Hvad er er interview, og hvordan laver man egentlig sådan et? Sidder du også med disse tanker lige nu, så læs med her. I dette opslag vil vi gennemgå, hvordan man laver et interview, og hvilke forskellige former for interviews der findes. Med denne gennemgang kan du opnå et indblik i kunsten at udføre interviews, samt hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du sidder og skal lave dit næste interview.
Hvad er et interview?
Et interview er en samtale med én eller flere personer. Interviews kan udføres på forskellige måder alt efter målet med interviewet. Der ligger flere genrer inden for interviewmetoden. Interviews kan dog betegnes som en måde at opnå information, citater eller baggrundsviden omkring mennesker og fænomener. Interviewet baserer sig enten på én eller flere personers beretninger omkring et emne. Interviews giver altså et indblik i menneskers tanker, følelser og oplevelser. Du kan altså bruge interviews til at opnå forskellige former for viden.
Interview som metode
Som sagt kan vi bruge interviews inden for forskellige genrer. Man kan sige, at interviewet bruges som en metode men bruges forskelligt, alt efter hvilken genre vi er i. Vi skelner ofte mellem tre forskellige slags interview, som baseres på, hvilken genre vi er i. Genrerne er som følger:
Interview i journalistiske genrer
Interview som research og forskningsteknik
Dette er forskellige genrer, hvor vi kan bruge interviews. Vi kan inden for genrerne også bruge dem forskelligt. Det kommer vi ind på senere.
Interview i journalistiske genrer
Interviews bruges ofte som en fremgangsmåde i journalistik. Det kan eksempelvis bruges, når man som journalist skriver en reportage. Når interviews bruges som fremgangsmåde inden for journalistik, er interviewet struktureret. Det betyder, at journalisten interviewer den, der interviewes, også kaldet informanten, efter nogle faste spørgsmål. Journalisten og informanten har nogle allerede definerede roller, og interviewet foregår efter en spørgsmål-svar-fremgangsmåde. Meningen med denne slags interviews er at opnå en masse ny viden inden for et givent område samt at få citater fra informanten. Disse citater kan eksempelvis bruges til artikler efterfølgende.
Interview som research-teknik
Når vi bruger interview som research, bruger vi det for at opnå ny viden omkring personers oplevelser omkring et fænomen. Når interviews bruges som research-teknik, bygges det generelt op efter interview samt anden viden om fænomenet. Der er altså foruden interviewet også inkluderet anden data omkring det, der undersøges. Når interview bruges som researchteknik kan det struktureres på forskellige måder. De måder, et research-interview kan struktureres, er som følger:
Struktureret interview
Semistruktureret interview
Ustruktureret interview
Interview som forskningsteknik
Interview kan også bruges som en forskningsteknik. Research og forskningsteknik bruges under samme genre og kategori. Der er generelt ingen forskel i brugen. Begreberne kan altså bruges synonymt. Her er interviewet det, vi kalder et kvalitativt interview. En længere forklaring vil komme senere. Kvalitative forskningsinterviews er nyttige, når man ønsker at undersøge nye emner, der skal forskes på. Med kvalitative undersøgelser får man rige og detaljerede data, som kan bidrage til en dybere forståelse af forskningsområdet. Når kvalitativ forskning skal analyseres, inkluderes kategorisering af temaer, identifikation af mønstre og udvikling af teoretiske koncepter baseret på informanternes svar. Interview under denne teknik kan både baseres på én person eller på flere personer. Dette ville være et såkaldt fokusgruppeinterview. De forskellige slags interview, samt fokusgruppeinterview, kommer vi ind på senere.
Hvad er et kvalitativt interview?
Et kvalitativt interview er en metode inden for kvalitativ forskning, hvor forskeren indsamler fokuseret data og information om et bestemt emne. Dette gøres i kvalitative interviews gennem samtaler med personer, der kan give noget viden inden for det område, der undersøges. Formålet med et kvalitativt interview er at forstå informanternes tanker, følelser, meninger og oplevelser. Dette betyder, at man gennem kvalitative interviews opnår indblik i informanternes perspektiv på en sag gennem deres beskrivelser og italesættelser af bestemte emner.
