De fem nyhedskriterier er forsimplet sagt kriterierne for en god nyhed - god i den forstand, at den sælger. En journalist vil, når de præsenteres for en potentiel nyhedshistorie, holde den op imod de fem kriterier for at få hjælp til at bestemme, om historien er en nyhedsartikel værdig.
Det er nemlig ikke alle historier, der kan være en nyhed. Det bliver nødt til at interessere os, chokere os og være relevant for os, før vi gider at klikke ind på en artikel, og det er altså, selvom det er gratis. Så der skal virkelig kød på, og man skal være ret kræsen eller dybdeborende, før man kan sælge en avis.
I følgende indlæg vil vi komme ind på, hvad de fem nyhedskriterier er, hvad man skal bruge dem til, samt give en dybdegående forklaring på, hvad de forskellige kriterier betyder. Så følg med, og bliv en haj til at analysere en nyhedsartikel, og husk på, at GoTutor har samtlige lektiehjælps-tilbud klar til dig, hvis du ligesom så mange andre godt kunne bruge en hjælpende hånd til lektierne.
Lad os se at komme i gang.
Hvad er de fem nyhedskriterier?
De fem nyhedskriterier kan næsten anses som værende en slags tjekliste, som en journalist løber en historie igennem for at udvælge, om den har "nyhedsværdi". Det er ligesom med til at sikre, at man er i gang med at skrive en nyhed, der er værd at sælge. Det bliver populært kaldt de fem nyhedskriterier, men en medieforsker har i år 2005 bragt et sjette kriterie på banen også. De lyder som følger:
Væsentlighed
Identifikation
Sensation
Aktualitet
Konflikt
(Eksklusivitet)
Ofte kendt under forkortelsen VISAK.
Hvis journalisten virkelig reflekterer over kriterierne og holder det op mod sin historie, så kan resultaterne være ekstremt spændende og nogle gange banebrydende - er man mindre kræsen, er kvaliteten også lidt herefter, og historierne bliver flade og irrelevante.
Det er et godt værktøj i det journalistiske virke, samt når vi skal analysere og vurdere artikler, eksempelvis i dansk.
Hvad er væsentlighed i de fem nyhedskriterier?
Væsentlighed i de fem nyhedskriterier er kriteriet om, at nyheden skal fortælle noget, der er vigtigt for mange mennesker og/eller for samfundet. Det skal altså være relevant for borgernes dagligdag, enten fordi det tackler nyheder, der har betydning for samfundets indretning, udvikling eller nuværende situation, eller fordi det rammer ned i et bredt segments interesseområder, som det fx er tilfældet, når vi snakker om berømtheder, sport eller lignende, eller fordi det har personlig konsekvens for nogen.
Hvis man ønsker mange læsere, er man altså nødt til at skrive artikler, som mange mennesker føler er vigtige for deres hverdag. Der er for eksempel langt flere mennesker, der vil interessere sig for inflationsraten, som lige nu er et ekstremt højaktuelt emne, end hvis en rundkørsel i Aabybro skal have ny udsmykning, hvilket jo knapt nok interesserer befolkningen i Aabybro - en sådan artikel vil aldrig nå ud over lokalavisens grænser.
Man vil som avis oftest gerne ramme et bredest muligt segment, så ens nyhed skal altså helst ramme flest mulige menneskers interessefelt - ellers skal man bare lave en overskrift, der får det til at se ud, som om det kunne interessere de fleste.
Hvad er identifikation i de fem nyhedskriterier?
Identifikation i de fem nyhedskriterier er kriteriet om, at læsere kan identificere sig med det, der fortælles om i nyheden - med andre ord skal læseren kunne se sig selv i nyheden. Identifikation i en nyhed kan skabes på mange måder.
Geografisk identifikation/nærhed
De fleste danskere vil identificere sig selv med en nyhed, hvis den omhandler Danmark i nogen grad, fordi vi har en direkte relation til nyhedens geografiske oprindelse.Tag bare de store nyheder som fx skyderiet i Fields i 2022, hvor også udlandsdanskere vejede med ind - de kan nemlig se selv i nyheden, fordi de er fra Danmark, og de ved, hvor stor en tragedie det (heldigvis) er for os som nation, at sådan noget sker.
