Nyhedstrekanten - lær, hvordan man opbygger en artikel som prof.

Af Mette Carøe Jensen 15-06-2023
Nyhedstrekanten - lær, hvordan man opbygger en artikel som prof.

Nyhedstrekanten er en model, journalister former informerende artikler omkring, så man er sikker på, at man med garanti får det mest centrale med om en given nyhed, selv hvis man ikke læser eller hører nyheden helt færdig.

Nyhedsartikler er nonfiktions-tekster, der har til formål at informere læsere af forskellige aviser eller webmedier om de aktuelle nyheder, lokalt og globalt. Nyhedsartikler er skrevet af journalister, som er uddannede i at opbygge artikler på en måde, så læseren hurtigt kan forstå, hvad der er sket. Det fænomen har man udformet en model efter, som er den, I ser i toppen af dette indlæg, og som vi vil forklare i detaljer.

Følg med, og lær hvordan man konstruerer nyheder som en professionel, og husk, at hvis du er en af dem, der godt kunne bruge en ekstra hånd i danskfaget - eller måske nogle af de andre fag? - så kan GoTutor hjælpe med at forme et forløb i lektiehjælp, der assisterer dig med at nå dine faglige mål.


Hvad er nyhedstrekanten?

Som nævnt er nyhedstrekanten altså den model, som journalister udformer artikler, nyhedsindslag og lign. ud fra, men den hensigt, at alle får det mest centrale ud af nyheden hurtigst muligt. Modellen kan ses afbildet øverst i dette indlæg og skal forstås oppefra og ned. Det er ret beset “bare” en trekant, der vender på hovedet, men det her har en symbolsk værdi.


Hvorfor er nyhedstrekanten en trekant?

Vi bruger generelt trekanter til at symbolisere mange ting. Du har måske allerede stiftet bekendtskab med madpyramiden, Maslows behovspyramide, tragtmodellen, dramatrekanten eller lignende modeller, der på forskellige måder visuelt benytter trekanten til at fremme forskellige pointer. I en trekant er bunden bredest og toppen smallest, og det kan have forskellige betydninger i forskellige modeller.


Hvad symboliserer bunden af nyhedstrekanten?

I nyhedstrekanten symboliserer bunden det vigtigste i nyheden - altså de absolut vigtigste oplysninger, der gør en begivenhed til en nyhed. Bunden rummer altså alle de oplysninger, der under ingen omstændigheder kan undværes i fortællingen. Uden disse oplysninger ville du ikke ane, hvad der egentlig var foregået.

En journalist finder frem til de vigtigste oplysninger i en nyhed ved at stille sig selv de journalistiske spørgsmål - Hvem?, Hvad?, Hvor? og Hvornår? Svaret på disse spørgsmål bør fremgå hurtigst muligt i en nyhedsartikel eller et nyhedsindslag, så tidligt som i overskriften, manchetten eller underrubrikken. 


Hvad symboliserer midten af nyhedstrekanten?

Midten af nyhedstrekanten symboliserer de mere uddybende, men dog stadig vigtige, oplysninger i nyheden. Den slags oplysninger, der supplerer nyheden direkte, og som svarer på videre spørgsmål som Hvorfor? og Hvordan? Svaret på disse spørgsmål bør være det, der fyldes næstmest i en nyhedsartikel eller indslag.

Hvad symboliserer spidsen i nyhedstrekanten?

Spidsen af nyhedstrekanten rummer alle detaljerne, som fx baggrundsviden, videre konsekvenser eller lignende, som afrunder artiklen. Det er det, der bør fylde mindst i artiklen, og det bør også fremgå til allersidst.

Det er her, hvor journalisten svarer på spørgsmål, som hvad så nu? og sætter nyheden i perspektiv, giver uddybning om videre handling i forbindelse med nyheden eller måske giver baggrundsinformation eller generel information relateret til den pågældende nyhed, der kan være relevant at vide. Alt det her falder i kategorien “nice to know”, hvor særligt bunden samt midten falder i kategorien “need to know”.


Hvorfor vender nyhedstrekanten på hovedet?

Trekanten er vendt på hovedet for at symbolisere, at det absolut vigtigste i en nyhed skal stå først i artiklen eller fortælles først i en mundtlig viderebringelse, så man er garanteret, at alle får det mest centrale med i en nyhed, uanfægtet om de læser/hører noget helt færdigt. Ydermere, ligesom at bunden er den bredeste del af trekanten, er de absolut vigtigste detaljer også dem, der bør fylde mest i en nyhed, og så videre. 


Hvad er historien bag nyhedstrekanten?

Der er forskellige fortællinger om, hvad der grundlæggende ligger bag denne måde at bringe nyheder på. Alt lige fra teknikaliteter forbundet med den gamle trykkekunst til legender fra det antikke Grækenland.

Det er dog ret plausibelt, at den måde at opbygge artikler på stammer fra dengang, hvor aviser ikke blev masseproduceret i trykken. En tid længe før computeren, hvor det at bestemme layout og binde en avis var manuelt arbejde udført af en typograf, som skulle få det hele til at passe sammen. Det kunne dog godt være besværligt, da det ikke var alle journalister, der ramte helt rigtigt linjemæssigt, afstandsmæssigt eller lignende, og derfor kunne det ofte være nødvendigt at skære noget fra i bunden af artiklen. Derfor var det jo ret smart, at journalisterne sørgede for, at det, der stod i slutningen, ikke indeholdt ny eller vigtig viden, men blot uddybede det, der allerede var fortalt, så beskæringen ikke var meningsforstyrrende. 

