En guide til sagprosa - alt fra genrer til analyse og eksempler

Sagprosa lyder måske som et kompliceret begreb - men det er det bestemt ikke! Faktisk støder du på sagprosatekster hele tiden. Når du læser en reklame ved busskuret, når du læser en anmeldelse af et computerspil, og når du læser informationerne på en mælkekarton, er det alt sammen sagprosa. Selv det indlæg, du læser lige her, er sagprosa.

Men hvilke andre sagprosa-genrer findes der? Hvordan analyserer man sagprosa? Bliv klogere på det og meget mere i denne guide, hvor vi har samlet alt, du skal vide om sagprosa.

Hvad er sagprosa?

Termen sagprosa dækker over tekster, der relaterer sig til begivenheder og tilstande, der findes i den virkelige verden. En sagprosatekst indeholder kun fakta (som fx en nyhedsartikel), og den adskiller sig derfor fra skønlitteraturen, som indeholder opdigtede historier (som fx en fantasyroman).

Subjektiv vs. objektiv sagprosa

Sagprosa kan være objektiv eller subjektiv. Objektive sagprosatekster har til hensigt at vejlede, informere og oplyse læseren, fx i form af brugsanvisninger (vejledning), programoversigter (information) eller nyhedsartikler (oplysning).

Subjektive sagprosatekster er også tro mod virkeligheden, men afsenderen giver teksten en bestemt synsvinkel eller en drejning, alt efter hvordan de ønsker at påvirke modtageren. Fx er reklamer subjektiv sagprosa.

En reklame kan fx være Pepsi, der reklamerer for deres sodavand, som findes ude i den virkelige verden, men hvor den subjektive drejning kan være sangerinden Beyoncé, der i reklamen fortæller, hvor meget hun elsker Pepsis sodavand.

Hvis man som forfatter til en sagprosatekst er subjektiv, skal man stadig være saglig, relevant og have sin argumentation på plads. Det gælder eksempelvis anmeldelser.

Hvis man vil anmelde Lizzos koncert på Roskilde Festival, er det kun relevant at beskrive selve koncertbegivenheden, fx sceneshowet, lyden, Lizzos optræden, publikums energi osv. Det er fx ikke relevant for anmeldelsen at kommentere på Lizzo som person eller på hendes udseende.

Desuden skal man dele sin mening på en saglig måde. Det er ikke nok at sige, at det var en god eller dårlig koncert - man skal beskrive, hvad der gjorde koncerten god/dårlig og hvorfor.

Hvilke genrer hører under sagprosa?

Sagprosa som genre er meget bred, og derfor taler man også om forskellige undergenrer inden for sagprosa. Det kan være alt fra journalistiske genrer, fx

• Nyhedsartikler
  

• Baggrundsartikler
  

• Interviews
  

• Features
  

• Portrætter
  

• Anmeldelser
  

• Reportager
  
  

… til retskilder, fx 

• Love
  

• Bekendtgørelser
  

• Kontrakter
  
  

Nogle tekstformer balancerer på grænsen mellem sagprosa og skønlitteratur. Det gælder eksempelvis essays, hvor forfatteren tager udgangspunkt i en aktuel sag, men behandler den med sine personlige holdninger og bruger skønlitterære virkemidler til at udtrykke sine synspunkter.

Et andet eksempel på genrer, der ligger på grænsen mellem fakta og fiktion, er visse former for dokumentarfilm. En dokumentarfilm behandler en begivenhed, der har fundet eller finder sted i den virkelige verden, og som indeholder virkelige mennesker, men dokumentaristen viser fortællingen ud fra sin personlige holdning.

Dokumentarfilm kan også indeholde rekonstruktioner af en scene, som dokumentaristen ikke i forvejen har på film, fx et mord. Rekonstruktioner indeholder både noget fakta og noget fiktion.

