Sådan løser du andengradsligninger

Af Isabella Viborg Grarup 08-02-2024
Sådan løser du andengradsligninger

Hvis du skal beregne andengradsligninger i dine matematikopgaver, men ikke har styr på, hvordan man gør, er du kommet til det rette sted. I dette indlæg gennemgår vi nemlig følgende:

  • Hvad er en andengradsligning?

  • Diskriminanten i en andengradsligning

  • Hvordan løser man en andengradsligning?

  • Bevis for løsningen af andengradsligningen

  • Forskel på andengradsligning og andengradspolynomium


Du kan desuden tjekke GoTutors
blog, hvis du mangler hjælp til andre emner inden for matematikfaget, og du kan også læse mere om vores tilbud om lektiehjælp i matematik.

Hvad er en andengradsligning?

En andengradsligning er en ligning, som har et led, hvor den ubekendte er opløftet i anden potens. En andengradsligning har denne form:

  • ax² + bx + c = 0


Det gælder, at
a ≠ 0 (a må ikke være 0), for hvis man sætter 0 ind på a’s plads, skal 0 ganges med x², hvilket giver 0, og det ville ikke længere være en andengradsligning, hvis et led ikke var opløftet i anden potens.

Altså kalder man det en andengradsligning, fordi den indeholder et led som
x². Ligninger med led som x³ kalder man en tredjegradsligning. Ligninger med led som x⁴ kalder man en fjerdegradsligning og så videre. Ligningen tager sit navn efter den højeste potens.

I andengradsligningen kalder man leddet
ax² for andengradsleddet, man kalder leddet bx for førstegradsleddet, og man kalder leddet c for konstantleddet.

Desuden kalder man størrelserne
a, b og c for koefficienter, og x er den ubekendte. For at løse en andengradsligning skal man finde ud af, hvad x er. Første skridt er at finde diskriminanten.


Diskriminanten i en andengradsligning

Diskriminanten viser, om andengradsligningen har nul, én eller to løsninger – altså den diskriminerer. Man kalder diskriminanten d.

  • Hvis d er negativ, har andengradsligningen nul løsninger

  • Hvis d er lig med 0, har andengradsligningen én løsning

  • Hvis d er positiv, har andengradsligningen to løsninger


Formlen for diskriminanten er:

  • d = b² - 4ac


Alt efter om diskriminanten er lig med 0 eller større end 0, er der forskellige formler til at finde løsningerne af andengradsligninger:


Nedenunder viser vi, hvordan man bruger disse formler til at løse andengradsligninger.

Hvordan løser man en andengradsligning?

Man løser en andengradsligning ved at finde den ubekendte, som normalt er kaldt x. Vi gennemgår et eksempel, hvor vi vil løse denne andengradsligning:

  • 2x² + 4x + 2 = 0


Andengradsligningen har altså følgende koefficienter:

  • a = 2

  • b = 4

  • c = 2


Som nævnt skal vi først finde diskriminanten for at se, hvor mange løsninger ligningen har – og hvorvidt ligningen har en løsning. Vi sætter koefficienterne ind i formlen for diskriminanten:

  • d = b² - 4ac

  • d = 4² - 4*2*2

  • d = 16 - 16

  • d = 0


Diskriminanten er lig med 0. Det betyder, at andengradsligningen har netop én løsning, og derfor skal vi bruge denne formel for at finde
x:


Vi sætter størrelserne for a og b ind i ligningen:


Løsningen er, at
x er lig med -1.

Vi beregner endnu et eksempel:

  • 4x² + 10x + 4 = 0


Vi har følgende koefficienter:

  • a = 4

  • b = 10

  • c = 4


Vi starter med at finde diskriminanten:

  • d = 10² - 4*4*4

  • d = 100 - 64

  • d = 36


Diskriminanten er 36 og er dermed positiv/større end 0. Det betyder, at andengradsligningen har to løsninger, og derfor skal vi bruge denne formel for at finde
x:


Tegnet ± (plus minus) viser, at vi i den ene beregning skal indsætte et
plustegn og i den anden et minustegn for at finde de to løsninger.

