Mellemkrigstiden – danskfagligt, kort og klart

Af Lene Møller Nielsen 08-09-2025
Mellemkrigstiden – danskfagligt, kort og klart

Her får du en enkel guide til, hvordan mellemkrigstiden (ca. år 1918–1939, mellem 1. og 2. verdenskrig) bruges i dansk. Fokus er ikke på historie, men på tekster, sprog og virkemidler. Alt er skrevet i korte afsnit og med konkrete eksempler.


Indholdsfortegnelse

1. Hvad ser vi på i dansk?

2. Kendetegn i teksterne

3. Romanklassikere fra perioden

4. Medier: aviser, plakater og radio

5. Typiske temaer – med korte eksempler

6. Fortæller og opbygning

7. Analyse i seks trin

8. Tjekliste


1) Hvad ser vi på i dansk?

I dansk undersøger vi, hvordan perioden viser sig i sprog og form. Du møder to hovedspor:

  • Realisme: hverdag, arbejde, økonomi, kø og køkken. Nøgterne beskrivelser.

  • Modernisme: indre uro, storby, tempo. Mere brudt form og usikker fortæller.

Vi arbejder tekstnært: ordvalg, detaljer, lyde/lys, replikker og komposition.


2) Kendetegn i teksterne

  • Hverdagsting bærer mening: frakke, kø, nøgle, radio, regning.

  • Byens rytme: sko mod sten, neon, sporvogn, kø ved kontor.

  • Præcise markører: klokkeslæt, gadenavne, mærker.

  • Kort form: små scener, få replikker, åben slutning er almindelig.

  • Kontraster: hjem/ude, lys/mørke, fest/tomhed, flugt/ansvar.



3) Romanklassikere fra perioden

  • Tom Kristensen: Hærværk (1930)
    Journalisten Jastrau går i opløsning i København. Brug den til bymotiver, indre monolog og temaet flugt vs. ansvar.

  • Hans Kirk: Fiskerne (1928)
    En missionsk fiskerflok flytter til Gjøl og støder mod lokalsamfundet. God til kollektiv fortælling, miljøkonflikter og tro/fællesskab.

  • Aksel Sandemose: En flygtning krydser sit spor (1933)
    Erindringsroman med Janteloven. Individ vs. fællesskab, skyld og social kontrol.

  • Knud Sønderby: Midt i en jazztid (1931)
    Unge i jazzmiljøet: frihed og tomhed. Tydelige tidsmarkører, stemning og ofte åben slutning.

  • Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara (1939)
    Kærlighedsroman (Færøerne, 1700-tallet). Begær vs. pligt, stærk fortællerironi og lyrisk prosa.

  • Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn (1917–1921)
    Socialrealisme om fattigdom, arbejde og ansvar. Klart blik for klasse og køn.



4) Medier: aviser, plakater og radio

  • Avis: rubrik, mellemrubrik, citater og tal. Se vinklen i ordvalget.

  • Plakat: få ord, store flader, klar typografi, én handling (“Støt…”, “Køb…”).

  • Radio: kort, mundret sprog; gentagelser og klang.

Brug mediemodellen: afsender, budskab, kanal, målgruppe, effekt. Overvej støj (hvad forstyrrer) og kontekst (hvorfor netop nu).


5) Typiske temaer – med korte eksempler

  • Individ og fællesskab: kø ved kontor, forsamlingshus, fagforening.

  • Kærlighed og kontrol: nøgler, huslejebog, barnevogn, flasker i skabet.

  • Arbejds- og pengespørgsmål: lønkuvert, afslag, “kom igen i morgen”.

  • Flugt vs. ansvar: nat på café vs. møde med virkelighed næste dag.

  • By og modernitet: jazz, reklamer, el, rytme – både lokkende og drænende.



6) Fortæller og opbygning

  • Fortæller: ofte jeg-fortæller (tæt og usikker) eller personbundet tredjeperson (tæt på én figur). Nogle værker har kollektivt perspektiv.

  • Opbygning: korte scener, få spring, fokus på én dag eller én aften. Åbne slutninger er almindelige: ingen mirakel-løsning, men en erkendelse.



7) Analyse i seks trin

1. Overblik: Hvad er teksten/mediet, og hvor er vi (2 linjer).

2. Motiver: Nævn 3–4 ting/steder og sig, hvad de gør ved stemningen.

3. Fortæller: Hvem ser vi med, og hvad betyder det for vores viden.

4. Sprog: Peg på 2–3 præcise ordvalg (klokkeslæt, mærke, lyd/lys) og forklar effekten.

5. Komposition: Korte scener? Åben/lukket slutning? Hvad gør det ved læseren?

6. Tema og budskab: Tema som ord, budskab som én klar sætning.


8) Tjekliste

  • Har jeg konkrete fund (i teksten, ikke kun tolkning)?

  • Har jeg vist, hvem der taler, og hvad vi ved gennem synsvinklen?

  • Har jeg nævnt ordvalg og detaljer (tid, sted, lyd, lys)?

  • Har jeg kort beskrevet opbygning og slutning?

  • Har jeg formuleret tema og budskab tydeligt?

  • Henviser jeg, når relevant, til en romanklassiker fra perioden?


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på
Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på

Et informationsbrev er en af de mest brugte og praktiske teksttyper i hverdagen. Måske har du fået e...

Lene Møller Nielsen 14-08-2025
Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90