Det faktuelle aspekt af rekonstruktionen er, at oplysningerne på mordofferet passer, og at kendte detaljer er nøje genskabt, såsom hvilket tøj mordofferet havde på.

Det fiktive aspekt af rekonstruktionen er derimod, at det blot er skuespillere, der udfører scenen, at den ikke nødvendigvis optages på samme lokation, og at der er ukendte detaljer, som dokumentaristen ikke kan genskabe. Det giver dokumentaristen kreativ frihed, som de kan bruge til at skabe dramatiske effekter.

Hvad skal man bruge sagprosa til?

Termen sagprosa blev introduceret i 1938 af sprogforskeren Rolf Pipping, som ønskede at styrke brugen af saglige tekster i det demokratiske samfund.

Sagprosa er en grundsten i vores demokrati og i vores retssamfund, fordi en lovtekst skal skrives så præcist, at der ikke hersker nogen tvivl hos borgerne om, hvad loven indebærer, og fordi en lov først træder i kraft, når den er underskrevet af dronningen.

Sagprosa er derfor ikke noget, vi kun finder i dansktimerne. Vi finder det i alle hjørner af samfundet, og det er derfor vigtigt, at vi kan skrive, læse, analysere og forstå sagprosatekster.

Hvordan analyserer man sagprosa?

De forskellige undergenrer inden for sagprosa følger forskellige fremgangsmåder. Alligevel er der nogle overordnede emner, som man kan se på, uanset hvilken undergenre inden for sagprosa, som man har at gøre med.

• Genre. Hvilken genre er teksten?
  
  

• Opbygning. Hvordan er teksten bygget op? Hvordan passer det med genren?
  
  

• Hensigt. Hvad er tekstens hensigt? Vil den vejlede, informere eller oplyse læseren?
  
  

• Budskab. Hvad er tekstens budskab? Hvilke tanker skal læseren sidde tilbage med?
  
  

• Billeder. Gør teksten brug af billeder? I så fald, hvad er hensigten med brugen af netop disse billeder?
  
  

• Sprog. Hvilke sproglige virkemidler gør teksten brug af? Gør teksten brug af positivt eller negativt ladede ord?
  
  

Øvrige analysekategorier kan være relevante for den specifikke genre, som du sidder med. Fx er fortællertype relevant at se på i en feature, men det er ikke relevant i en nyhedsartikel.

Eksempler på sagprosa

Nedenfor kan du se eksempler på, hvilke tekstgenrer der hører under sagprosa. Bemærk, at det ikke er en udtømmende liste, og at der derfor findes flere genrer end dem, vi har med her.

Nyhedsartikel

En nyhedsartikel kan være en lang artikel eller blot en lille notits. Nyheder, der udkommer online, kan være breaking news, så de skal nå ud til befolkningen hurtigst muligt.

Derfor vil de være meget korte (fx blot “Dronning Elizabeth er død”), indtil de løbende opdateres med flere detaljer (fx dødsårsagen, udtalelser fra familien, fakta om dronningens liv og rolle som monark gennem tiden, mm.).

En nyhedsartikel kan også basere sig på en netop publiceret rapport, der dermed præsenterer ny viden (fx “Ny rapport: Hver tredje unge pige i folkeskolen mistrives”).

En nyhedsartikel kan også tilføje ny viden til en gammel begivenhed, fx fund af nye spor i opklaringen af et gammelt mord.

Baggrundsartikel

Baggrundsartiklen undersøger et emne eller en begivenhed ved at gå i dybden med de bagvedliggende omstændigheder og sætte dem i et større perspektiv.