En artikel bør altså ret forenklet være opbygget således, at du kan skære en ret stor del af slutningen - og måske endda midten - fra, uden at det “går ud over” nyheden. Det hedder også “at skære artiklen bagfra”. Essentielt set burde man kunne slette så meget, at læseren stadig har en idé om, hvad der foregår, selv når det kun er rubrikken, underrubrikken og manchetten, der er tilbage. For at få en forståelse for en artikels layoutmæssige opbygning, kan du se illustrationen nedenunder. 

Her kan du se, hvor du rent layoutmæssigt bør placere det vigtigste, det næstvigtigste og detaljerne i din artikel. Bemærk gerne, hvordan grafiske indsættelser samt faktaboksen befinder sig i slutningen. Faktabokse samt grafiske illustrationer er supplerende detaljer, og de er derfor placeret sammen med resten af den lidt mere løse information, der skal hjælpe med at sætte nyheden i perspektiv med enten videre handling, bagvedliggende info eller måske sætte nyheden i kontekst til noget andet.


Hvorfor er det nødvendigt at benytte nyhedstrekanten?

Nyheder har for vane at være ret væsentlig information, som det gavner den brede befolkning at vide, og generelt mener et frit demokrati, at den brede befolkning har krav på, at information om, hvad der sker både inden- og udenrigs, er frit og nemt tilgængeligt. Derfor er det altså også ret essentielt at have denne model for øje for at sikre, at journalisten hurtigst muligt informerer læseren om det, der er “need to know” i artiklen, og som gemmer det, der er “nice to know” til dem, der evner, har tid til eller ønsker at fordybe sig helt i indholdet. Denne model gør en artikel nem at overskue uden for meget hurlumhej eller gætteleg om, hvad det egentlig er, nyheden handler om, og hvad der er vigtigt. 


Eksempler på nyhedstrekanten i brug

Nyheder kommer i mange former i dag, både i trykte aviser, på webmedier, hurtige updates på Twitter, i tv-indslag og sikkert flere endnu. Derfor er der mange eksempler at tage fra. 


Eksempel fra hverdagen.

Vi kan bl.a. se på tweets fra Banedanmark, der bruger Twitter til at give hurtige updates.

Tweetet nedenunder er citeret fra Banedanmarks twitterprofil.

“Togdriften er lige nu indstillet flere steder på Sjælland pga. problemer med signalsystemet. Det gælder Køge - Nykøbing Falster og København - Ringsted via Køge Nord. Vi arbejder på at løse problemet og melder ud, når vi har en prognose.”

Først fremgår de vigtigste oplysninger, nemlig at togdriften er indstillet - altså hvad er der sket, og her er det også essentielt at vide, hvorfor det er sket.

Dernæst kommer de næstvigtigste oplysninger, hvem og hvor man er ramt af det - essentielt for nyheden, men ikke nok til at agere blikfang.

Til slut kommer “hvad så nu?”, hvor de forklarer, hvad der kommer til at ske fremadrettet.

Bemærk, at man kan fjerne den sidste sætning, uden at der går noget vigtig information af selve nyheden.


Opdigtet eksempel

Vi kan også forsøge at fabrikere en nyhed og bruge trekanten. Vi kunne fx skrive en artikel om en storm, der kommer til at ramme Danmark i weekenden. Det kunne se sådan her ud:

“En voldsom storm har direkte kurs mod Danmark, og det forventes, at den rammer allerede i weekenden. Stormen vil være den kraftigste, vi har haft i ti år, og man forventer stormflod og oversvømmelser flere steder. 

Fredag aften tiltager vinden i den vestlige del af landet, og hen over natten vil den arbejde sig ind over resten af landet, og man vil flere steder kunne opleve vindstød af orkanstyrke. Kystdirektoratet advarer om mulighed for stormflod og oversvømmelser, og de anbefaler alle, der bor tæt ved kystområder, at forberede særligt deres kældre på eventuelle vandskader og hæve diverse genstande minimum en meter over gulvet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), men hvis prognoserne holder stik, vil det være den kraftigste storm, Danmark har set i ti år.”


Alle oplysningerne her er helt og aldeles fiktive og sikkert skrupforkerte, men vigtigst er det, at vi kan fornemme, at nyhedstrekanten har været i spil.

Selve nyheden om, at Danmark vil blive ramt i weekenden af den værste storm i ti år står i fronten. Det er det mest centrale i nyheden, og det er kortet ned til tre linjer, så selv hvis du ikke læser videre, er du ikke i tvivl om, hvad der kommer til at ske.

De næste tre til fem linjer udpensler nyheden og giver yderligere vigtig information omkring stormen og dens konsekvenser, samt gode råd for ekspertkilder. Hen mod slutningen, samt de sidste to linjer, får vi lige en lille krølle på historien og får rundet af med atter at påpege, at den pågældende storm vil være den kraftigste i ti år - information, man som sådan godt kunne leve uden, men som er “nice to know”.

Prøv selv at “skære artiklen fra bunden” og se, hvor langt du kommer op, før du føler, at der går vigtig information af selve nyheden. Sådan opbygger man en nyhedsartikel eller indslag med blik på nyhedstrekanten.


Mød forfatteren:

Billede af

Mette arbejder som skribent samt underviser hos GoTutor. Mette er ansat hos GoTutor grundet hendes egen interesse for sprog og samfund, samt hendes ønske om at hjælpe unge mennesker med at finde deres selvtillid og lyst til læring.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske Virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske Virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog

Du kender allerede substantiver, for din hverdag er nemlig fyldt med dem! Du har måske en fodbold, e...

Elisabeth Lysholm Olsen 12-10-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90