Romertal består ikke af de tal, som vi er vant til, der bruger cifrene 0-9. I stedet består romertal af nogle bogstaver, og mange kan derfor godt have svært ved at finde ud af, hvad disse bogstaver står for. I dette indlæg lærer vi dig, hvordan du skriver og forstår romertal.
Vi kommer ind på følgende:
Hvad er romertal?
Hvordan skriver man romertal?
Hvordan læser man romertal?
Romertal 1-100
Hvis du søger mere hjælp, kan du tjekke GoTutors matematikblog eller vores tilbud på lektiehjælp i matematik.
Hvad er romertal?
Romertal er et talsystem, som blev brugt i Romerriget. Romertal kan kun bruges om hele og positive tal. Man kan derfor ikke skrive negative tal, decimaltal, procenttal eller brøker med romertal.
Romertal består af syv bogstaver, som har disse betydninger:
I = 1
V = 5
X = 10
L = 50
C = 100
D = 500
M = 1000
Som du måske kan se, gælder tallene for de første 10-potenser (10⁰ = 1, 10¹ = 10, 10² = 100, 10³ = 1000) og halve 10-potenser (0,5 ⋅ 10¹ = 5, 0,5 ⋅ 10² = 50, 0,5 ⋅ 10³ 500).
Men hvordan skriver man så alle de andre tal?
De første tre tal er nemme:
1 = I
2 = II
3 = III
Men man skriver normalt ikke 4 som IIII. I stedet skriver man typisk sådan her:
4 = IV
Man kan læse det som “en mindre end 5”, fordi:
5 = V
Når man skal skrive 6, 7 og 8, starter man med 5 og lægger 1, 2 og 3 til:
6 = VI
7 = VII
8 = VIII
Igen er det ikke almindeligt at skrive 9 som VIIII. I stedet skriver man:
9 = IX
Det kan man læse som “en mindre end 10”, fordi:
10 = X
Sådan fortsætter man med at lægge til:
11 = XI
12 = XII
13 = XIII
14 = XIV
15 = XV
16 = XVI
17 = XVII
18 = XVIII
19 = XIX
20 = XX
… og så videre. Du kan finde en oversigt over tallene 1-100 i bunden af dette indlæg.
Som du kan se, er der bestemte regler, som man skal følge, når man skriver romertal. Disse regler lyder:
Når et mindre tal står bagved et større tal, betyder det, at det skal lægges til det større tal. Fx XI = 10 + 1 = 11.
Når et mindre tal står foran et større tal, betyder det, at det skal trækkes fra det større tal. Fx IX = 10 - 1 = 9.
Man starter med at skrive de største tal fra venstre til højre, bortset fra når man trækker fra.
De halve 10-potenser (V, L og D) kan kun optræde én gang i et tal. Altså kan man ikke skrive VV, fordi 5 + 5 = 10, og man skriver X for 10.
Det gælder for de hele 10-potenser (I, X, C og M), at man må lægge en, to eller tre af disse til. Fx VI = 6, VII = 7 og VIII = 8.
Det gælder for 10-potenserne I, X og C, at man kun må trække én fra, og man kan kun trække dem fra de to næsthøjeste bogstaver. Altså gælder følgende:
I må kun stå før V og X. Fx IV = 4 og IX = 9.
X må kun stå før L og C. Fx XL = 40 og XC = 90.
C må kun stå før D og M. Fx CD = 400 og CM = 900.
(Læg mærke til, at der ikke kan stå nogle bogstaver før M, fordi der ikke findes et bogstav, der har en højere værdi end M.)
Det er dog ikke altid, at man følger disse regler. For eksempel er det almindeligt, at ure med romertal har skrevet 4 som IIII i stedet for IV.
Hvordan skriver man romertal?
Vi vil nu gennemgå trin for trin, hvordan man skriver et større tal med romertal.
