Det retoriske pentagram / ciceros pentagram - din bedste ven når der skal analyseres taler og kommunikation.

Af Mette Carøe Jensen 15-06-2023
Det retoriske pentagram  / ciceros pentagram - din bedste ven når der skal analyseres taler og kommunikation.

Det retoriske pentagram eller ciceros retoriske pentagram som det også ofte kaldes, er en model vi kan benytte, når vi skal opbygge en tale selv, eller når vi ønsker at analysere og vurdere de taler, eller den kommunikation, vi hører eller ser.

Ganske enkelt er retorik evnen til at tale eller skrive godt og overbevisende, ud fra nogle forudbestemte kriterier. Disse kriterier er bl.a. dem, vi præsenteres for, i Ciceros pentagram, som er afbildet øverst i indlægget. 

I følgende indlæg vil vi komme ind på, hvad det retoriske pentagram er, hvordan og hvad det retoriske pentagram benyttes til, samt en forklaring af de fem elementer, som pentagrammet består af, og som er som følger:

  • Emne

  • Modtager

  • Sprog

  • Omstændigheder

  • Afsender


Så følg med her, og bliv ekspert i, hvordan man skriver og analyserer taler og kommunikation!


Hvad er det retoriske pentagram / ciceros pentagram?

Tankerne bag det retoriske pentagram er oprindeligt tilskrevet den romerske retoriker, politiker m.m., Marcus Tullius Cicero, og af den årsag går det også ofte under navnet “Ciceros retoriske pentagram”. 

Cicero interesserede sig meget for, hvad der udgør en god og overbevisende tale, og på baggrund af det, nedskrev han nogle elementer, man bør have for øje, når man skal forsøge at overbevise en modtager om et synspunkt. De fem nedskrevne elementer er så senere blevet visualiseret og lavet til en model med form som et pentagram, der har en stjerne i midten, som forbinder alle hjørnerne til hinanden. Stjernen inde i midten er en visuel repræsentation af, at alle fem elementer afhænger og ændres med hinanden. Det skal I nok høre mere om senere.

Altså er det retoriske pentagram en model over de fem elementer, der gennem deres samspil er afgørende for god en tale, og generelt bare for god og effektiv kommunikation. 


Hvad bruger man det retoriske pentagram til?

Vi kan bruge det retoriske pentagram som værktøj på tværs af flere forskellige fag, når vi bliver bedt om at forfatte eller tage stilling til forskellig kommunikation - ofte taler. 


Analyse af tale

Det kan være i fag som dansk, engelsk, samfundsfag og historie, hvor det kan være ganske relevant at kunne bryde andres taler ned, for f.eks at kunne forstå, hvorfor den er en succes eller fiasko, eller hvorfor historiske personer er lykkedes med at overbevise hele folkeslag om løgne, der senere har haft fatale konsekvenser. Mange forfærdelige, historiske personligheder er nemlig ofte blevet beskrevet som værende gode talere, fordi de har forståelse for, hvordan, og under hvilke omstændigheder, man bedst henvender sig til den gruppe af mennesker, de ønsker opbakning fra - også selvom deres budskab er skrupforkert eller moralsk forkasteligt. Altså er læren om retorik, og det retoriske pentagram som værktøj essentielt, både fagligt og privat, for at kunne analysere, vurdere og i særdeleshed gennemskue taler, uanset hvor godt formuleret og overbevisende de end måtte være - og omvendt - for en tale kan nemlig sagtens være ganske uduelig, selvom budskabet er udmærket. 

Ligeledes er det også relevant i forhold til at forfattes vores egne taler, hvor opmærksomheden på samspillet mellem de forskellige elementer, er med til at sikre at vores kommunikation hjælper vores formål… 


Opbygningen af en tale.

… For alle taler har et formål, og disse formål afhænger af forskellige faktorer, for eksempel hvilken kontekst talen opføres i. Formålet kan være at underholde, informere, overbevise eller noget helt fjerde. For at opnå succes med sit formål, er man nødt til at opbygge publikums tillid, hvilket er nemmere at gøre, hvis man har gode, retoriske egenskaber, som er godt hjulpet på vej, ved at have pentagrammets elementer og deres samspil for øje.

