morfemet ”-et” fortæller os at udsagnsordet står i datid og derfor er handling overstået.
  • Kagerne ⇒ morfemet ”-rne” fortæller os at ordet er i flertalsform og derfor er det ikke bare én genstand det handler, men flere.

 

Rødder og stammer

Morfemer står altså enten foran, eller efter ordet og ændrer betydningen af ordet. Men udover ordene ”en” og ”et”, så kan morfemer ikke stå alene. For at kunne fungere skal et morfem være sat sammen med en rod. Rødder er ord uden morfemer overhovedet.

Fx

  • Ubehagelig ⇒ Morfemerne i dette ord er ”u-” og ”-lig”. ”Behage” er derfor roden i ordet.
  • Stolene ⇒ Morfemet er ”-ene”. ”Stol” er derfor roden i dette ord.
  • Usmart ⇒ Morfemet er ”u-”. ”Smart” er derfor roden i ordet.

 

Roden i et ord er altså, når ordet ikke hverken har et bøjningsmorfem eller et afledningsmorfem. Stammen i et ord er, når der ikke er et bøjningsmorfem. Det vil sige, når ordet ikke er bøjet hverken efter tal, tid eller bestemthed.

 

Fx

  • Ustyrlig ⇒ Afledningsmorfemerne er ”u-” og ”-lig”. Roden af dette ord ville være ”styr”. Fordi der ikke er nogen bøjningsmorfemer, er ”urolig” også stammen i ordet.
  • Forglemmelse ⇒ Afledningsmorfemerne er ”for-” og ”-else”. Roden af dette ord ville være ”glemme”. Fordi der ikke er nogen bøjningsmorfemer, er ”forglemmelse” også stammen i ordet.

 

Oftest er der kun en rod i et ord. Men i nogle tilfælde, kan der også være to eller flere. Dette sker ofte i sammensatte ord, som tit bliver dannet af to selvstændige navneord. Sammensatte ord kan dog også blive dannet af adjektiver og en kombination af adjektiver og navneord. I nogle sammensatte ord bliver der sat et ekstra bogstav ind i ordet, sådan, så der kan være en glidende overgang fra det ene ord til det andet. Man kan næsten kalde dette bogstav for ’limen’ mellem de ord. Dette bogstav er oftest et ”s” eller ”e” og i grammatik kaldes dette for fugebogstaver.

 

Fx

  • Hånd – taske ⇒ Her er der to selvstændige navneord i det sammensatte ord ”håndtaske”.
  • Kugle-pen-s-holder ⇒ Her er der tre selvstændige navneord i det sammensatte ord ”kuglepensholder”. Bogstavet ”-s-” er et fugebogstav fordi det binder ordene ”kuglepen” og ”holder”.
  • Hund-e-hus ⇒ Her er der to selvstændige navneord i det sammensatte ord ”hundehus”. Bogstavet ”-e-” er et fugebogstav fordi det binder ordene ”hund” og ”hus”.

Mød forfatteren:

Billede af Cathrine N.

Cathrine er tekstforfatter og underviser hos GoTutor.

Cathrine har en baggrund som historieudvikler, skribent og underviser og har i mange år været med til at løfte selvtilliden for GoTutors elever.

Cathrine er uddannet cand.mag. i engelsk med tilvalg i historie fra Københavns Universitet, og har...

Læs mere om Cathrine N.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Romantikken – Danmarks romantiske guldalder
Romantikken – Danmarks romantiske guldalder

Romantikken er en periode i dansk historie, som også bliver kaldt for Guldalderen. Tidsmæssigt,...

Signe A. 19-09-2022
Hvad er Poststrukturalisme?
Hvad er Poststrukturalisme?

Poststrukturalismen er en videreudvikling af Strukturalismen som opstod i 1910. Den blev indledt af...

Cathrine N. 19-09-2022
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog

Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med pronomener allerede i din danskundervisning. Men hvad be...

Signe A. 26-09-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90