Blogindlægget er allemandseje - alle kan starte en blog og skrive blogindlæg. Det kræver ingen uddannelse, og der findes jeg-ved-ikke-hvor-mange platforme, der gør det muligt at poste personlige blogs, og der er som udgangspunkt ikke rigtig nogen klart definerede kompositions- eller layout-krav, der skal følges, som det f.eks. er tilfældet i nyhedsartiklen eller debatindlægget. Det er altså en ret fri genre, hvor det kun er din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad der skrives om, hvordan det skrives og hvor.
Når det så er sagt, så findes der forskellige typer af blogindlæg. De er som følger:
Det berettende blogindlæg
Det reflekterende blogindlæg
Det argumenterende blogindlæg
Så selvom der som sådan ikke er nogen regler for et blogindlæg, kan de, hvis de er skrevet nogenlunde sammenhængende, altså inddeles i én af de ovenstående kategorier.
Altså alle kan skrive et blogindlæg - men kan alle skrive et godt blogindlæg? Der er nogle basale ting, som er vigtige at være opmærksom på, inden man går i gang med at skrive. Vi har derfor samlet en række gode råd i det følgende indlæg, hvor vi også vil komme ind på, hvad der kendetegner de forskellige førnævnte kategorier, samt besvare nogle af alle jeres spørgsmål om blogindlægget.
Hvad er forskellen på en blog og et blogindlæg?
En blog og et blogindlæg er et online og langt mere frit tilsvarende til avisen og artiklen. Bloggen er mediet, platformen om man vil, for blogindlægget.
Bloggen er dét, man følger, og blogindlæggene er det indhold, man så ser, fordi man følger bloggen. Ligesom avisen er mediet for artiklen, eller en facebookprofil er platformen for facebookopslaget.
I en artikel og i en avis er der dog bare nogle layoutmæssige og kompositionsmæssige krav, der er ret tydeligt definerede og respekterede. Det samme kan man ikke sige om bloggen og blogindlægget, der tillader langt mere kreativ frihed til at opstille og fortælle lige dét, man vil. Det er dog også det, der ligger til grund for, at mange blogs aldrig rigtig bliver til noget, fordi der ikke er krav til, hvad de skal indeholde. Det er også det, der er skyld i, at mange blogindlæg er uoverskuelige at læse, fordi der slet ikke er tænkt over, hvordan man bedst muligt opstiller en tekst.
Hvilken genre er et blogindlæg?
Blogindlægget har genren refleksion, som er en af de fire typiske tekstgenrer.
Flere teksttyper, som denne kategori rummer, er f.eks. dagbogen, brevet og erindringer.
Refleksionsgenren er kendetegnet ved, at de er ekstremt subjektive - de tager udelukkende udgangspunkt i dig og dine minder, tanker og oplevelser af noget. Du snakker kun for dig selv og om dine egne funderinger omkring et emne eller en begivenhed. Der gøres brug af ord som “jeg” og ind i mellem “man”. Blogindlægget bruges til at uddybe sine tanker og erindringer omkring noget, man har oplevet eller et emne, man har studset over.
På mange måder er bloggen jo egentlig bare en offentligt tilgængelig dagbog, hvor vi giver fremmede adgang til vores inderste tanker og daglige oplevelser.
Hvordan laver man et godt blogindlæg?
Det er jo meget individuelt, hvad man synes, der udgør et godt blogindlæg. Langt hen ad vejen er det jo bestemt af, hvad man som privatperson finder spændende at læse om. Dog er der nogle ting, man kan tænke over for at forsøge at gøre sin blog og de dertilhørende blogindlæg så interessante som muligt for så mange som muligt.
De ting er:
Blogindlæggets indhold
Blogindlæggets layout
Blogindlæggets længde
Blogindlæggets sprog
Bloggens intenderede publikum
Hvad skal et blogindlæg handle om?
