Hvad er morfemer?

Du er nok stødt på morfemer før i danskundervisningen og har muligvis tænkt ”hvad Søren er det?” Men ingen panik – det kan GoTutor hjælpe med.

Et morfem er den mindste betydningsbærende del af et ord, og et ord kan bestå af flere morfemer. Simple ord består kun af ét morfem.

Fx

• Jakke

• Bord

• Hund

• Se

• Pæn

• Sund

Komplekse ord kan deles op i to eller flere morfemer.

Fx

• Ordet jakker består af to morfemer. Jakke + -r (flertal)

• Ordet bordet består af to morfemer. Bord + -et (bestemthed)

• Ordet hundene består af tre morfemer. Hund + -e (flertal) + -ne (bestemthed)

• Ordet ser består af to morfemer. Se + -r (nutid)

• Ordet pæneste består af tre morfemer. Pæn + -est (superlativ) + -e (bestemthed)

• Ordet usund består af to morfemer. U- (modsætning) + sund

Sprogets dele

Ordet morfem stammer fra det græske ord morphe og betyder 'form'. Morfologi er navnet på læren om morfemer, og hvordan ord er bygget op af morfemer.

Morfemer er som nævnt små sprogdele, som ord kan deles op i, og som har betydning for ordet. Ved at tilføje et morfem kan man ændre ordets betydning.

Fx

• Morfemet -r ændrer betydningen af ordet jakke til at betyde flere jakker i stedet for kun én.

• Morfemet -et ændrer betydningen af ordet bord til at betyde et bestemt bord i stedet for bare et vilkårligt bord.

• Morfemet -e ændrer betydningen af ordet hund til at betyde flere hunde i stedet for kun én. Morfemet -ne ændrer igen betydningen af ordet hunde til at betyde nogle bestemte hunde i stedet for nogle tilfældige hunde.

• Morfemet -r ændrer betydningen af ordet se fra navneform til at være bøjet i nutid.

• Morfemet -est ændrer betydningen af ordet pæn fra grundformen til den højeste grad (superlativ). Morfemet -e ændrer igen betydningen af ordet til at være bestemt. Sammenlign: "Anna er pæn, men Line er den pæneste."

• Morfemet u- ændrer betydningen af ordet sund til at betyde det modsatte.

Rødder og stammer

En rod (også kaldet et 'rodmorfem') er kernen i et ord. Rødder kan være selvstændige ord, indgå i sammensatte ord eller indgå i afledninger (når man former et nyt ord af det eksisterende ord).

• Selvstændige ord: hund, jeg, rød, se

• Sammensatte ord: isvaffel (to rødder: is + vaffel), højhus (to rødder: høj + hus)

• Afledninger: usund (u- + roden sund), rødme (roden rød + -me), modig (roden mod + ig)

En stamme er derimod den form, som et ord har, når det ikke er bøjet.

• Stammen hund kan have bøjningsformerne hunden, hunde, hundene

• Stammen gå kan have bøjningsformerne går, gik, gået, gående

• Stammen pæn kan have bøjningsformerne pænt, pæne, pænere, pænest, pæneste

En stamme kan bestå af én eller flere rødder. Sammenlign:

• Hund er en stamme i formen hunden

• Hund er en rod i ordet jagthund

• Jagthund er en stamme i formen jagthunden

Så formen jagthunden (bøjet efter bestemthed) har en stamme, som er jagthund (uden bøjning), og denne stamme består af to rødder: jagt + hund.

Frie og bundne morfemer

Morfemer kan enten være frie eller bundne. Frie morfemer kan stå alene og behøver ikke at blive sat sammen med andre morfemer, men de kan godt sættes sammen med andre.

Fx

• Jakke

• Hund

• Bord

• Sund

Alle de rødder og stammer, som vi har set på indtil videre, har været frie morfemer.

Bundne morfemer kan ikke stå alene og skal sættes sammen med andre morfemer.

Fx

• -r

• -e

• -et

• u-

Vi viser med bindestreger, at morfemet ikke kan stå alene, og at det skal sættes på en rod eller en stamme. Når bindestregen står bagved (som ved u-), kaldes morfemet et præfiks, og det skal sættes før roden eller stammen. Når bindestregen står foran (som ved -et), kaldes morfemet et suffiks (eller et fleksiv, hvis der er tale om en bøjningsendelse), og det skal sættes efter roden eller stammen. Bindestregen viser altså, hvor der mangler en rod eller en stamme.

Sådan kan man se forskel på eksempelvis rodmorfemet et (som i et hus) og fleksivet -et (som i huset).

Leksikalske og grammatiske morfemer

Udover at være enten frie eller bundne kan morfemer også være enten leksikalske eller grammatiske.

Leksikalske morfemer viser det meste af en ytrings indhold og fortæller, hvilke ting, begivenheder og kvaliteter der tales om.

Grammatiske morfemer har til funktion at sætte indholdet sammen til en sammenhængende helhed.

Der findes altså disse forskellige kombinationer:

Vi har set, at frie morfemer kan stå alene. Vi ved nu, at frie morfemer yderlige kan være enten leksikalske eller grammatiske.

