Klumme - hvordan skriver man sådan én? Og hvad er det egentlig i det hele taget? Nu skal du høre!
Ordet klumme er både et udtryk for et enkelt skriv og et begreb, der dækker over en serie af tilbagevendende klummer fra samme skribent, der langt oftest er bestilt af det medie, der ender med at udgive det. Klummens indhold er udtryk for skribentens personlige holdning - altså kan man sige, at klummen er et subjektivt skriv, og af samme årsag falder det under det, vi kalder opinionstekster.
Klummen ligner på mange områder både debatindlægget og læserbrevet - der er dog nogle enkelte forskelle, som vi vil forsøge at highlighte i dette indlæg, alt imens vi vil lære dig om, hvilken genre klummen er, hvordan man skriver en klumme samt giver vores bud på nogle emner, som man kunne skrive om i sin klumme.
Vi håber, du efter endt læsning føler dig som ekspert i, hvad der udgør en drøngod klumme, men skulle det ikke være tilfældet, så bør du vide, at GoTutor tilbyder lektiehjælp, der er tilpasset dine behov. Så hvad end du slås med, om det så er klummeskrivning, kommaregler eller læsning, så er der hjælp at hente hos GoTutor. Lad os se at komme i gang!
Hvilken genre er en klumme?
At skrive en klumme er en form for meningsjournalistik - det falder ind under kategorien opinionstekster. Andre tekster, der går ind under opinionstekster, er f.eks debatindlægget, læserbrevet, kronikken og lign. tekster, der alle er subjektive skriv. Opinionstekster giver forfatteren muligheden for at dele deres tanker, meninger og perspektiver på et specifikt emne med et bredere publikum gennem publicering i aviser, magasiner og online medier.
Hvad kendetegner en klumme?
Generelt er klummer ret korte og præcise. De er generelt kortere end almindelige artikler, så det er vigtigt, at forfatteren får ethvert ord til at tælle ved at sørge for, at enhver sætning tilføjer noget til det endelige budskab, som vi skal høre mere om senere.
Dertil er klummer også ofte ret morsomme. Hensigten med klummer er lige dele at provokere og underholde, så vinklen er ofte humoristisk.
Det vigtigste kendetegn er faktisk faktisk, at klummer ret ofte er “bestilte” i den forstand, at det medie, der publicerer disse klummer, har bedt den pågældende person om at skrive den. Det er dét, der adskiller den fra sådan noget som læserbrevet og debatindlægget, som langt hen ad vejen kan det samme som klummen. Af den årsag vil man ofte opleve, at det er de samme personer, der skriver klummer for den samme avis - altså en avis har én eller flere forudbestemte klummeskribenter, som går igen.
Hvordan skriver man en klumme?
Der er mange måder at påbegynde skrivning på - her giver vi vores bud på ting, du skal overveje, før du går i gang med at forfatte, samt hvordan du bør opstille dit indlæg.
Emne og budskab
Det vigtigste for en god klumme er, at emnet og budskabet resonerer og vækker passion i forfatteren - det er meget nemmere læsning, når man kan mærke, at skribenten virkelig mener det, de siger. Emnet kan være topaktuelt, store og små sociale spørgsmål og problemstillinger, personlige oplevelser eller kulturelle tendenser. Det vigtigste er egentlig bare at vælge et emne, man virkelig brænder for, og så koble det op på det budskab, man ønsker at komme ud med.
Klummer har nemlig også oftest et budskab - altså en mening med de refleksioner og argumenter, der bliver fremsat under skrivningen. Skribenten skal ønske at give læseren “noget med hjem”, om det så er noget at blive provokeret over, noget at glæde sig over eller som minimum bare noget at tænke over.
Derudover er det vigtigt at være helt klar over sin vinkel. Din klumme skal præsentere dit unikke perspektiv og subjektive mening til det emne, du vælger, så det kan være en rigtig god idé at have fuldstændig styr på, hvad du vil sige og hvordan, inden du går i gang med at skrive. Subjektiviteten er i forreste række, så brug din personlige stemme, din humor og vigtigst dine anekdoter, observationer og tanker, og bring så meget af din personlighed ind i dit skriveri som muligt. Det gør dig relaterbar og sikrer, at du producerer et sammenhængende og gennemført værk.
Målgruppe
Foruden at vælge et emne, der interesserer dig, er det også ret essentielt at kende sit publikum. Hvis man skriver for en bestemt publikation, kan det være en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvem kernelæseren er.
Derudover er det også rigtig vigtigt at tænke over, hvem DU ønsker at henvende dig til. Hvem skal finde klummen interessant, og hvordan fanger man bedst den læser? Hvis du ønsker at henvende dig til eksempelvis akademikere, er det en ret god idé at holde slang til et minimum - hvis du derimod skriver til den gennemsnitlige Vi Unge-læser, bør du tone ironi såvel som fagtermer lidt ned.
Tænk over, hvem du via publicering vil henvende dig til, samt hvem du ønsker at henvende dig til, og skræddersy dit sprog, din tone og dine eksempler herefter, så du bedst muligt henvender dig til målgruppen.
