Her får du en enkel guide til, hvordan mellemkrigstiden (ca. år 1918–1939, mellem 1. og 2. verdenskrig) bruges i dansk. Fokus er ikke på historie, men på tekster, sprog og virkemidler. Alt er skrevet i korte afsnit og med konkrete eksempler.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad ser vi på i dansk?
2. Kendetegn i teksterne
3. Romanklassikere fra perioden
4. Medier: aviser, plakater og radio
5. Typiske temaer – med korte eksempler
6. Fortæller og opbygning
7. Analyse i seks trin
8. Tjekliste
1) Hvad ser vi på i dansk?
I dansk undersøger vi, hvordan perioden viser sig i sprog og form. Du møder to hovedspor:
Realisme: hverdag, arbejde, økonomi, kø og køkken. Nøgterne beskrivelser.
Modernisme: indre uro, storby, tempo. Mere brudt form og usikker fortæller.
Vi arbejder tekstnært: ordvalg, detaljer, lyde/lys, replikker og komposition.
2) Kendetegn i teksterne
Hverdagsting bærer mening: frakke, kø, nøgle, radio, regning.
Byens rytme: sko mod sten, neon, sporvogn, kø ved kontor.
Præcise markører: klokkeslæt, gadenavne, mærker.
Kort form: små scener, få replikker, åben slutning er almindelig.
Kontraster: hjem/ude, lys/mørke, fest/tomhed, flugt/ansvar.
3) Romanklassikere fra perioden
Tom Kristensen: Hærværk (1930)
Journalisten Jastrau går i opløsning i København. Brug den til bymotiver, indre monolog og temaet flugt vs. ansvar.Hans Kirk: Fiskerne (1928)
En missionsk fiskerflok flytter til Gjøl og støder mod lokalsamfundet. God til kollektiv fortælling, miljøkonflikter og tro/fællesskab.Aksel Sandemose: En flygtning krydser sit spor (1933)
Erindringsroman med Janteloven. Individ vs. fællesskab, skyld og social kontrol.Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931)
Unge i jazzmiljøet: frihed og tomhed. Tydelige tidsmarkører, stemning og ofte åben slutning.Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara (1939)
Kærlighedsroman (Færøerne, 1700-tallet). Begær vs. pligt, stærk fortællerironi og lyrisk prosa.Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn (1917–1921)
Socialrealisme om fattigdom, arbejde og ansvar. Klart blik for klasse og køn.
4) Medier: aviser, plakater og radio
Avis: rubrik, mellemrubrik, citater og tal. Se vinklen i ordvalget.
Plakat: få ord, store flader, klar typografi, én handling (“Støt…”, “Køb…”).
Radio: kort, mundret sprog; gentagelser og klang.
Brug mediemodellen: afsender, budskab, kanal, målgruppe, effekt. Overvej støj (hvad forstyrrer) og kontekst (hvorfor netop nu).
5) Typiske temaer – med korte eksempler
Individ og fællesskab: kø ved kontor, forsamlingshus, fagforening.
Kærlighed og kontrol: nøgler, huslejebog, barnevogn, flasker i skabet.
Arbejds- og pengespørgsmål: lønkuvert, afslag, “kom igen i morgen”.
Flugt vs. ansvar: nat på café vs. møde med virkelighed næste dag.
By og modernitet: jazz, reklamer, el, rytme – både lokkende og drænende.
6) Fortæller og opbygning
Fortæller: ofte jeg-fortæller (tæt og usikker) eller personbundet tredjeperson (tæt på én figur). Nogle værker har kollektivt perspektiv.
Opbygning: korte scener, få spring, fokus på én dag eller én aften. Åbne slutninger er almindelige: ingen mirakel-løsning, men en erkendelse.
7) Analyse i seks trin
1. Overblik: Hvad er teksten/mediet, og hvor er vi (2 linjer).
2. Motiver: Nævn 3–4 ting/steder og sig, hvad de gør ved stemningen.
3. Fortæller: Hvem ser vi med, og hvad betyder det for vores viden.
4. Sprog: Peg på 2–3 præcise ordvalg (klokkeslæt, mærke, lyd/lys) og forklar effekten.
5. Komposition: Korte scener? Åben/lukket slutning? Hvad gør det ved læseren?
6. Tema og budskab: Tema som ord, budskab som én klar sætning.
8) Tjekliste
Har jeg konkrete fund (i teksten, ikke kun tolkning)?
Har jeg vist, hvem der taler, og hvad vi ved gennem synsvinklen?
Har jeg nævnt ordvalg og detaljer (tid, sted, lyd, lys)?
Har jeg kort beskrevet opbygning og slutning?
Har jeg formuleret tema og budskab tydeligt?
Henviser jeg, når relevant, til en romanklassiker fra perioden?