Det er “opfinderen” Cicero et fint eksempel på. Vi kan tage udgangspunkt i en af de historiske begivenheder, han er ret godt kendt for - nemlig, da han agerede forsvarsadvokat i en retssag. 

Ciceros refleksioner om den gode og overbevisende tale har unægteligt hjulpet ham meget, da han påbegyndte sin advokatkarriere ved at tage Sextus Roscius den Yngre, der var beskyldt for at have slået sin far ihjel, som sin aller første klient. Cicero, til trods for hans manglende erfaring sammenlignet med anklageren, Chrysogonus, ender med at vinde retssagen, til alles forbløffelse, måske som direkte resultat af hans forståelse for de forskellige elementers samspil.

Ligeledes kan du også opnå stor succes med dine taler ved at benytte det retoriske pentagram,  hvad end det er en lejlighedstale til din søsters bryllup, en større offentliggørelse eller noget helt tredje, der medfører behovet for en enetale. 


Hvad betyder afsender i det retoriske pentagram?

Afsenderen betyder i al sin enkelthed, hvem der afholder talen. Afsenderen af talen er heldigvis ofte også den, der har skrevet talen, og personlighed smitter meget af på, hvordan og hvad vi taler om. Essentielt set ønsker vi, gennem kendskab til afsenderen, at kunne gennemskue hvor stor en del af talen der kan tilskrives personlige træk. 

Spørgsmål du kan tænke over, for at kunne forstå afsenderen lidt bedre kan være:

  • Hvad er afsenders baggrund? Hvem er de, hvor kommer de fra, uddannelse m.m.

  • Er de kendt for særlige holdninger eller værdier? 


Hvad betyder emne i det retoriske pentagram?

Emnet skal forstås som værende det, talen handler om. Altså skal man afdække, hvad talens budskab er. 

Spørgsmål du kan tænke over, for at kunne afdække emnet kan være:

  • Hvad tales der helt konkret om?

  • Hvad er budskabet eller hensigten med talen?

  • Hvilken karakter har indholdet af talen? - Er det hamrende seriøst, en kærlighedserklæring, eller noget helt tredje?


Hvad betyder modtager i det retoriske pentagram?

Modtageren skal forstås som værende dem, talen henvender sig til. Altså hvem taler afsenderen egentlig til?

Her kan der være tale om to slags modtagere:

  • Den intenderede modtager.

  • Den faktiske modtager.


Den intenderede modtager skal forstås som værende den / de modtagere, som afsenderen havde på sinde, da talen blev skrevet. 

F.eks, hvis din mor skriver en tale til dig, som hun vil holde til din konfirmation. Der vil du være den intenderede modtager.

Spørg dig selv - Hvem er talen skrevet direkte til / om?


Den faktisk modtager skal forstås som værende den / de modtagere, som hører eller læser talen. 

Ved samme eksempel som før, hvor din mor skriver en konfirmationstale til dig, så er de faktiske modtagere jo både dig + alle de gæster, der deltager i din konfirmation.

Spørg dig selv - Hvem hører / læser talen?


Kan den intenderede og den faktiske modtager være den samme?

Det sker ofte, at den intenderede modtager og den faktiske modtager er samme menneske / gruppe af mennesker - vi har det med at henvende os til dem, der har størst tilbøjelighed til at give os ret, eller rette vores tale til dem, vi ved kommer til at høre den. Men, som det var i eksemplet med din mors konfirmationstale, kan den intenderede og den faktiske modtager godt være forskellige grupper.

Et andet eksempel kan være, når et moderne publikum læser Shakespeares gamle værker. Det nutidige publikum bliver den faktiske modtager af værket, men det er jo ikke det publikum, Shakespeare i sin tid skrev til.

