Argumentationsanalyse - en oversigt

Hvad er en argumentationsanalyse? Hvis du netop sidder og undrer dig over, hvad en argumentationsanalyse er, så kan du læse med her. I dette opslag vil vi kigge på både modellen for argumentationsanalyse og kigge på, hvordan du bruger den. Du kender nok allerede til ordet argument. I en argumentationsanalyse kigger vi bag om ordene og undersøger, hvordan folk ved hjælp af deres argumenter prøver at overbevise andre om, at deres synspunkter er de rette. Argumenter bygges op af nogle forskellige elementer, der i sin helhed giver argumentationen fylde og dybde. Du kan nemlig ikke overbevise andre om, at dit synspunkt er korrekt uden at inkludere nogen form for evidens eller argumentation. I denne slags analyse kigges der på, hvordan argumentationen hænger sammen. Vi læser derfor mellem linjerne. 

Har du, ligesom mange andre, problemer med den analytiske side af dansk? Det er helt normalt. Danskfaget kan være spændende og tilbyde en masse gode analytiske kompetencer. Hvis du dog sidder og har brug for lidt hjælp til at få helt styr på, hvordan man bruger dansk til andet end blot at tale sproget, så kan GoTutor hjælpe! Kontakt os, og bliv ekstra skarp i både grammatik og analyse. GoTutor tilbyder lektiehjælp i dansk og i mange andre fag. Tag kontakt nu, og lad os hjælpe dig med dét, du har brug for. 

Hvad er et argument?

Før vi kan begynde på en argumentationsanalyse, skal vi altså først udpensle, hvad et argument overhovedet er. Et argument kan betegnes som et sæt ræsonnementer, der enten støtter op om eller afkræfter et resultat eller en påstand. En argumentation menes at være mest overbevisende, hvis den bygges op omkring noget objektivt - altså fakta. Dette betyder ikke, at argumentationer ikke også i nogen grad vil være subjektive. Dog skal en god argumentation kunne støttes op med noget faktuelt. 

Hvordan appellerer man til andre i sin argumentation?

Når vi taler om argumentation, kan det også være godt at kende til det retoriske virkemiddel kaldet appelformer. Appelformerne kaldes etos, logos og patos. Disse virkemidler er nogle, vi ofte benytter os af i forskellige kontekster og også i argumentation. Ofte kan de også mikses og på denne måde ramme mennesket i flere poler. Lad os kigge på, hvad de står for:

• Etos står for troværdighed - dette betyder, at dit udsagn påvirkes af din position i forhold til emnet. Eksempelvis vil en læge, der udtaler sig om medicin eller en sygdom, have høj etos i sin udtalelse.

• Logos står for logik - det er her, at fakta spiller ind. Eksempelvis vil et argument stå skarpere, hvis det støttes op af fakta i form af eksempelvis statistikker.

• Patos står for følelser - ved brug af patos kan man vække følelser hos modtageren. Eksempelvis kan man i argumentationen benytte patos, hvis man taler om eksempelvis udsatte mødre og fortæller en historie om, at man selv var udsat mor, og hvordan det påvirkede én.

Du kan læse mere om etos, logos og patos i opslaget om appelformer. 

Hvad er argumentationsanalyse?

Når vi så går videre til at kigge på argumentationsanalyse, kigger vi som sagt på forskellige elementer i argumentet, og hvordan eller hvorvidt de hænger sammen og bevirker, at argumentet giver mening og står skarpt. De elementer, som vi kigger på, er:

• Påstand

• Belæg

• Hjemmel

Hvad er et eksempel på en argumentationsanalyse?

Et eksempel på en argumentationsanalyse kunne være at tage udgangspunkt i følgende udsagn: "Valdemar bliver nødt til at få omlagt sine arbejdstimer til efter sin eksamen, fordi eksamenen er vigtigere end hans arbejde, og Valdemar er bagud med læsningen, fordi han har arbejdet meget på det seneste."

• Påstand: Valdemar skal have omlagt sine arbejdstimer.