Vi starter med at indsætte et plustegn og størrelserne for
a, b og d i ligningen:


Den ene løsning er dermed -0,5.

Vi finder den anden løsning ved at indsætte et minustegn:


Sådan har vi beregnet den anden løsning til at være -2. Normalt skriver man dog de to udregninger samlet på denne måde:


Vi kan skrive vores resultat således:

  • x = -0,5   V   x = -2


Bevis for løsningen af andengradsligningen

Sætningen lyder, at for andengradsligningen ax² + bx + c = 0 med diskriminanten d = b² - 4ac gælder det, at hvis d er mindre end 0, har ligningen ingen løsninger, hvis d er lig med 0, har sætningen netop én løsning, og hvis d er større end 0, har ligningen to løsninger.


Vi vil bevise, hvorfor løsningerne ser ud, som de gør. Først tager vi den generelle andengradsligning og
ganger med 4a på begge sider af lighedstegnet:


Dernæst lægger vi
b² til på begge sider:


Dernæst trækker vi 4
ac fra på begge sider:


4
ac går ud med hinanden på venstre side:


Vi ved, at formlen for diskriminanten er:


Derfor kan vi i ovenstående ligning bytte
b² - 4ac på højre side af lighedstegnet ud med d, da de jo er lig hinanden.


Det giver os en formel for
d, som vi lader stå for nu.

Nu skal vi bruge en kvadratsætning med leddene 2
ax og b, som vi omskriver:


I leddet (2
ax)² ophæver vi parentesen ved at gange ”i anden” ind på hver plads:


Vi reducerer leddet 2*2
ax*b ved at gange tallene med hinanden:


Vi kan også kaldet leddet 4
abx, eftersom rækkefølgen er ligegyldig, når man kun ganger. Disse omskrivninger giver os sætningen:


Højre side af lighedstegnet er nu magen til venstre side i den formel for
d, som vi lod stå:


Vi kan derfor sætte to øvrige størrelser lig hinanden:


For at løse ligningen vil vi bestemme
x.

Hvis d er negativ, går ligningen ikke op. Resultatet af (2ax + b)² vil aldrig kunne give noget negativt, for hvis 2ax + b giver et minustal, bliver det plus, når man opløfter det i anden, fordi minus gange minus giver plus. Et tal opløftet i anden kan aldrig give minus.

Dermed har vi bevist, at:


Hvis d er lig med 0, ser ligningen således ud:


Hvis et hvilket som helst tal opløftet i anden skal give 0, skal tallet også selv være 0. Derfor gælder det, at:


Vi isolerer
x i ligningen. Først trækker vi b fra på begge sider af lighedstegnet. Det går ud med b’et på venstre side:


Dernæst
dividerer vi med 2a, som går ud med 2a på venstre side:


Dette er dermed den eneste løsning for
x, hvis diskriminanten er lig med 0.


Hvis d er positiv, ser vi igen på ligningen:


Her er det ligegyldigt, hvad resultatet inde i parentesen bliver. Hvis det er et positivt tal, er
d positiv, for plus gange plus giver plus. Hvis det er et negativt tal, er d stadig positiv, fordi minus gange minus også giver plus.

Vi tager kvadratroden på begge sider af lighedstegnet:


Fortegnet kan både være plus og minus, da resultatet af 2ax + b både kan være et positivt og et negativt tal for at give den samme positive diskriminant.

Vi isolerer x i ligningen. Igen trækker vi b fra på begge sider:


Igen dividerer vi også med 2a:


Der er to løsninger for
x, eftersom d både kan have plus og minus som fortegn.


Sådan har vi bevist løsningerne af andengradsligningen.

Forskel på andengradsligning og andengradspolynomium

Formen på en andengradsligning ligner forskriften for et andengradspolynomium, men der er forskel på de to.

