Universaltid: Hvad betyder det, når en tekst har universaltid?

Når du læser en novelle, et eventyr eller et digt, lægger du måske mærke til, hvornår historien foregår: Er det i middelalderen? I 2020’erne? Eller måske i fremtiden?

Men nogle gange står der faktisk ingenting om tid. Der er ingen dato, ingen årstal og ingen historiske begivenheder nævnt. Det er ikke en fejl – det er et virkemiddel. Teksten har nemlig det, man kalder universaltid.

Universaltid betyder, at historien foregår i en uspecificeret tid – og det er helt bevidst. I dette blogindlæg lærer du, hvad universaltid er, hvorfor det bruges, og hvordan du genkender og analyserer det i tekster.

Hvad er universaltid?

Universaltid er en slags tid, der ikke kan placeres i en bestemt historisk periode. Den er:

• Tidløs – der står ikke noget om, hvornår det sker

• Almen – det kunne ske når som helst og hvor som helst

• Symbolsk – tiden er ikke det vigtige, budskabet er

Universaltid bliver ofte brugt i eventyr, fabler, myter og digte, hvor det ikke handler om en bestemt periode i historien, men om noget grundlæggende menneskeligt.

Eksempler på universaltid:

• “Der var engang...” (klassisk eventyråbning)

• En mand går ud i verden for at finde lykken – uden dato eller sted

• En pige taler med solen og månen – ingen tegn på, hvilket århundrede det er

Det vigtige er ikke, hvornår det sker – men hvad det betyder.

Hvorfor bruger man universaltid?

Der er flere grunde til, at forfattere bruger universaltid:

1. Budskabet skal gælde alle

Universaltid bruges ofte, når en tekst vil sige noget generelt om livet, mennesket eller verden. Når der ikke er nogen bestemt tid, kan læseren bedre se sig selv i historien. Det gælder både børn og voksne – i 1800-tallet og i dag.

2. Fokus på tema frem for tid

I tekster med universaltid er det ikke vigtigt, om historien foregår i 1200-tallet eller i fremtiden. Det vigtige er, hvad teksten handler om: Venskab, kærlighed, had, frygt, mod, begær, hævn eller noget helt andet.

3. Det gør teksten mere symbolsk

Universaltid hænger ofte sammen med symbolik. Når vi ikke ved præcis, hvornår noget sker, bliver vi tvunget til at lede efter en dybere mening.

4. Det skaber en vis afstand

Universaltid skaber en følelse af, at historien kunne finde sted alle steder og alle tider – og derfor virker den mere som en model eller et eksempel end som en konkret beretning.

Hvordan genkender du universaltid?

Her er nogle tegn, du kan kigge efter:

• Der står ikke noget om årstal, datoer eller historiske begivenheder

• Der bruges formuleringer som: Der var engang..., En dag..., I et fjernt land...

• Navne og steder er ofte almene eller ikke nævnt

• Der er ingen mobiltelefoner, biler eller konkrete teknologiske tegn

• Der mangler spor af en bestemt kultur eller tidsalder

Ofte vil sproget også være enkelt og klassisk – uden slang eller tidstypiske udtryk.

Hvilke tekster har universaltid?

1. Eventyr og folkeeventyr
De fleste klassiske eventyr har universaltid. Når et eventyr begynder med “Der var engang”, ved vi med det samme, at vi ikke skal tænke på en bestemt historisk tid. Vi skal tænke i symboler og lære af personernes handlinger.

2. Fabler og myter
Her møder vi ofte dyr, guder eller almene figurer. Det handler om livsvisdom, moral eller forklaringer på naturen – ikke om datoer.

3. Bibelske fortællinger og religiøse tekster
De foregår ofte i en fjern, ubestemt tid og bruges som moralske eller symbolske fortællinger.

4. Nogle digte og moderne tekster
Selv moderne tekster kan bruge universaltid, hvis de bevidst undgår tegn på en bestemt epoke.

5. Eksistentielle noveller
Nogle moderne noveller er minimalistiske og tidløse – og kan derfor også siges at bruge universaltid.

Universaltid i analyse

Når du analyserer en tekst og skal sige noget om tid, kan du bruge følgende spørgsmål:

• Står der noget om, hvornår historien foregår?

• Er der historiske tegn – eller er tid og sted uklare?

• Hvilken effekt har det på læseren?

• Bliver teksten mere symbolsk, mere almen, mere fortolkningsåben?

• Hænger universaltiden sammen med temaet?

Eksempel i analyse:

Teksten har universaltid, da der ikke nævnes noget konkret årstal eller historisk kontekst. Det gør, at læseren fokuserer på budskabet og ser det som en almengyldig fortælling om menneskelige følelser og valg.

Universaltid vs. historisk tid

Begge dele kan være effektive – det afhænger af tekstens formål.

Når du selv skriver

Du kan selv vælge universaltid, når du skriver fortællinger eller digte, som ikke skal være bundet til én tid.

Brug fx:

• Almene navne: en mand, et barn, en konge

• Ubestemt sted: i et land langt borte

• Simpelt sprog uden tekniske detaljer

Det gør teksten mere åben for fortolkning – og mere “evig”.

Tjekliste: Universaltid

• Er der årstal, datoer eller historiske begivenheder nævnt?

• Er navnene og stederne generelle og uspecifikke?

• Mangler der spor af en bestemt tid eller teknologi?

• Bliver læseren tvunget til at fokusere på tema frem for kontekst?

• Understøtter universaltiden tekstens budskab eller symbolik?