Eksempler på, når den intenderede og den faktiske modtager er den samme, kan være når politiske ledere taler til deres partier på valgaftener. Der har lederen haft partimedlemmerne på sinde, da talen blev skrevet, og talen fremføres også for selv samme partimedlemmer. 


Hvad betyder sprog i det retoriske pentagram? 

Sproget er egentlig ret selvforklarende, det handler om at forsøge at afkode sprog- og ordvalg. Vi skal karakterisere sprogbrugen for senere at kunne se, hvilke elementer sproget er tilpasset efter.

Spørgsmål du kan tænke over, for at kunne karakterisere sproget kan være:

  • Er det formelt eller uformelt?

  • Bruges appelformer? - Hvis ja, hvilke?

  • Indeholder sproget humor og jokes?

  • Benyttes andre retoriske virkemidler?

  • Er der noget særligt ved sprogbrugen, der fanger din interesse?


Hvad betyder omstændigheder i det retoriske pentagram?

Omstændigheder skal forstås som værende den bagvedliggende kontekst for talen. Dette element er nok det mest omfattende element, for der gemmer sig meget bagved, som skal afdækkes.

Nogle spørgsmål du kan besvare, for at kunne bestemme omstændighederne er:

  • Hvornår bliver talen rent historisk holdt?

  • Hvilke situationer leder op til talen? Hvad rør sig i samfundet på den tid, hvad debatteres der, hvad er relevant for den samtid, talen holdes i?

  • Hvor afholdes talen, og hvorfor afholdes den der? Er stedet relevant for det, der tales om? Hvis der er tale om almindelig kommunikation, mundtligt el. skriftligt, kan man kigge på, hvorfor et særligt medie er valgt - eksempelvis, hvorfor Facebook, hvorfor Aftenshowet m.m.

  • Hvorfor afholdes talen - er den privat af natur, er det en opsang fra aktivister eller noget helt andet.

  • Er der et forhold mellem afsender og modtager - kender de hinanden, arbejder de det samme sted, eller er de fremmede?


Hvordan spiller de fem elementer i det retoriske pentagram sammen?

Det bør de gøre, jf. Cicero og pentagrammet. Fundamentet for en god tale, eller god, generel kommunikation, er at sørge for at alle elementerne spiller sammen. Du kan sagtens have en tale, hvor forbindelserne mellem forskellige elementer er afbrudt - så er talen nok bare ikke særlig god.

Elementer spiller sammen og afhænger af hinanden, fordi en god taler tilrettelægger talen om et givent emne efter, hvem modtageren er, hvordan man bedst kommunikerer med modtageren samt hvordan emnet bør behandles givet omstændighederne. 


Afsenderen af en tale er jo givet den, der har pligt, ønske eller er hyret til, at oplyse, overbevise eller underholde nogen med noget. Det kan være forudbestemt via en jobtitel, eller selvvalgt. 

En afsender kan f.eks være Mette Frederiksen.


Emnet for en tale er dernæst det, der bør bestemmes, når der skal laves en tale - hvad ønsker afsenderen at overbevise, oplyse eller underholde nogen om. 

Et emne kan være corona krisen.


Modtageren er det næste man tænker over- hvem er det, afsenderen taler til, og hvordan henvender man sig til dem bedst muligt?

Hvis Mette Frederiksen holder en tale om corona krisen til den brede befolkning, så må man have for øje, hvem den brede befolkning er - hvordan kan man bedst overbevise dem om, at gøre, hvad man beder dem om. 


Sproget vælger man så med omhu, på baggrund af emne, modtager og omstændigheder.

Sproget bliver nødt til at være forståeligt for modtageren - du får ingen succes i din tale, hvis dem du taler til, ikke fatter en meter af, hvad du siger. Men sproget bør også afspejle mængden af alvor i emnet, samt omstændighederne. 


Eksempel på hvordan elementerne påvirker hinanden.

Her ses et eksempel på, hvordan elementerne påvirker hinanden, gennem tre scenarier der tager udgangspunkt i samme emne, corona krisen.


  1. Scenarie

En gruppe af forskere kommunikerer internt om udbredelsen af coronavirus.