Komposition
Alting er lettere at læse, hvis man har tænkt lidt over strukturen (kompositionen) på ens skriv. Ellers bliver teksten og dermed også meningen og budskabet fuldstændig rodet.
Organisér derfor din klumme, så den har en klar introduktion, en brødtekst og en klar konklusion. Brødteksten må også godt være inddelt i små afsnit, hvis mediet tillader det, så hvert afsnit fokuseres på én anekdote, ét argument eller én observation, og et andet afsnit fokuseres på et andet.
I introduktionen introducerer du kort emnet, problemstillingen, observationen eller andet, som din klumme vil behandle - sørg for, at det fanger læserens opmærksomhed evt. via ét eller flere retoriske spørgsmål.
Konklusionen bør kort opsummere din hovedpointe og give en stærk afsluttende kommentar på hele klummen, som virkelig cementerer, hvad det er, du ønsker, at læseren skal tænke over, og hvad dit perspektiv er.
Layout
En klumme er ofte bygget op ligesom en nyhedsartikel. Derfor er det meget normalt, at klummen har en rubrik, en manchet, mellemrubrikker og evt. faktabokse, databokse eller illustrationer.
Rubrik og mellemrubrikker
Rubrik er journalist-jargon for titel. Titlen er det første, som potentielle læsere ser, så det er vigtigt, at den er opmærksomhedsfangende og appetitvækkende - den perfekte titel gør det umuligt for en læser IKKE at læse den færdig. Den skal naturligvis også være relevant for indholdet af klummen.
Mellemrubrikker er små overskrifter, der forekommer midt i klummen, og som fungerer som overskrifter på de forskellige afsnit. Det er derfor, vi nævnte ovenfor, at de forskellige afsnit skulle være centreret om én ting, så man kan give det en relevant og dækkende mellemrubrik.
Manchet/underrubrik
Manchetten/underrubrikken er ret meget det samme - se vores indlæg om nyhedsartiklen for en mere dybdegående forklaring om forskellen - uanset hvilken én af dem, man vælger, er det vigtigste i den her kontekst bare, at det fungerer som en forsmag på klummens hovedtema.
Underrubrikken/manchetten er oftest placeret direkte under rubrikken og fungerer som en slags kort, uddybende forlængelse af overskriften. Den bør være mellem 2-8 linjer og er ofte placeret lige under en byline.
Hvad kan man skrive en klumme om?
At vælge et emne til en klumme kan være ret udfordrende - hvad er værd at skrive om?
Fundamentet for en god klumme er at vælge et emne, som du rent faktisk har en holdning til og erfaring omkring - noget, der interesserer dig, eller som du er passioneret omkring, og som samtidig passer til din målgruppe.
Her er dog nogle ret overordnede idéer til, hvad du kan skrive en klumme om.
En klumme om personlig vækst og udvikling eller professionel vækst og udvikling
Alle vil gerne blive federe, end de var i går. Vi vil alle gerne udvikle os og blive endnu bedre mennesker med bedre jobs og bedre løn - men hvordan bærer vi os lige ad med det, og kan det gøres hurtigt?
Måske ligger du inde med metoden, svarene eller et perspektiv, der forklarer, hvorfor selvudvikling slet ikke er noget, vi bør gå op i, og hvordan vi skal gøre os fri af kapitalismens klør.
Én ting er sikkert - hjælp til selvhjælp er en evergreen. Folk vil gerne påvirkes i forhold til målsætninger, og hvordan man rammer de mål og udvikler bedre vaner. Du kan dele din erfaring med jobansøgninger, CV-skrivning, råd til hvordan man udvikler sine small-talk-evner eller en guide til at være den bedst klædte i rummet.
En klumme om teknologisk udvikling og hvad der rører sig i tech
Den teknologiske udvikling er et emne, som mange har en holdning til, og det er et ekstremt polariserende emne - nogen synes, at den nye teknologi med AI, robotter og jeg-ska’-gi-dig-ska’-jeg er skæppeskønt, mens andre synes, det er en uhyggelig udvikling, der bør standses hurtigt.
En klumme om teknologi kan altså generere meget opmærksomhed, så det er et oplagt emne til en klumme.
En klumme om mental sundhed og selvkærlighed
Der er vel knap et emne mere hipt end mental sundhed, selvomsorg og alle de metoder, man kan bruge til at øge sin mentale sundhed og egenomsorgs-rutine. Skriv en klumme om, hvordan du personligt har mestret dit temperament, eller hvordan man sætter sunde grænser - eller måske om, hvorfor vi som samfund er begyndt at sætte for mange grænser og skal stoppe med individualismen?
En klumme om mentalt helbred vil helt sikkert kunne skaffe en masse læsere.
En klumme fra hjertet
Det vigtigste er egentlig bare, at du husker at vælge et emne, der giver dig mulighed for at tilbyde dit eget unikke perspektiv og/eller løsning. Uanset hvilket emne, det så end bliver, så sørg for, at du har en ægte interesse for det og kan præsentere det på en engageret måde - ægte passion fanger mange, også selvom man ikke tapper ned i deres personlige interesser.