• Belæg: Valdemar er kommet bagud med eksamenslæsning, fordi han har arbejdet meget.

• Hjemmel: Arbejdstimerne skal omlægges, fordi eksamenen er vigtigere end arbejde.

Toulmins argumentationsmodel

Det ovenstående afsnit er altså en kort oversigt over argumentationsmodellen. Den model, vi benytter, når vi analyserer argumentation, er som udgangspunkt Toulmins argumentationsmodel. Denne model bruger vi som udgangspunkt til både at analysere argumentation, men også som baggrund for egen argumentation, eksempelvis i akademiske opgaver. Toulmins argumentationsmodel kigger på sammenhængene mellem påstand og belæg, og hvordan disse understøttes af hjemmel i form af indflydelse fra styrkemarkører og gendrivelse, samt hjemlens understøttelse af rygdækning. Det vil sige, at der i Toulmins model er seks forskellige elementer, der hver især har sin effekt på, hvorvidt argumentationen lykkes eller ej. Toulmins model har ramme i hjemmel, belæg og påstand. Dog udvides rammen med styrkemarkører, gendrivelser og rygdækning. De seks elementer er derfor som følger:

• Påstand

• Belæg

• Hjemmel

• Styrkemarkører

• Gendrivelser

• Rygdækning

Læs mere om Toulmins argumentationsmodel.

Påstand

En påstand er det synspunkt, som afsenderen kommer med, som de gennem deres argumentation forsøger at overbevise modtageren om. Når du skal finde påstanden i en argumentation, skal du spørge, hvad det er, afsenderen vil have modtagerens enighed eller tilslutning til. 

Belæg

Et belæg kan også kaldes begrundelsen for påstanden. Her er der tale om den information, påstanden bygges op på. Her skal man altså spørge, hvad grunden til påstanden er hos den argumenterende.

Hjemmel

Hjemmelen er dét, der binder påstanden og belægget sammen. En hjemmel bygges på et grundlag eller et synspunkt, der deles mellem afsender og modtager. Når hjemmelen skal findes i en argumentation, skal man spørge, hvordan påstanden og belægget bindes sammen. Altså hvordan man kommer fra belægget til påstanden. 

Styrkemarkører

En styrkemarkør lægger sig til påstanden og angiver, med hvilken overbevisning påstanden leveres. Styrkemarkører kan både påvirke en argumentation ved at forstærke eller ved at dæmpe. En styrkemarkør angiver, hvor sikker afsender er i sin argumentation. Styrkemarkører findes ved at kigge på afsenders sikkerhed i deres påstand. 

Du kan eksempelvis overveje, hvordan “Det bliver regnvejr i morgen!" lyder over for “Det bliver måske regnvejr i morgen." Den første påstand er leveret med sikkerhed og styrke, og den anden påstand er ved brug af ordet måske blevet dæmpet.

Gendrivelser

Gendrivelser forbindes med styrkemarkører. En gendrivelse er der, hvor usikkerheder i påstanden bliver grebet fat i og taget hånd om, inden modstanderen kan gøre det. Dette indikerer, at argumentationen er velovervejet og informeret, idet afsenderen har set sin argumentation i flere lys og selv kan påpege og eventuelt modbevise usikkerheder, inden modtager gør det. For at finde gendrivelser skal man overveje, hvilke undtagelser der gøres for den generelle påstand.

Rygdækning

Ved rygdækning i argumentation kigges der på, hvordan synspunkterne understøttes. Rygdækning knytter sig til hjemmelen. Rygdækning handler altså om, hvordan afsenders erfaring og troværdighed støtter op om og styrker hjemmelen. Rygdækning kan opnås gennem fakta og egen erfaring, som understøtter, at afsenderen har en viden, der støtter op om det synspunkt, der fremlægges. For at lokalisere rygdækning i en argumentation skal du overveje, hvilke erfaringer afsenderen har, der giver hold i det generelle synspunkt. 

Hvordan laver man en argumentationsanalyse? 