Det er supervigtigt, at man selv er klar over, hvad man egentlig vil have, at ens blogindlæg skal handle om, før man går i gang med at skrive. Det har sjældent hjulpet nogen blot at finde på hen ad vejen - det resulterer næsten altid i en rodet og usammenhængende tekst, der ikke har nogen pointe eller klart formål. Det er de facto en uinteressant og ikke læseværdig tekst. Derfor kan man stille sig selv følgende spørgsmål:
Hvad er blogindlæggets formål?
Alle gode blogindlæg har et formål, hvad end det er at underholde, informere eller argumentere. Gør det klart allerede fra start af, hvad dit formål med din tekst er, og stil dig selv følgende to spørgsmål:
Hvordan vil jeg lykkes med mit formål?
Hvilke personlige anekdoter kan jeg benytte, der hjælper mit formål?
Hvis dit formål f.eks. er at underholde, så kan du lykkes med det formål ved at fortælle noget pinligt eller underholdende om dig selv.
Dernæst skal du så udvælge den/de historier, der er særligt underholdende, og gengive dem i dit indlæg, men naturligvis med fokus på, at det er en morsom erindring - altså skær det unødvendige fra historien, og fortæl kun det vigtigste og sjoveste fra begivenheden.
Hvad er blogindlæggets pointe?
Alle gode tekster, faktisk al god kommunikation, har en pointe - hvis ikke, er det meningsløst og uinteressant. Derfor skal et blogindlæg også have en pointe, selvom det kan handle om alt i dit liv, lige fra mode til madpakker. Skriv derfor kun om ting, du synes er vigtige, og lad det fremgå tydeligt af din tekst, hvorfor det er vigtigt → dét, er så din pointe.
Du bør altid fremhæve pointen i dit blogindlæg. Det bliver hurtigt uinteressant, hvis du ikke gør det.
Hvis du f.eks. skriver et blogindlæg om de madpakker, du laver til dit barn, så kan din pointe være, at det er smart/vigtigt at lave en madpakke på din måde - måske sparer læseren tid ved at bruge dine råd, eller måske gør det noget godt for læserens barns udvikling at få serveret sin mad på en særlig måde - der skal bare være en pointe.
Hvordan opstiller man et blogindlæg?
Der er jo som nævnt ikke rigtig nogle formelle krav, som et blogindlæg skal følge. Derfor er følgende punkter kun gode råd, som kan hjælpe dig med at få opstillet en tekst, der er let at læse, og som fastholder en læser.
Del dit blogindlæg op i flere afsnit.
Overskuelighed er afgørende for et succesfuldt blogindlæg, og der er stort set ikke noget mindre inspirerende end at skulle læse en tekst, der strækker sig fra den fulde bredde af en side. Lav små afsnit, så du ikke poster en mursten af tekst.Lav en fængende overskrift, som simpelthen tvinger læseren til at læse videre.
Fang interessen i overskriften - det er afgørende for, om folk klikker ind. Det må godt være dramatisk, og det skal vække nysgerrighed, så læseren føler en trang til at læse videre.Tilføj et billede til din blog, der er relevant for indholdet.
Vi er visuelle væsener, så udnyt det. Billedet kan også være med til at vække interessen, og det giver en følelse af, at man bedre kan sætte sig ind i teksten, hvis man har et billede, der har relevans i forhold til den.Lav en kort indledning, inden du går til selve brødteksten.
Lige under overskriften kan man lave en lille indledning, hvor man afslører det centrale af, hvad man vil tale om. Skriv din pointe eller den lektie, som en begivenhed har lært dig, og fortæl læseren, hvad du har tænkt dig at skrive om.Lav en konklusion til slut.
Konkluder din blog ved en ekstra gang lige at gentage, hvad din pointe er, eller konkluder og saml, hvad denne begivenhed eller tankestrøm har lært dig. Fortæl læseren det centrale af, hvad de skal tage med fra dit blogindlæg.
Hvor langt skal et blogindlæg være?