Kan interviews være kvantitative?
Interviews kan godt være kvantitative. Dog benytter man som udgangspunkt kvalitative interviews i journalistik og forskning. Kvantitative interviews vil oftest ikke kunne udlede de samme dybdegående svar. Dog kan vi i forskning også godt benytte det kvantitative aspekt af research. Kvantitative undersøgelser er noget, man som regel bruger til at finde generelle tendenser og meninger hos en stor gruppe folk. Den kvantitative undersøgelse går ikke på samme måde i dybden med de enkelte nuancer i svar, som det kvalitative interview kan gøre. Kvantitative undersøgelser er yderst nyttige, hvis man skal undersøge menneskers generelle tilbøjeligheder og meninger. Denne slags undersøgelser vil oftest gøre svar op i tabeller eller statistikker baseret på deltagernes svar.
Hvad er et struktureret interview?
Et struktureret interview laves på den måde, at intervieweren stiller en række spørgsmål i en bestemt rækkefølge. I et struktureret interview er spørgsmålene lukkede. Det vil sige, at de leder op til klare svar, som ikke leder den, der bliver interviewet, væk fra rammen af spørgsmål. Formålet med et struktureret interview er at indsamle data på en systematisk måde, hvor man har klare svar og også kan sammenligne, hvordan der er svaret på specifikke spørgsmål på tværs af interviews. Et struktureret interview har altså forudbestemte spørgsmål, som intervieweren har lavet på forhånd. Disse spørgsmål følger en fastlagt rækkefølge og formulering og bruges til at sikre, at hver person får de samme spørgsmål. Den måde, som interviewet er lavet på med spørgsmål og en struktureret ramme, kaldes en interviewguide. En interviewguide indeholder de spørgsmål, intervieweren skal stille sin informant. Denne interviewguide sikrer altså, at intervieweren får stillet alle spørgsmål, der er planlagt.
Hvad er et semistruktureret interview?
Et semistruktureret ligger mellem et fuldt struktureret interview og et ustruktureret interview. Det kombinerer elementer af begge tilgange, hvilket betyder, at det går ud fra en ramme af standardspørgsmål, men tillader informanter at bringe andre ting ind og lade samtalen flyde. Et semistruktureret interview giver mulighed for en dybere og mere nuanceret forståelse af respondentens perspektiver, oplevelser og meninger. I et semistruktureret interview er der altså en form for fleksibilitet i spørgsmålene, der stilles til personen. Der er i det semistrukturerede interview nogle forudbestemte spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd, men der er også plads til at udforske nye emner og idéer, hvis informantens svar leder ind til dette. Selvom der er fleksibilitet i spørgsmålene, er der normalt stadig nogle specifikke emner eller temaer, der skal dækkes i et semistruktureret interview. Disse emner er planlagt på forhånd og bruges som ramme for interviewet.
Hvad er et ustruktureret interview?
Et ustruktureret interview er, hvor der ikke er en planlagt rækkefølge af spørgsmål eller en fastlagt interviewguide med spørgsmål. Derfor har intervieweren i denne form mulighed for at have en flydende og åben samtale med den, der interviewes. Samtalen kan flyde frit, og emnet kan på denne måde udforskes fra helt andre perspektiver, end hvis der var forudbestemte spørgsmål. Formålet med et ustruktureret interview er at få en dyb forståelse af informantens perspektiver, holdninger og oplevelser. Et ustruktureret interview har altså en åben tilgang til interviewet, hvor intervieweren ikke har et planlagt sæt af spørgsmål. I et ustruktureret interview er fokus generelt på informantens perspektiver, holdninger og oplevelser. Derfor bruger man i denne form for interview åbne spørgsmål, og intervieweren skal sørge for at lytte aktivt og deltage i samtalen. Dette betyder, at man som interviewer skal sørge for at stille spørgsmål, der lægger op til, at informanten kan uddybe og selv styre deres svar i den retning, de ønsker.
Hvilke former for interviews findes der?