En andengradsligning er en
ligning, som man løser ved at bestemme x. Et andengradspolynomium er en funktion, hvor man sætter en x-værdi ind for at finde en y-værdi.

I andengradspolynomiet er
x en uafhængig variabel, som man selv kan bestemme. y-værdien er en afhængig variabel, fordi den afhænger af x-værdien. Man siger, at y er en funktion af x, så i stedet for at skrive y, skriver man f(x) (læses som “f af x”). Forskriften for et andengradspolynomium er dermed:

  • f(x) = ax² + bx + c


Her gælder det også, at
a ≠ 0, for ellers er det ikke et andengradspolynomium.

Vi kan fx have et andengradspolynomium, der ser sådan her ud:

  • f(x) = 2x² - 3x + 2


Vi kan fx finde
f af 1 ved at sætte 1 ind på x’s plads:

  • f(1) = 2*1² - 3*1 + 2 = 2 - 3 + 2 = 1


På samme måde kan vi finde f af 2:

  • f(2) = 2*2² - 3*2 + 2 = 8 - 6 + 2 = 4


Det betyder, at hvis vi har et koordinatsystem, hvor
x-værdien er 1, er y-værdien 1, og hvis x-værdien er 2, er y-værdien 4, som illustreret her:


De blå punkter viser de koordinater, som vi beregnede før. Den grønne linje udgør grafen for andengradspolynomiet, som viser alle koordinater.

Grafen er en parabel. På ovenstående billede vender parablen opad, men den kan også vende nedad, som vist her:


Man kan også skelne mellem dem ved at kalde dem en “glad” parabel, hvis grenene vender opad, og en “sur” parabel, hvis grenene vender nedad.

Koefficienterne
a, b og c i andengradspolynomiet fortæller os, hvordan grafen ser ud.

Tallet
a er afgørende for parablens grene. Hvis a er større end 0, vender grenene opad, og hvis a er mindre end 0, vender grenene nedad. Hvis a er numerisk stor, er parablen smal og stejl, og hvis a er numerisk lille og tæt på 0, er parablen bred og flad.

Du kan se forskellen herunder. På billedet til venstre er
a 3, og på billedet til højre er a 0,3. Begge tal er større end 0, så derfor vender grenene opad (det er en glad parabel).


Hvis
a er -3 eller -0,3 (mindre end 0), vender grenene nedad, som vist her:


Tallet b angiver hældningen for tangenten til grafen, hvor den skærer y-aksen. Hvis b er større end 0, er hældningen positiv, og hvis b er mindre end 0, er hældningen negativ. Hvis b er 0, er hældningen 0.

Nedenunder kan du se eksempler, hvor
b er henholdsvis -1,5, 0 og 1,5. Tangenten er den røde linje, der rammer grafen i det punkt, hvor grafen skærer y-aksen.


Tallet
c angiver, hvor grafen skærer y-aksen. Alle ovenstående billeder viser grafer, hvor c er -1.


Mød forfatteren:

Billede af

Hej, mit navn er Isabella! Jeg skriver indlæg her hos GoTutor. Jeg har en bachelorgrad i lingvistik (sprogvidenskab) og journalistisk formidling, og nu er jeg i gang med en kandidat i lingvistik på Københavns Universitet, så jeg har masser af viden at dele ud af!

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Trigonometri: Lær om tangens, sinus og cosinus
Trigonometri: Lær om tangens, sinus og cosinus

Trigonometri er et område inden for matematik, som går ud på at beregne størrelserne på vinkler og s...

Isabella Viborg Grarup 01-02-2024
Minus/subtraktion: Sådan trækker du tal fra andre tal
Minus/subtraktion: Sådan trækker du tal fra andre tal

Minus eller subtraktion er en regneart, som man tit møder i regnestykker. Man kan regne store minuss...

Isabella Viborg Grarup 06-10-2023
Omregning af enheder
Omregning af enheder

Omregning går ud på at regne noget på en anden måde. Man omregner fra én enhed til en anden, fx fra...

Isabella Viborg Grarup 19-01-2024
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90