Frie leksikalske morfemer (eller blot 'leksikalske ord' eller 'indholdsord') kan være ubøjede...

• Substantiver, fx kat, blomst, mor

• Verber, fx gå, svømme, løbe

• Adjektiver, fx gul, høj, svær

• Adverbier, fx længe, dog, næppe

Frie grammatiske morfemer (eller blot 'grammatiske ord' eller 'funktionsord') kan være...

• Pronominer, fx jeg, os, hun

• Artikler, fx en, det, de

• Konjunktioner, fx og, eller, fordi

• Præpositioner, fx over, hos, mellem

Vi har set, at bundne morfemer derimod ikke kan stå alene, og at bundne morfemer ligeledes kan være enten leksikalske eller grammatiske.

Bundne leksikalske morfemer kan enten være afledningsmorfemer eller tyttebærmorfemer (se nedenfor).

Bundne grammatiske morfemer kan enten være bøjningsmorfemer eller klitiske elementer (se nedenfor).

Afledningsmorfemer

Afledningsmorfemer afleder et nyt ord af det eksisterende ord, som skal være en rod eller en stamme.

Fx afledningsmorfemerne be-, u-, sær- og eks-:

• Be- + græde ⇒ begræde

• U- + moden ⇒ umoden

• Sær- + udgave ⇒ særudgave

• Eks- + kæreste ⇒ ekskæreste

Afledningsmorfemer kan tilmed ændre, hvilken ordklasse roden eller stammen tilhører.

Fx

• Verbet føl + -else ⇒ substantivet følelse

• Verbet hør + -ing ⇒ substantivet høring

• Adjektivet dansk + -er ⇒ substantivet dansker

• Adjektivet rød + -me ⇒ verbet rødme eller substantivet rødme

• Verbet mal + -er ⇒ substantivet maler

• Substantivet mod + -ig ⇒ adjektivet modig

Tyttebærmorfemer

Bundne leksikalske morfemer er ikke kun afledninger - det kan også være rødder eller stammer. Alle vores eksempler på rødder og stammer har indtil nu været frie morfemer, men på dansk findes der også nogle få bundne. Det gælder fx morfemet tytte i tyttebær. Tytte har ikke en betydning i sig selv, men det bringer en betydning til ordet tyttebær, fordi det specificerer, hvilken type bær der er tale om. Tytte er ikke et præfiks, som man sætter foran roden bær, men tytte kan heller ikke stå alene. Tyttebær er et sammensat ord, som består af to rødder (tytte + bær), men roden tytte er et bundet leksikalsk morfem, fordi det som minimum skal stå sammen med bær.

Bøjningsmorfemer

Bøjningsmorfemer viser, hvordan ordet er blevet bøjet, fx i bestemthed, datid, flertal og lign.

Fx

• Skoen ⇒ morfemet -en viser, at ordet står i bestemt form, og derfor er det ikke bare en vilkårlig sko, men en specifik sko.

• Jeg er gået ⇒ morfemet -et viser, at ordet gå er bøjet i kort tillægsform, og her bruges til at danne førnutid.

• Kagerne ⇒ morfemerne -r og -ne viser, at ordet er i flertal og bestemt form, og derfor er det ikke bare én vilkårlig kage, det handler om, men om flere bestemte kager.

Man kan skelne mellem et "afledningssuffiks" (fx -else i følelse) og et "bøjningssuffiks" (fx -en i skoen), men andre holder sig til at kalde et afledningssuffiks for et suffiks, mens de kalder et bøjningssuffiks for et fleksiv.

Omvendt kan et præfiks på dansk kun handle om afledninger, for alle danske bøjningsmorfemer er endelser (deraf ordet bøjningsendelse).

Klitiske elementer

Dansk har det klitiske element -s, der angiver genitiv (ejefald). Det er bundet, fordi det ikke kan stå alene, og det er grammatisk, fordi det har til funktion at fortælle, hvem noget tilhører.

Fx

• Dronningens kjole

• Dronningen af Danmarks kjole

I den første sætning er der tale om en kjole, der tilhører dronningen. I den anden sætning er der tale om en kjole, der tilhører dronningen af Danmark. Dronningen af Danmark er et sammenhængende led, og derfor kommer -s på allerbagerst.

Fugebogstaver

I nogle sammensatte ord bliver der sat et ekstra bogstav ind i ordet, så der kan være en glidende overgang fra den ene rod til den anden. Man kan næsten kalde dette bogstav for "limen" mellem de ord. Dette bogstav er oftest et s eller e, og det kaldes et fugebogstav eller et fugeelement.

Fx

• Hund-e-hus ⇒ Fugbogstavet -e- binder rødderne hund og hus sammen.

Bemærk, at et fugebogstav ikke er et morfem, for det bærer ikke en betydning (kriteriet for morfemer er som nævnt, at de skal være betydningsbærende), men når man deler ord som fx hundehus op i morfemer, skal e'et også inddeles, fordi det hverken hører til hund eller hus, og derfor er fugebogstaver også vigtige at kende.