En rammefortælling er, når én overordnet historie sætter scenen for flere mindre historier. Tænk på den som en æske med æsker: Den store æske udenom er rammen. Inde i den ligger inderfortællingerne. Rammen forklarer, hvorfor der bliver fortalt, og hvem der fortæller. De små historier inde i rammen handler om oplevelser, minder eller myter. Du kender det f.eks. fra retssalsdramaer. Den overordnede ramme er retsagen og inderfortællingerne er de forskellige vidners historier.
Du møder rammefortællinger i eventyrsamlinger, noveller, film, podcasts og i skoleopgaver, hvor en gruppe personer skiftes til at fortælle. Når du kan genkende rammen og de små historier, bliver det lettere at forklare tema og budskab.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en ramme?
Hvad er en inderfortælling?
Hvorfor bruger man en ramme?
Sådan spotter du en rammefortælling
Trin for trin: sådan analyserer du
Lille fiktivt eksempel med analyse
Ramme vs. flashback – den enkle forskel
Sprog og virkemidler du kan nævne
Tjekliste
Hvad er en ramme?
Rammen er historiens “nutid”. Her sidder personerne, her foregår samtalen, og herfra bliver der sat gang i de andre historier. Et klassisk eksempel kunne være en gruppe i et tog, der holder stille i sneen. De begynder at fortælle for at få tiden til at gå. Toget og snestormen er rammen.
Du kender den også fra 1000 og en nats eventyr, hvor rammen er Sherazade, der fortæller eventyr til sultanen i 1000 og en nat, for ellers vil han slå hende ihjel.
Hvad er en inderfortælling?
En inderfortælling er en af de historier, der bliver fortalt inde i rammen. Hver historie har sin egen begyndelse, midte og slutning, men vi vender tilbage til rammen bagefter. I toget-eksemplet fortæller en af passagererne om “den sommer, hvor jeg for vild i skoven”. Det er en inderfortælling.
Hvorfor bruger man en ramme?
Rammen gør tre ting meget tydelige. Den giver mening: vi forstår, hvorfor nogen fortæller nu. Den giver troværdighed: “jeg hørte det selv” eller “min bedstemor oplevede det”. Og den giver variation: flere forskellige stemmer, temaer og synsvinkler i samme værk. Nogle gange er rammen også spændende i sig selv, fordi der sker noget der, mens der fortælles.
Sådan spotter du en rammefortælling
Du kan genkende formen ved tre enkle spørgsmål. For det første: er der et tydeligt “nu”, hvor nogen sætter sig til at fortælle? For det andet: skifter teksten tydeligt ind i en anden historie med en anden tid eller et andet sted? For det tredje: vender vi tilbage til “nuet” igen for at runde af eller lade en ny person fortælle? Hvis du kan sige ja til alle tre, er det en rammefortælling.
Trin for trin: sådan analyserer du
Start altid med rammen. Gå så ind i de små historier. Slut af i rammen igen. Hold sproget kort og konkret.
Skriv først to linjer om rammen. Hvor er vi, hvem er til stede, og hvorfor begynder de at fortælle? Skriv derefter, hvem der er fortæller i rammen, og hvem der er fortællere inde i historierne. Vælg én eller to inderfortællinger og forklar, hvad de handler om, og hvad de viser. Skriv til sidst, hvad rammen og de små historier tilsammen siger om temaet, og hvilket budskab der ligger i det.
Lille fiktivt eksempel med analyse
Forestil dig denne korte ramme og to små historier.
Ramme: 9.z sidder i gymnastiksalen under skolens overnatning. Lyset går kort ud, og skolens gamle pokal mangler fra trofæskabet. Læreren siger: “Fortæl, hvor I var efter klokken 21.”
Inderfortælling 1: “Jeg sad i køkkenet og skrev til min søster. Jeg hørte en dør smække, men jeg så ikke hvem.”
Inderfortælling 2: “Jeg var ude ved boldburet. Jeg så en person med hætte bære noget rundt.”
Kort analyse i elevsprog:
Rammen er gymnastiksalen og efterforskningen lige nu. Den forklarer, hvorfor eleverne overhovedet fortæller: der mangler en pokal. De to inderfortællinger er to versioner af samme tidsrum. De peger på temaet sandhed og ansvar. Budskabet kan formuleres sådan: Når flere fortæller hver sin version, må fællesskabet lytte, samle sporene og tage ansvar for sandheden. Rammen giver både spænding og orden: vi kommer tilbage til “nuet”, hvor læreren samler op.
Ramme vs. flashback – den enkle forskel
Et flashback er et kort tilbageblik inde i én historie. Der er ikke en ny “værtsstemme”, der sætter flere forskellige historier i gang. En rammefortælling er derimod to niveauer: et ramme-nu med egne personer og en eller flere selvstændige historier inden i. Spørg dig selv: “Sidder nogen og fortæller flere historier for en gruppe?” Hvis ja, er det en rammefortælling.
Sprog og virkemidler du kan nævne
Det er flot, hvis du kan pege på et par virkemidler. I rammen er sproget tit roligt og nutidigt. I inderfortællingerne kan stilen skifte: humor, uhygge, poesi. Det gør stemmerne nemme at skelne. Fortælleren kan være pålidelig eller upålidelig. Hvis du opdager, at en fortæller pynter på sandheden, så skriv det med et kort citat. Læg også mærke til ringkomposition: begynder vi i rammen og slutter i rammen igen? Det giver en følelse af, at værket hænger sammen.
Tjekliste
Kan jeg forklare rammen på to linjer?
Har jeg skrevet, hvem der er fortæller i rammen, og hvem der fortæller inde i historierne?
Har jeg valgt én eller to inderfortællinger og forklaret, hvad de viser?
Har jeg formuleret tema som et ord, for eksempel “sandhed”, “venskab” eller “ansvar”?
Har jeg skrevet budskabet som en sætning, der binder rammen sammen med de små historier?
Viser jeg, hvordan rammen påvirker min forståelse, for eksempel at den gør det mere troværdigt eller mere spændende?