Når du skal lave en argumentationsanalyse, skal du bestemme, hvad i udsagnet der hører under de forskellige elementer. Du skal have en del overvejelser med i din argumentationsanalyse. Forskellige forhold kan nemlig have indflydelse på argumentationen. Overvej derfor også de følgende forhold:

• Relationen mellem afsender og modtager 

• Afsenders intention - hvad vil afsender opnå med argumentationen?

• Forhold mellem belæg og påstand - er nogle belæg faktisk nye påstande?

• Afsenders position - har afsender en autoritær rolle, der dermed har indflydelse på modtagers tolkning?

• Motiv - kunne afsender have et motiv, og hvad kunne det være?

• Kan der findes belæg, der modsiger påstanden, som afsender ikke selv påpeger?

• Bliver modtager sat i en specifik rolle gennem afsenders position, eller har modtager frihed til selv at vælge?

• Generaliseringer og sammenligninger - er disse en del af argumentationen, og er de i så fald relevante?

• Ordvalg - er de valgte ord relevante for argumentationen? Hvad er ordenes konnotationer (betydningsnuancer)?

• Er argumentationen klar og gennemskuelig? Er der skjulte agendaer/manipulation?

Ord i argumentationsanalyse

Når det også nævnes, at du skal være opmærksom på ords betydning i en argumentationsanalyse, er det, fordi de ord, der bruges, når man argumenterer, ikke altid er neutrale. Du ved nok allerede, at ords betydning ligger i deres konnotationer. Ords neutrale betydning kaldes det denotation. Dog har de fleste ord en række ting, vi forbinder med dem og derfor giver dem betydning. Dette er ords konnotationer. Vi taler ofte om positivt og negativt ladede ord. Det betyder, at de sammenhænge, vi bruger specifikke ord i, kan medvirke til, hvordan en sætning tolkes. Ord kan ændre konteksten og følelsen i dét, der skrives, baseret på ordets ladning. Vi forbinder specifikke ord med specifikke ting, og derfor er det vigtigt at have dette med i tankerne ved argumentation. 

• Et eksempel kunne være ændringer hos et firma. Hvordan det præsenteres har meget forskellige betydninger, alt efter hvilket ord der bruges til at beskrive det. Vi kunne eksempelvis enten sige:

1. "Firmaet gennemgår netop en arbejdsmæssig omstrukturering."

2. "Firmaet skal netop udarbejde en kompetenceudvikling og specificering."

Her har ordet omstrukturering en negativ konnotation, idet ordet ofte forbindes med fyringer i koorporationssprog.

På samme måde har ordet kompetenceudvikling en mere positiv klang, idet kompetencer og udvikling er positivt ladede ord, samt at ordet også tilbyder en dimension af, at medarbejderne allerede har kompetencer, og at disse skal udnyttes og udvikles. 

Hvad skal jeg huske i argumentationsanalyse?

Vi har nu gennemgået, både hvilken model der bruges til argumentationsanalyse, samt hvordan du bruger analysemodellen, og hvad du skal overveje. Vi gennemgik, hvordan der er den primære argumentationsmodel, der har påstand, belæg og hjemmel, samt de udvidende elementer, der binder argumenter sammen med eksempelvis fakta, erfaringer og overbevisning. Her lærte vi om styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning. Disse begreber er dem, du skal huske på, når du både argumenterer selv, eksempelvis i skoleopgaver, og når du skal lave en argumentationsanalyse. Udover dette lærte vi også, at de ord, vi bruger, har betydning for argumentationen, idet ord oftest ikke er neutrale. Slutteligt lærte vi også, at der er nogle overvejelser, man skal have, når man analyserer argumentationen. Her er der tale om ting såsom afsender og modtagers forhold, afsenders position og afsenders motivation og agenda med argumentationen. Vi lærte også, at modtager er vigtig i forhold til deres rolle og deres tolkning af argumentationen. Med denne gennemgang er du nu helt klar til at lave dine egne argumentationsanalyser. Rigtig god fornøjelse!