Relaterbare omstændigheder
Identifikation kan også skabes, fordi læseren kan sætte sig ind i den situation, som nyheden omhandler, fordi de enten selv gennemgår eller har gennemgået det, eller fordi de kender nogen, der har gennemgået det.
Tag bare corona-krisen som eksempel. Der var knapt et menneske i hele verden, der ikke var berørt af corona, og artikler her omkring kan de fleste altså identificere sig med.
Personlig identifikation
Journalisten kan også skabe følelsen af identifikation hos læseren ved at formidle nyheden, således at modtageren kan forestille sig selv i situationen. Nyheden kan fx få modtageren til at tænke “ej, gid det var mig” eller “puha, jeg er glad for, det ikke er mig” gennem den måde, som nyheden er fortalt.
Man kan sjældent skrive en nyhed, som alle identificerer sig med. Det er bl.a. derfor, vi har forskellige aviser med forskellige vinkler, der skriver artikler, som de regner med, at deres læsersegment vil relatere til, enten på grund af overensstemmende værdier, særlige interesser og lignende.
Hvad er sensation i de fem nyhedskriterier?
Sensation i de fem nyhedskriterier er kriteriet om, at nyheden skal være chokerende, ny og overraskende for læseren. Noget er en sensation, når det bryder med den normale orden i samfundet, og der bliver overskredet nogle grænser for, hvad samfundet mener er normalt. Det må rigtig gerne være dramatisk, skandaløst og/eller usædvanligt.
Vi mennesker er ofte meget sensationsdrevne - altså vi er ekstremt nysgerrige på ting, der falder uden for normen, så det genererer ret meget opmærksomhed til en artikel, hvis man kan få sensationsmomentet til at skinne klart igennem. Det er bl.a. det, der ligger til grund for den stigende clickbait, vi udsættes for, fra de danske medier. Man kan hade det nok så meget, men det er jo bevist, at vi klikker, hvis det ramler ned i vores nysgerrighed.
Sensationskriteriet kræver altså, at nyheden skal være spændende og overraskende - det er derfor, der findes rigtig mange eksempler på banale nyheder, som journalister forsøger at sensationalisere via overskrift eller overdrevent sprog. Vi har en klar forkærlighed for de ting, der kommer bag på os, hvad end det er kronprinsen, der kører fuld i bil, et dokumentlæk der beviser, at hundredvis af vores største idoler har skattely i Panama, eller en kvinde der blev ædt af en slange, der havde en størrelse, som du “aldrig ville gætte”!
Hvad er aktualitet i de fem nyhedskriterier?
Aktualitet i de fem nyhedskriterier er kriteriet om, at nyheden skal være tidsmæssigt relevant, da ingen ellers gider læse om det. Den begivenhed, som journalisten udvælger til at skulle være nyhedsmateriale, skal altså passe ind i en større sammenhæng med emner, der i forvejen er oppe i tiden og altså er samfundsrelevante. Det her kriterie er det, der bl.a. gør, at man i en begrænset periode ser, at alle overskrifter handler om det samme, og som tiden går, og samfundet finder nye ting at interessere sig for, stilner de overskrifter af og udskiftes med nye.
Tag for eksempel at google samtlige BT-forsider fra 2010, hvor Helle Thornings skatteskandale var topaktuel - samtlige forsider fra BT og andre aviser handlede om det, fordi det var på det tidspunkt, det skete, så mange var interesserede i hver en opdatering. En nyhedsartikel og en forside om samme historie i dag ville nok ikke trække samme mængde opmærksomhed, ganske simpelt fordi “the moment has passed”. Vi er videre som samfund.
Dog kan nogle emner blive aktuelle igen, hvis der kan drages nye forbindelser til nutiden. Kommer der fx af en eller anden årsag særlig fokus på Helle Thorning, eller bliver en anden prominent politiker undersøgt for skattesvindel, finder mange aviser en måde at tjene penge på “gammel øl på nye flasker” ved at nævne det igen.
Hvad er konflikt i de fem nyhedskriterier?
Konflikt i de fem nyhedskriterier er kriteriet om, at en nyhed skal rumme en form for uenighed. Det kan være principielle uenigheder, faktuelle uenigheder, politiske uenigheder - store som små. Hvis to eller flere parter er i konflikt, vil vi gerne høre om det, og det er uanset, om det er en konflikt, der er påtalt mellem parterne, eller en konflikt, vi pådutter nogen.
