Jule matematikopgaver i sneen

Af Ruben Samuel Sørensen 30-12-2022
Jule matematikopgaver i sneen

Nogle børn kan godt lide at sidde indenfor med hovedet begravet i en bog eller en iPad, når de skal lave matematikopgaver. Men mange børn har bedst ved at komme ud og bruge deres krop, når de skal lære. Hvis vi kan bruge kroppen til at lære matematik, så har vi faktisk en rigtig stor fordel, for læring sidder i nogle tilfælde bedre fat, når den er forankret i noget fysisk - vi husker med kroppen.

Det er blevet jul og vinter og måske falder sneen endda. Derfor har vi en oplagt mulighed for at tage udenfor, hvor vi kan lege og lære matematik i sneen. Brug én eller flere af de følgende ideer præsenteret i dette indlæg.

Jule matematik for de 4-6 årige

Her er nogle lege for de små, som stadig hjælper til at skabe en matematisk forståelse.

Stor, større, størst

Sortér forskellige ting efter størrelse. Det kan fx være støvleaftryk, vanter, snebolde eller sneengle.

Snemandsfamilie

Byg en lille snemandsfamilie med 3-4 mini snemænd i forskellige størrelser. Stil dem i rækkefølge efter højde.

Jule matematik for de 7-9 årige

Her er forslag til nogle lege i sneen for de 7-9 årige.

Sne billedet

Tegn et billede, med en pind eller med fingeren i sneen, af geometriske figurer. Fx kvadrat, trekant, rektangel eller cirkel. Sæt navn på figurerne.

Sne regnestykker

Lav små regnestykker med mini snebolde. Lav fx en bunke med 3 bolde og en bunke med 5 snebolde. Hjælp hinanden med at lægge dem sammen, trække dem fra hinanden eller lav gangestykker med et større antal bunker.

Sneengel

Læg jer i sneen og lav en “sprællemand” med arme og ben. Rejs jer derefter forsigtigt op igen, uden at ødelægge den sneengel I nu har lavet. Gå derefter rundt om englen, sæt en god direkte foran den og tæl, hvor mange skrift I tager. 

Tal her om omkreds og se, hvad forskellen på antal skridt er på en sneengel lavet et af barn og en sneengel lavet af en voksen. I kan også måle sneenglenes højde i antal skridt.

Matematik aktiviteter for alle aldre

Her er nogle matematik aktiviteter i sneen for alle aldre.

Superkasteren

Lav en snebold og se, hvor langt du kan kaste den. Tæl, hvor mange skridt, der er hen til der, hvor den lander.

Pletskud

Tegn en lille cirkel i sneen. Tegn derefter en større cirkel rundt om. Gå nu lidt væk og lave 5 snebolde, som du kaster over mod cirklerne. Rammer du indenfor den inderste cirkel, får du 3 point, rammer du indenfor den yderste cirkel, får du 1 point.

Tælle op

Lav en snebold og stil jer overfor hinanden eller i en rundkreds, hvis I er flere. Kast nu bolden til hinanden imens I tæller, hver gang I griber snebolden. 

For større børn kan man også øve tabeller på denne måde.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Matematik i naturen med hyldeblomster – sommeren er over os!
Matematik i naturen med hyldeblomster – sommeren er over os!

Findes der noget mere sommerligt end hjemmelavet hyldeblomstsaft? Den søde sommerduft af hyldeblomst...

Ruben Samuel Sørensen 11-07-2017
Matematik i naturen – en sjov og lærerig sommerferieleg
Matematik i naturen – en sjov og lærerig sommerferieleg

Sommerferie er for mange lig med aktiviteter udenfor. Hvad enten det er en lang tur langs vandet ell...

Ruben Samuel Sørensen 30-06-2017
Hvor mange uger er der på et år? Få svaret her
Hvor mange uger er der på et år? Få svaret her

Lad os kigge nærmere på, hvor mange uger der er på et år. Det korte svar er: der er 52 uger på et år...

Signe Anna Bøe 27-01-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90