I den kommunikation bruger de fagtermer og akademisk sprog, som det forventes at alle forstår. Omstændighederne for kommunikationen er en samfundskrise, og kommunikation foregår på en arbejdsplads, hvor alle har ens arbejdsfunktion - derfor bærer sproget tydeligt præg af, at afsender og modtager har et ens uddannelsesniveau, som altså giver en fælles forståelse for, hvad der snakkes om, på en særlig måde.


  1. Scenarie

Når forskerne så skal viderekommunikere deres viden til andre, det kunne f.eks være statsminister Mette Frederiksen, så ændres sproget, fordi modtageren og omstændighederne ændres. Omstændighederne ændres i form af, at man ikke længere har samme arbejdsfunktion, dermed ikke samme uddannelse eller fælles forståelse, og modtageren af vores kommunikation er et helt nyt individ, med en særlig statslig funktion - det skal sprogbrugen afspejle, men alvoren er ikke maskeret, da det forventes, at en statsminister kan overskue dårlige nyheder uden at gå i panik.


  1. Scenarie

Nu skal Mette Frederiksen så viderekommunikere, hvad hun har hørt fra forskerne, til den brede befolkning, med henblik på at hindre udbredelsen af virussen. Sproget ændres igen, fordi modtageren, omstændighederne og nok også små dele af emnet igen gennemgår en ændring. Mette Frederiksen bliver nødt til at bruge sprog, der afspejler alvoren, så altså fri for ironi og jokes, men også uden for meget angstskabende retorik, da man ikke ønsker massehysteri, da det ikke forventes at en hel nation ikke går i panik.

Hun bliver nødt til at henvende sig via troværdige og seriøse kanaler, i seriøse omgivelser,og på et tidspunkt hvor de fleste har mulighed for at se med, for at sikre at alle modtager informationen. Det er altså ikke hensigtsmæssigt, hvis hun streamer sit pressemøde på kanal Ramasjang, live fra sit badeværelse, midt i det vi kalder normal arbejdstid. Emnet og omstændighederne kræver et vist format.

Dernæst skal hendes sprog også være forståeligt på tværs af alle samfundslag, med diverse uddannelser. Akademikersprog og Christiansborg retorik er ikke håndgribeligt for mange danskere, så sproget skal være let forståeligt. 


Sådan ændres de forskellige elementer med hinanden, i forskellige scenarier.


Hvad symboliserer stjernen i det retoriske pentagram / ciceros pentagram?

Stjernen inde i midten har til formål at symbolisere, hvordan alle fem elementer påvirker hinanden - hvis en ændres, ændres de andre også. De er afhængige af hinanden. Man plejer at sige, at hvis en tale er god, så er der en tydelig forbindelse mellem alle elementerne.


Kan pentagrammet kun bruges til taler?

Nej, det kan benyttes til at analysere stort set alt kommunikation. Da Cicero levede, var det meget konkretiseret til at handle om det talte sprog i enetaler. Nu kan vi henvende os til folk på mange måder, hvor vi i Ciceros tid havde måtte tage til enetalen, men det retoriske pentagram holder stadig stik. Man kan analysere reklamer, artikler, SoMe opslag, pressemøder og meget mere med det retoriske pentagram, og med fin gevinst.

Mød forfatteren:

Billede af

Mette arbejder som skribent samt underviser hos GoTutor. Mette er ansat hos GoTutor grundet hendes egen interesse for sprog og samfund, samt hendes ønske om at hjælpe unge mennesker med at finde deres selvtillid og lyst til læring.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog
Forstå substantiver (navneord) i det danske sprog

Du kender allerede substantiver, for din hverdag er nemlig fyldt med dem! Du har måske en fodbold, e...

Ruben Samuel Sørensen 12-10-2022
Hvad er kort tillægsform på dansk?
Hvad er kort tillægsform på dansk?

I dansk grammatik findes der et begreb, der hedder kort tillægsform, som også går under navnet datid...

Signe Anna Bøe 04-11-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90