Udover den metodiske tilgang til interviewet, som vi lige har gennemgået, er der også forskellige udgangspunkter for formålet med interviewet. Ud fra dem kan vi se, hvordan vi bedst muligt udformer vores interviews. De former for interviews, man kan bruge, er de følgende:
Ekspertinterview
Portrætinterview
Holdningsinterview
Gruppeinterview
Voxpop
Hvad er et ekspertinterview?
Et ekspertinterview bruges ofte i journalistiske interviews. Her er interviewet generelt struktureret. Formålet med denne slags interview er at få en faktuel viden omkring et specifikt område. Derfor vil man altså finde en ekspert inden for det emne, man undersøger, og stille dem en række spørgsmål omkring emnet.
Hvad er et portrætinterview?
Et portrætinterview bruges til at danne en form for præsentation af en person – som regel i en portrætartikel. Det vil ofte være kendte personer, man ønsker at få viden om. Ved denne form for interview vil intervieweren forsøge at “male” et gennemgående billede af informanten. Denne type interview giver altså en indsigt i en persons liv, og hvordan dette har formet dem som menneske og inden for dét, de nu engang laver.
Hvad er et holdningsinterview?
Et holdningsinterview har det formål at indkapsle en persons mening eller holdning til et bestemt emne. Interviewet kan bruges til at skabe et nuanceret indblik i et specifikt emne. Man kan eksempelvis interviewe ti mennesker med hver sin meget skarpe holdning. På denne måde bliver emner belyst fra begge sider af problemet.
Hvad er et gruppeinterview?
Et gruppeinterview kaldes også et fokusgruppeinterview. Denne slags interview er, hvor man samler en gruppe af mennesker (typisk 4-6 mennesker) og får dem til at diskutere eller tale med hinanden om et emne. Denne slags interview er generelt semistruktureret. Intervieweren vil altså præsentere emnet men så lade informanter diskutere med hinanden. På denne måde kan informanter udvikle og argumentere for deres svar på baggrund af hinanden.
Hvad er en voxpop?
En voxpop er den slags interviews, du måske har set i eksempelvis TV-udsendelser eller måske på sociale medier. En voxpop er et meget kort interview, hvor intervieweren går rundt på gaden og spørger tilfældige mennesker omkring et emne.
Hvornår bruger man interviews?
Som vi allerede har gennemgået i genrerne, bruges interviews på forskellige måder, alt efter hvad du skal opnå med interviewet. Du kan bruge interview, når du laver opgaver. Det kunne være, hvis du eksempelvis skulle skrive en journalistisk artikel. Her kan du bruge det som ekspertviden. Interviews bruges ofte også i højere akademisk uddannelse som en tilføjelse til undersøgelser. Dette gøres specielt i fag såsom psykologi, sproglige fag og sociologi.
Hvordan laver jeg et interview?
Det er vigtigt, at du overvejer formålet med dit interview, inden du laver det. Du kan tage udgangspunkt i det, vi har gennemgået. Når du strukturerer dit interview, er det altså også vigtigt, at du overvejer, hvad du skal bruge interviewet til. Hvis du eksempelvis skal lave et ekspertinterview, vil det være en fordel at have et sæt meget udarbejdede spørgsmål, der leder til klare svar og fakta. Hvis du i stedet ønsker at få et indblik i informantens tanker og følelser omkring noget, kan det være nok at have et overemne og et par små mellemspørgsmål med, men lade samtalen flyde mere frit, som i semi- og ustrukturerede interviews.
Hvad er et godt interview?
Der er ikke et klart svar på, hvad et godt interview er. Dog kan du med fordel overveje og gøre dig nogle tanker omkring, hvordan du vil præsentere din informant for emnet. Du kan eksempelvis spørge din informant på følgende måde:
Hvad er din mening omkring…
Hvad er din oplevelse af…
Hvilke erfaringer har du med…
Hvilke konsekvenser er der ved…
Hvad synes du om…
Hvad er din vurdering af…
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til…
Er der noget du vil tilføje til emnet… som jeg ikke har nævnt
Hvad tror du andre vil tænke om….