Short and sweet er nok den bedste tilgang til et blogindlæg, selvfølgelig alt efter hvad det handler om. Vores opmærksomhedsspændvidde er generelt ret sløj, og den bliver værre og værre. Ingen af os gider oprigtigt læse alt for lange tekster. Vi skal hurtigt videre, så det bedste råd er helt sikkert at holde det mellem 600-800 ord, så det ikke tager mere end 5-8 minutter at læse. Selvfølgelig hvis emner behøver mere plads, skal der gives mere plads, men husk at få sagt det vigtigste hurtigt, så det ikke gør noget, hvis nogen falder fra.
Hvilket sprog skal man bruge i et blogindlæg?
Det er svært at give et definitivt svar på, hvilket sprog man skal bruge i sit blogindlæg. Helt overordnet kan der gives følgende råd:
Gør dine sætninger relativt korte samt præcise. Det gør teksten langt lettere at læse, og det gør det også nemmere for dig at være sproglig og grammatisk korrekt. Det ville være synd, hvis din intention går tabt i et virvar af forkert satte kommaer og for lange, kringlede sætninger.
Brug så vidt muligt et sprog, som alle forstår. Forsøg at forklare dig så simpelt som muligt, og uden alt for besværlige ord, så du ikke taber læseren. Man gider ikke læse en tekst, hvor hvert tredje ord er et, man skal slå op.
Rådene er som nævnt overordnede og er noget, man altid bør tænke over. Men i forhold til at tilpasse sit sprog, kan man også tage højde for følgende ting:
Hvilket sprog skal man bruge i et blogindlæg?
Sproget afhænger rigtig meget af, hvad der skrives om. Hvis du har til hensigt at underholde, må sproget jo gerne afspejle en vis løssluppenhed og humor. Er hensigten at argumentere, skal du nok forsøge at holde tonen seriøs, samt være ret velformuleret. Det er vigtigt at rette sproget efter indholdet, så det hele stemmer overens og går op i en større enhed.
Hvem er blogindlæggets modtager?
Når man først starter en blog, har man jo som udgangspunkt ikke nogen modtager - man håber bare på, at nogle vil læse med. Men derfor kan man jo godt stadig rette sproget efter, hvem man ønsker at ramme, eller hvis man har et par læsere allerede, rette sproget efter dem, hvis man har en fornemmelse om, hvem de er.
Hvis jeg f.eks. ønsker, at læseren af min blog skal være akademikere, så kan jeg jo godt bruge lidt fagtermer og et sprog, der passer til min intenderede læser.
Ønsker jeg derimod at ramme et segment af børn i alderen 11-14 år, så skal sproget rettes efter dem. Modtageren af kommunikation er ret vigtig at overveje, inden man går i gang med at skrive noget som helst, ellers kan du ikke garantere, at du rammer dem, du ønsker at ramme.
Hvordan skriver man et reflekterende blogindlæg?
Det reflekterende blogindlæg er på mange måder ligesom en tankestrøm eller det, som nogle kalder “shower thoughts”, bare skrevet ned. Det er et indlæg, hvor du skriver, hvad du gør og tænker over og stiller spørgsmålstegn ved - og dets hensigt er oftest at få læseren til at reflektere med og stille sine egne spørgsmål.
Her er lidt råd til at skrive et tankeprovokerende blogindlæg.
Tag udgangspunkt i en personlig begivenhed.
Din overskrift og din indledning skal nøjagtigt præsentere, hvilken problemstilling du ønsker, at læseren reflekterer over. Det kan f.eks. være tonen i debatten. Lige efter indledningen er det en rigtig god idé at fortælle om en personlig oplevelse, der relaterer sig til problemstillingen, så læseren kommer i samme stemning som dig.Stil reflekterende spørgsmål, der understøtter dit formål.