En baggrundsartikel (der fx omhandler danskernes kødforbrug) indeholder en række aspekter:

• Omfanget
  fx hvor meget kød der produceres og spises i Danmark, og hvor mange danskere der spiser vegetarisk eller vegansk
  
  

• Den historiske udvikling
  fx hvordan danskernes kødforbrug har udviklet sig gennem årene, og hvor mange plantefars-produkter der er kommet på markedet
  
  

• Årsagen
  fx hvorfor flere danskere vælger at skære ned på deres kødforbrug
  
  

• Konsekvenserne
  fx hvor stort et klimaaftryk man sætter ved at spise kød, eller hvad det har af betydning for kødproduktionen i Danmark
  
  

• Modtræk
  fx hvordan statistikkerne ser ud i andre europæiske lande, og hvad eksperterne mener
  
  

• Fremtiden
  fx om vi som samfund skal vænne os til at spise flere plantebaserede alternativer til kød

Interview

Interviewet som genre lægger vægt på den interviewedes direkte citater, som kan dække over deres holdninger, erfaringer eller ekspertviden, alt efter hvilken type kilde de er.

Journalistens aftryk kommer primært til syne ud fra de spørgsmål, som de vælger at stille. Både journalistens spørgsmål og kildens svar bliver publiceret i artiklen.

Interviewgenren skal ikke forveksles med interviewmetoden. Journalister bruger metoden i alle journalistiske genrer, når de skal inddrage citater fra deres kilder. Citaterne er oftest flettet ind i brødteksten, og journalistens spørgsmål fremgår derfor sjældent i teksten - modsat interviewgenren.

Feature

Featuren er en fortælling, der omhandler virkelige hændelser, men som er skrevet med fortælletekniske værktøjer, som man kender fra skønlitteraturen.

En feature dykker ned i en konkret historie, som passer ind i mere generelle forhold, og den taler også til modtagerens sanser og følelser.

Det kan fx være en konkret historie om en ukrainsk kvinde, der bor i Danmark, fordi hun er flygtet fra krigen i sit hjemland. Den konkrete historie taler dermed ind i en større sammenhæng (krigen i Ukraine), og den taler til følelser hos modtageren (fx afsavn og afmagt).

Selvom featuren skrives i et sanseligt sprog, som man kender fra fiktionen, er det vigtigt at understrege, at en feature stadig er sagprosa. Den skal altså omhandle virkelige personer og virkelige hændelser.

Portræt

Et portræt omhandler en person, som journalisten har researchet og indsamlet informationer om gennem kilder. Journalisten kan også lave et portrætinterview, hvor de selv taler med kilden.

En underkategori til portrættet er nekrologen, som ligeledes omhandler en person og deres liv, men som journalisten først skriver om efter vedkommendes nylige død.

Anmeldelse

Anmeldelsen indeholder anmelderens vurdering af et kulturtilbud eller -produkt, såsom en bog, film, spil, restaurant, koncert eller teaterforestilling.

Anmelderen giver sin dom og sine argumenter for dommen. Nogle medier giver også stjerner, hvor modtageren hurtigt kan læse, hvordan produktet er vurderet ud fra en skala på eksempelvis 1-5.

Guide

Formålet med en guide er at vejlede modtageren. I guider finder man ofte overskrifter i stil med “Sådan gør du” eller “Syv trin til…”

Reportage

I en reportage har journalisten været ude på et bestemt sted eller til en bestemt begivenhed, hvor de beskriver hændelserne, omgivelserne, sanseindtryk og stemningen på stedet, mens hændelsen finder sted. Det kan være en nyhed (fx at Notre Dame står i flammer) eller en begivenhed, som ikke er nyhedsstof, men er bredt kendt (fx at første dag på årets Smukfest er startet).

Reportager inddrager som regel citater fra personer på stedet. I nyhedsreportager kan disse personer komme med vidnesbyrd, hvis de har set hændelsen finde sted (fx personer der overværer Notre Dame brænde), og i begivenhedsreportager kan personer stille op til interview, der omhandler begivenheden (fx deltagende gæster på Smukfest).

Læserbrev

Mange aviser bringer læserbreve. Det er læserens mulighed for at give udtryk for sin holdning til et bestemt emne. Emnet skal derfor være relevant og have bred interesse blandt avisens øvrige læsere.