Konflikter er spændende og meget underholdende og kan endda fremprovokere nogle følelser i visse mennesker, selvom de opleves på afstand. Sagt med andre ord: der er mange aviser at sælge på en god konflikt, for de danner et godt fundament for den gode historie, som så kan blive gjort endnu bedre med lidt tilføjet drama fra journalisten.
En nyhed, der dækker en konflikt, skal indeholde de forskellige synspunkter, der indgår i konflikten - så kan man nemlig også få lidt engagement fra læserne, der måske diskuterer videre i fx et kommentarspor på Facebook. Konflikterne kan være meget åbenlyse og store, som fx når to eller flere lande er i krig, som det jo er tilfældet i Ukraine lige nu. De kan også være væsentligt mindre, som når to kendisser går fra hinanden af den ene eller den anden årsag.
Det skjulte sjette kriterie
Defineret af medieforsker Ida Schultz er det sjette kriterium “eksklusivitetskriteriet”, som altså er et kriterium om, at man skal være den, der har historien først og eksklusivt.
Alle aviser ønsker solohistorier over alt andet. Man vil som avis gerne sætte sig i rollen af at være dem, der opsporede en historie først, og dermed være den avis, som de andre aviser skal citere, når de viderebringer nyheden. Man vil være den første til at “breake” en nyhed og den eneste til at gøre det, og man vil gerne være dem, der krediteres for at have bragt vigtig information. Vi vægter nemlig undersøgende journalistik ret højt, og det bringer rigtig meget popularitet og anerkendelse med sig, når man rammer rigtigt og først.
Tag bare en legendarisk episode som “Watergate-skandalen”, der gjorde underværker for den undersøgende journalistik. Watergate-skandalen var en af datidens største politiske skandaler, der omhandlede aflytning af det demokratiske parti under en valgkamp i USA. To journalister fra Washington Post var de første til at afsløre, at de anholdte mennesker i sagen havde direkte forbindelser til det republikanske parti, og det lagde grund til en lang serie af artikler, som bl.a. fik sat den daværende præsident af posten. Udover det gjorde det journalisterne såvel som Washington Post verdenskendte og højt anerkendte for deres undersøgende journalistik - en popularitet, de stadig drager fordel af i dag her 50 år senere.
Skal en nyhed udfylde alle fem kriterier for at være en nyhed?
Det skal den ikke - men de fleste meget gode artikler gør, fordi journalisten har været kræsen med, hvad de vælger at skrive om. En nyhedsartikel vil ofte ramme flere af kriterierne, men måske ikke alle, og det kan sagtens være en god historie alligevel. Man er dog næsten sikret en god historie, hvis ens nyhed rammer alle fem, og gerne alle seks, kriterier.
Men det afhænger også meget af, hvilken slags avis det er, samt hvad formålet er.
Hvis det er en lokalavis fra Skive, eksempelvis, så vil de fleste af de lokale nyheder jo ikke ligefrem ramme alle kriterierne. Man skaffer nemlig læsere ud fra et nærhedsprincip om, at folk er interesserede i og dermed gerne vil læse om, hvad der sker i deres umiddelbare nærhed. Derfor kan en lokalavis jo altså sagtens tiltrække læsere, selvom de ikke ligefrem har nogle Watergate-skandaler at rive op af hatten.
Forskellige medier prioriterer også forskellige kriterier højere end andre, alt efter hvad mediets identitet er. En journalist for en sladderavis vil fx vægte sensation ekstremt højt og konflikt ekstremt højt, fordi kernelæseren køber avisen med det formål.
Journalister for en avis, der gør sig meget i eksempelvis politik, vil prioritere anderledes - dog er aktualitet nok det kriterium, de fleste aviser forsøger at ramme, eller foregiver at ramme, hver gang.
Hvordan bruger man de fem nyhedskriterier i en analyse?
Det, man kan gøre, når man skal bruge de fem nyhedskriterier som værktøj til en analyse af en artikel, er faktisk bare at gå slavisk til værks. Undersøg trin for trin, om nyheden rammer ind i alle kriterierne. Undersøg, hvordan den gør, eller hvordan den ikke gør, og tænk gerne over, hvad det gør for nyhedsartiklen, at den undlader eller rammer et særligt kriterie. Til slut kan du vurdere nyheden ud fra, om den rammer kriterierne, og om det gør noget, at der er kriterier, den måske ikke rammer.