Først kigger vi på eksemplet 2024. Vi deler tallet op i tusinder, hundreder, tiere og enere:
2000 + 20 + 4
Først skal vi skrive de 2000, som er MM. Dernæst skal vi skrive 20, som er XX. Til sidst skriver vi 4, som er IV. Det betyder, at:
2024 = MMXXIV
Vi tager endnu et eksempel: 678. Vi starter med at dele tallet op:
600 + 70 + 8
Først skal vi skrive 600, som er DC. Dernæst skal vi skrive 70, som er LXX. Til sidst skal vi skrive 8, som er VIII. Det betyder, at:
678 = DCLXXVIII
Vi slutter med eksemplet 1999. Igen deler vi tallet op:
1000 + 900 + 90 + 9
Først skal vi skrive 1000, som er M. Derefter skal vi skrive 900, som er CM. Dernæst skal vi skrive 90, som er XC. Til sidst skal vi skrive 9, som er IX. Det betyder, at:
1999 = MCMXCIX
Prøv selv at se, om du kan skrive et stort tal med romertal, fx dit fødselsår eller dine forældres fødselsår.
Hvordan læser man romertal?
Vi har gennemgået, hvordan man skriver et tal som et romertal, men det kan også være, at man har et romertal, som man gerne vil forstå.
Vi ser på eksemplet CCCXLII. Vi starter med at se på bogstaverne fra venstre til højre. Først er der tre C’er, hvilket betyder 300. Dernæst ser vi på X og L. X (= 10) er mindre end L (= 50), hvilket betyder, at det er trukket fra L. 50 minus 10 er lig med 40, så XL betyder 40. Vi slutter med II, som betyder 2. Vi har disse dele:
300 + 40 + 2
Det betyder, at:
CCCXLII = 342
Vi tager endnu et eksempel: DXXIX. Vi starter med at se på D, som her kun kan betyde 500, fordi der kommer et X efter – ikke et C, som i 600, 700 og 800.
Vi går videre og kigger på X’erne. Her skal man ikke tro, at XXI betyder 21, for der kommer et X bagefter, og I kan kun stå før X, hvis det skal trækkes fra det X, der står bagved. De sidste tal er altså XX, som er 20, og IX, som er 9. Nu har vi disse dele:
500 + 20 + 9
Det betyder, at:
DXXIX = 529
Romertal 1-100
I dette skema kan du se, hvordan man skriver tallene 1-100 med romertal:
1: I | 2: II | 3: III | 4: IV | 5: V |
6: VI | 7: VII | 8: VIII | 9: IX | 10: X |
11: XI | 12: XII | 13: XIII | 14: XIV | 15: XV |
16: XVI | 17: XVII | 18: XVIII | 19: XIX | 20: XX |
21: XXI | 22: XXII | 23: XXIII | 24: XXIV | 25: XXV |
26: XXVI | 27: XXVII | 28: XXVIII | 29: XXIX | 30: XXX |
31: XXXI | 32: XXXII | 33: XXXIII | 34: XXXIV | 35: XXXV |
36: XXXVI | 37: XXXVII | 38: XXXVIII | 39: XXXIX | 40: XL |
41: XLI | 42: XLII | 43: XLIII | 44: XLIV | 45: XLV |
46: XLVI | 47: XLVII | 48: XLVIII | 49: XLIX | 50: L |
51: LI | 52: LII | 53: LIII | 54: LIV | 55: LV |
56: LVI | 57: LVII | 58: LVIII | 59: LIX | 60: LX |
61: LXI | 62: LXII | 63: LXIII | 64: LXIV | 65: LXV |
66: LXVI | 67: LXVII | 68: LXVIII | 69: LXIX | 70: LXX |
71: LXXI | 72: LXXII | 73: LXXIII | 74: LXXIV | 75: LXXV |
76: LXXVI | 77: LXXVII | 78: LXXVIII | 79: LXXIX | 80: LXXX |
81: LXXXI | 82: LXXXII | 83: LXXXIII | 84: LXXXIV | 85: LXXXV |
86: LXXXVI | 87: LXXXVII | 88: LXXXVIII | 89: LXXXIX | 90: XC |
91: XCI | 92: XCII | 93: XCIII | 94: XCIV | 95: XCV |
96: XCVI | 97: XCVII | 98: XCVIII | 99: XCIX | 100: C |