Kontraktmodellen er en enkel måde at beskrive en histories bevægelse på. Tænk på den som en rejse i tre led: hjem – ud – hjem igen. I starten er der en kontrakt eller orden i verden. Noget går i stykker – et kontraktbrud – og hovedpersonen må ud i verden, møde prøver, hjælpere og modstandere. Til sidst vender personen hjem med en løsning, og en ny eller genoprettet kontrakt opstår.
Modellen er oplagt til eventyr, men den virker også i moderne noveller og film, hvor “kontrakten” kan være en aftale, en norm eller en forventning i familien, i klassen eller i samfundet.
Indholdsfortegnelse
Hvad er kontraktmodellen?
Hjem – ud – hjem: de tre faser med elevnære eksempler
Nøgleord i modellen: kontrakt, kontraktbrud, prøve, hjælper, modstander, belønning
Kontraktmodellen, berettermodellen og aktantmodellen – hvad er forskellen?
Trin for trin: sådan analyserer du en tekst med kontraktmodellen
Mini-tekst (fiktiv) med modelanalyse
Sådan bruger du modellen, når du selv skriver
Typiske fejl – og hvad du gør i stedet
Tjekliste
Hvad er kontraktmodellen?
En kontrakt er her ikke et juridisk dokument, men den orden eller aftale, der gælder i historiens begyndelse. I et folkeeventyr er kontrakten ofte: “Kongen lover halvdelen af riget til den, der løser problemet.” I en realistisk novelle kan kontrakten være: “Du henter din lillebror kl. 16.30, og du kommer til tiden.” Når kontrakten brydes, opstår der uro, som driver handlingen frem. Historien slutter, når uroen er løst, og en ny kontrakt står – enten den gamle orden genoprettet eller en ny, forandret orden.
Modellen hjælper dig med at svare præcist på to spørgsmål, læreren elsker: Hvad er på spil? og hvordan bliver det løst?
Hjem – ud – hjem: de tre faser med elevnære eksempler
Hjem (kontrakt/orden)
Vi møder en kendt tilstand: reglerne i familien, i klassen eller i riget. Stemningen er rolig, eller også mærker vi, at noget snart vil skride.
Eksempel fra hverdagen: “Hver tirsdag henter Aisha sin lillesøster i SFO’en. Det er aftalen.”
Ud (brud, prøver og møder)
Noget går galt: kontrakten brydes. Hovedpersonen må handle. På vejen møder hun/han hjælpere (noget eller nogen, der gør det lettere) og modstandere (noget eller nogen, der gør det sværere).
Eksempel: “Bussen er forsinket. Telefonen løber tør. En nabo låner en cykelpumpe (hjælper), men kæden hopper af (modstander).”
Hjem (løsning/ny kontrakt)
Konflikten får en løsning. Hovedpersonen vender tilbage – måske klogere, måske med en belønning eller en ny forståelse.
Eksempel: “Aisha får hentet søsteren 10 minutter sent, forklarer, lærer at sætte tid af til forsinkelser. Aftalen justeres: ‘Skriv en sms, hvis det brænder på.’ Ny kontrakt.”
Nøgleord i modellen: kontrakt, kontraktbrud, prøve, hjælper, modstander, belønning
Kontrakt: Den oprindelige orden eller aftale. I eventyr ofte udtalt (en konge lover en præmie). I realisme ofte tavs (alle ved, hvordan man “plejer” at gøre).
Kontraktbrud: Det, der vælter ordenen. I eventyr kan det være en forbandelse eller et bortført dyr. I realisme noget helt hverdagsligt: en nøgle, der forsvinder.
Prøve: En konkret udfordring, der tester hovedpersonen. Prøverne viser, hvad personen kan og vil.
Hjælper: En person, en ting eller en tanke, der skubber i den rigtige retning. Det kan være en genstand (en magnet), en replik (“Find en løsning”), eller en ven.
Modstander: Den kraft, der står i vejen: en skurk, tiden, en regel, en misforståelse, ens egen frygt.
Belønning/sanktion: Resultatet. I eventyr en prinsesse/halvt rige. I realisme anerkendelse, tillid, ro – eller et tab, hvis prøven mislykkes.
Ny kontrakt: Den orden, der gælder efter slutningen. Nogle gange er den gamle orden genoprettet; andre gange er reglerne blevet klogere.
Når du analyserer, er det nok at pege på ét klart eksempel på hver kategori. Få, præcise steder slår hårdere end lange referater.
Kontraktmodellen, berettermodellen og aktantmodellen – hvad er forskellen?
Kontraktmodellen beskriver bevægelsen hjem – ud – hjem og spørger: Hvilken orden brydes, og hvordan genoprettes eller forandres den?
Berettermodellen viser spændingskurven (anslag, optrapning, point of no return, klimaks, udtoning). Den handler om hvornår spændingen stiger og falder.
Aktantmodellen (subjekt, objekt, hjælper, modstander, afsender/giver, modtager) handler om rollerne i konflikten: Hvem vil hvad, og hvem hjælper/hindrer?
Du kan sagtens bruge modellerne sammen: Kontraktmodellen giver retning, berettermodellen giver tempo, og aktantmodellen giver roller.