Efter din personlige historie kan du komme med forskellige retoriske, reflekterende spørgsmål, som du skal fundere over i teksten, og som læseren skal tænke over selv. Med udgangspunkt i samme eksempel som før, kan det være: “Hvorfor kan vi ikke snakke ordentligt til hinanden, selvom vi er uenige?” og “Hvornår blev det okay at svine andre til som en del af sin argumentation?” Spørgsmålene skal hjælpe dig i retningen af dit budskab.Hav et klart budskab.
Det er særligt vigtigt for det reflekterende blogindlæg, at budskabet ikke er til at tage fejl af. De reflekterende spørgsmål skal helst lede læseren til dit budskab, der ikke skal være til at misforstå. Igen, for at køre videre på det førnævnte eksempel, kunne det jo være, at budskabet var, at vi skal tale ordentligt til hinanden, selv når vi er bragende uenige. Træk tankerne i den retning med spørgsmålene og fortællingerne.Brug beskrivende sprog.
Det er en tankestrøm, og det skal være tankeprovokerende - derfor er det okay at bruge stærkt følelsesladet sprog, samt billedsprog, så læseren kan mærke den stemning, du er i.
Hvordan skriver man et argumenterende blogindlæg?
Det argumenterende blogindlæg ønsker at overbevise læseren om skribentens personlige holdning igennem stærk argumentation og personlige funderinger. Det argumenterende blogindlæg minder vel på mange måder om debatindlægget.
Her er lidt råd til at skrive et stærkt, argumenterende blogindlæg.
Tænk over, hvad det helt præcist er, du vil overbevise læseren om.
Det virker måske meget åbenlyst, men det er vigtigt. Præcisér din egen holdning, så du kan rette din argumentation efter den. Fundér også gerne over, både inden du skriver og måske endda i selve teksten, hvorfor du har den holdning, du har. Det er vigtigt at være skarp, ellers bliver det en håbløs argumentation i øst og vest.Hav styr på dine argumenter.
Der findes gode argumenter, og der findes rigtig mange dårlige argumenter. Ofte fordi vi ikke rigtig tænker over, hvorfor vi har de holdninger vi har, samt om de overhovedet har nogen logisk sammenhæng.
Der er mange værktøjer til at opbygge et godt argument - tjek f.eks. gerne indlægget om Toulmins argumentationsmodel. Der er masser af god viden om, hvordan man opbygger et stærkt argument.
Hvordan skriver man et berettende blogindlæg?
Et berettende blogindlæg er, ret selvforklarende, et blogindlæg, hvor du beretter om begivenheder fra dit eget liv. Altså dine oplevelser, din hverdag og lignende. Det er nok det her format, der minder allermest om dagbogs-formatet - du fortæller om dine personlige oplevelser.
Her er lidt råd til at skrive et godt berettende blogindlæg.
Vær kræsen med dine begivenheder - det er ikke alt, du foretager dig, der fortjener at blive udbasuneret til alle.
Det er godt at tænke over kvaliteten af ens blogindlæg, og man sikrer en ret høj kvalitet, hvis man er lidt kræsen med, hvad man fortæller. Det er ikke nyhedsværdigt at du lavede frokost igen i dag, så det er en beretning, du snildt kan holde for dig selv.Vær ærlig i dine beretninger - sandheden vil altid komme frem.
Ikke alt, hvad vi laver, er skidespændende - og det er helt okay. Men hvis man brændende ønsker at starte en populær blog, kan man måske føle sig fristet til at smøre lidt tykt på, og det er også okay i et lille omfang. Men hold dig inden for rimelighedens grænser, og vær altid sandfærdig. Du vil fortryde at blive taget i en løgn senere hen.Tænk over pointen og hensigten i at dele din beretning - har du et budskab?
Vi kan godt lide, når ting har en dybere mening. Det er også okay, hvis en historie bare er sjov, men ofte er det godt, hvis en beretning kan være udgangspunkt for et bredere budskab, så vi føler, der var et formål ved vores læsning. Tænk derfor over, om din beretning kan ende ud i et budskab.