Trin for trin: sådan analyserer du en tekst med kontraktmodellen
1. Skriv åbningssætningen: Hvad er den oprindelige kontrakt/orden i starten? Giv ét citat eller én konkret iagttagelse.
2. Vis bruddet: Hvad går i stykker – og hvor? Peg præcist (linje/sætning).
3. Kortlæg prøverne: Nævn 2–3 udfordringer, og forklar, hvad de tester hos hovedpersonen.
4. Udpeg hjælper og modstander: Hvem eller hvad skubber med og imod?
5. Forklar løsningen: Hvor bliver konflikten afgjort, og hvad er konsekvensen?
6. Formulér den nye kontrakt: Hvilken orden gælder nu – den samme eller en justeret?
7. Knyt til tema/budskab: Hvad siger bevægelsen fra hjem til hjem om tekstens hovedidé?
Hold dine afsnit korte. Én pointe per afsnit. Et kort citat slår stærkt, hvis du forklarer effekten.
Mini-tekst (fiktiv) med modelanalyse
Tekst
“Klokken 16.30 ringer skoleuret, og jeg går mod SFO’en. Det er aftalen. Midt på pladsen ligger skolens maskot, en lille kobberugle, på jorden med den ene vinge bøjet.
‘Nogen har væltet den,’ siger en dreng.
Jeg løfter uglen, men skruen mangler. SFO-døren går i. Min lillebror kigger ud gennem ruden. Jeg kan ikke både finde en skrue og hente ham til tiden. Cykelsmeden peger på en skål med blandede skruer.
‘Tag én,’ siger han.
Skruen er for kort. Jeg prøver igen. For lang. Tiden løber. En pige fra 6.b holder uglen, mens jeg skruer. Den tredje passer. Vi rejser uglen, og børnene klapper. Jeg løber mod døren. Den er låst. Pædagogen står bag glasruden.
‘Du kom,’ siger hun og låser op.
Jeg peger på uglen på pladsen. ‘Den står igen.’
Hun nikker. ‘Det gør du også.’
Da vi går hjem, siger min bror: ‘Hver tirsdag henter du mig – og redder en ugle, hvis det er.’”
Analyse med kontraktmodellen
Kontrakten er klar fra første linje: “Det er aftalen” at hente lillebror 16.30. Kontraktbruddet opstår, da maskotten er væltet. Nu kolliderer to ordner: pligten over for lillebror og pligten over for fællesskabet (skolens symbol).
Prøverne er konkrete og tidslige: finde en skrue, vælge den rigtige længde, arbejde under pres.
Hjælpere: cykelsmeden (skruer) og pigen fra 6.b (holder uglen).
Modstandere: tiden, den låste dør, de forkerte skruer.
Løsningen kommer med den tredje skrue (bemærk tretallet – et klassisk mønster), og anerkendelsen fra børnene og pædagogen fungerer som belønning.
Ny kontrakt: Pædagogens replik og lillebrorens opsummering justerer aftalen – du henter stadig, men vi forstår, at ansvar kan kræve omveje.
Temaet er pligt og fællesskab, budskabet kan formuleres sådan: Man er en del af et fællesskab, også når tiden er knap; det vigtige er at handle og stå ved sine valg.
Sådan bruger du modellen, når du selv skriver
Start med en tydelig kontrakt: én sætning der siger, hvad der “plejer” at gælde. Lav så et skarpt brud: noget, der gør det umuligt bare at fortsætte. Planlæg to prøver og giv hovedpersonen én hjælper og én modstander. Afgør konflikten i en konkret handling (skrue i, finde nøgle, sige undskyld). Slut med en ny kontrakt i én sætning: “Fra nu af …” eller en replik, der viser, at noget er ændret.
Et mini-skelet, du kan bygge en hel novelle på:
Kontrakt: “Hver fredag…”
Brud: “Men i dag…”
Prøve 1: “Jeg forsøger…”
Prøve 2: “Det går værre, fordi…”
Hjælper/modstander: “Hun låner… / Han spærrer…”
Løsning: “Jeg vælger at…”
Ny kontrakt: “Næste fredag gør vi…”
Typiske fejl – og hvad du gør i stedet
At forveksle “hjem–ud–hjem” med berettermodellen.
Løsning: Skriv én sætning om orden/kontrakt, én om brud, én om ny orden. Brug berettermodellen til spændingen, ikke til selve ordensskiftet.
At gøre kontrakten for uklar.
Løsning: Find en konkret regel, vane eller forventning i teksten. Citer den, hvis den står. Ellers beskriv den med én, kort, neutral sætning.
At glemme den nye kontrakt.
Løsning: Slut altid med at skrive, hvad der gælder nu. Er aftalen den samme, eller er den ændret? To linjer er nok.
At opliste hele handlingen i stedet for knudepunkter.
Løsning: Vælg ét eksempel på hver kategori (brud, prøve, hjælper, modstander, løsning). Kvalitet over kvantitet.
At gøre modstandere til personer hver gang.
Løsning: Husk, at tid, regler, skam, mangel på viden også kan være modstandere i realisme.
Tjekliste
Har jeg skrevet, hvad den oprindelige kontrakt er?
Har jeg tydeligt vist kontraktbruddet?
Har jeg udvalgt 2–3 prøver og forklaret, hvad de tester?
Har jeg peget på hjælper(e) og modstander(e)?
Har jeg forklaret løsningen og dens konsekvens?
Har jeg formuleret den nye kontrakt kort og klart?
Binder jeg forløbet til tekstens tema og budskab?