Sproghandlinger: Hvad gør du med dine ord?

Af Lene Møller Nielsen 11-08-2025
Sproghandlinger: Hvad gør du med dine ord?

Når du siger eller skriver noget, gør du mere end bare at give information. Du handler med sproget. Du kan stille spørgsmål, give ordrer, love noget, sige fra, gøre nogen glad eller såre dem – bare med ord. Det kaldes sproghandlinger.

Sproghandlinger handler altså ikke om, hvad du siger – men om hvad du gør ved at sige det. Hvis du lærer at genkende sproghandlinger, kan du bedre analysere tekster, forstå samtaler og skrive mere bevidst i dine egne opgaver.

I dette blogindlæg lærer du, hvad en sproghandling er, hvilke typer der findes, hvordan du kender dem i praksis, og hvordan du bruger dem i både analyser og dine egne tekster. Du får konkrete eksempler, øvelser og en tjekliste.


Hvad er en sproghandling?

En sproghandling er det, du gør med dine ord. Du handler sprogligt, hver gang du:

  • stiller et spørgsmål

  • giver en ordre

  • lover noget

  • advarer nogen

  • beder om noget

  • gør nogen opmærksom på noget

  • kommer med en følelse eller holdning


Du kan tænke på det som funktioner: Ikke bare hvad ordene betyder, men hvad de bruges til.

Eksempel:

“Det regner.”

Det kan bare være en konstatering (jeg siger, hvad vejret er). Men det kan også være en måde at:

  • få nogen til at tage en jakke på

  • vise, at jeg er utilfreds

  • invitere til at blive indendørs

  • undskylde, at jeg kom for sent


Det afhænger af situationen – og af hensigten bag ordene.


Typer af sproghandlinger

I dansk arbejder vi ofte med 5 grundlæggende sproghandlinger:

1. Informerende sproghandlinger

2. Spørgende sproghandlinger

3. Regulerende sproghandlinger

4. Selvfremstillende sproghandlinger

5. Relationelle sproghandlinger

1. Informerende sproghandlinger

Du giver oplysninger, forklarer eller konstaterer noget.

Eksempler:

  • “Min mor er sygeplejerske.”

  • “Kongen blev født i 1940.”

  • “Jeg synes, teksten er svær.”

Du bruger denne type i fx faktatekster, analyser og beskrivelser.


2. Spørgende sproghandlinger

Du vil vide noget eller have svar.

Eksempler:

  • “Hvad tid er det?”

  • “Må jeg gå nu?”

  • “Hvordan ender historien?”

Du bruger denne type i dialog, interviews, debat og hverdagskommunikation.


3. Regulerende sproghandlinger

Du prøver at styre noget – få nogen til at gøre noget, love noget, holde op med noget.

Eksempler:

  • “Luk døren!”

  • “Du må ikke snyde.”

  • “Kan du ikke hjælpe mig?”

Det kan være befalinger, opfordringer, forbud, tilladelser eller ønsker. I tekstanalyse ser du det i fx reklamer, politiske taler eller debatindlæg.


4. Selvfremstillende sproghandlinger

Du fortæller noget om dig selv – hvordan du ser dig selv, hvad du mener, føler eller drømmer om.

Eksempler:

  • “Jeg er så nervøs lige nu.”

  • “Jeg elsker at synge.”

  • “Jeg har altid haft svært ved at sige nej.”

Bruges meget i dagbøger, personlige beretninger og essays.


5. Relationelle sproghandlinger

Du viser hvordan du forholder dig til andre – skaber kontakt, viser respekt, gør nogen glade eller vrede.

Eksempler:

  • “Tak for hjælpen!”

  • “Undskyld.”

  • “Du er virkelig god til det.”

De relationelle sproghandlinger bygger bånd mellem mennesker – og kan også nedbryde dem.


Eksempel: Én sætning, mange handlinger

“Skal du virkelig tage den på?”

Afhængigt af tone og situation kan det være:

  • et spørgsmål (vil du virkelig?)

  • en kritik (den er grim)

  • en joke (du ligner en klovn)

  • en opmuntring (du tør godt!)

Du skal altså ikke bare læse ordene, men forstå konteksten og hensigten.


Hvorfor er sproghandlinger vigtige?

Sproghandlinger hjælper dig med at:

  • Forstå, hvad der egentlig bliver sagt i en tekst eller samtale

  • Skrive mere præcist og målrettet

  • Argumentere stærkere

  • Analysere bedre

  • Undgå misforståelser

Når du kan sætte ord på, hvad nogen gør med sproget, får du meget mere ud af både læsning og skrivning.


Brug i tekstanalyse

Du bruger sproghandlinger i analyse, når du fx skal vurdere:

  • Hvad en afsender vil opnå med en tekst

  • Hvordan sproget påvirker læseren

  • Om der bruges regulerende sprog (reklamer, taler)

  • Om sproget er relationelt (forhold til publikum)

  • Om teksten er selvfremstillende (selvbiografisk, personlig stil)


Eksempel:

“Hvis vi skal redde planeten, må vi handle nu!”

Det er både regulerende (en opfordring), relationelt (vi skal gøre det sammen), og måske også selvfremstillende (engagement).


Brug i skriftlig fremstilling

Du bruger sproghandlinger i dine egne tekster, fx:

  • I debatindlæg: “Jeg mener, at...” (selvfremstillende og regulerende)

  • I analyser: “Forfatteren viser, hvordan...” (informerende)

  • I dialog: “Skal vi mødes senere?” (spørgende)

  • I fortællinger: “Han skreg: Gå væk!” (regulerende og relationelt)

Hvis du er bevidst om sproghandlingen, kan du styre tonen og styrke din tekst.


Typiske elevfejl og misforståelser

  • At tro, sproghandlinger kun findes i taler

  • At analysere hvad der står, men ikke hvad det gør

  • At blande sproghandlinger og argumenttyper sammen

Tip: Brug begrebet aktivt. Det viser, at du forstår tekstens virkemidler og hensigt.


Øvelse 1: Genkend sproghandlingen

Hvad er sproghandlingen i hver sætning?

1. “Jeg vil gerne bede om stilhed.”

2. “Du er den bedste lærer, jeg har haft.”

3. “Hvornår afleverer du den?”

4. “Jeg føler mig uretfærdigt behandlet.”

5. “Luk vinduet!”


Svar:

1. Regulerende

2. Relationel

3. Spørgende

4. Selvfremstillende

5. Regulerende


Øvelse 2: Skriv din egen

Skriv én sætning for hver type sproghandling.

  • Informerende:

  • Spørgende:

  • Regulerende:

  • Selvfremstillende:

  • Relationel:


Eksempelbesvarelse:

  • Informerende: “Danskopgaven skal afleveres mandag.”

  • Spørgende: “Må jeg komme til orde?”

  • Regulerende: “Sæt dig ned.”

  • Selvfremstillende: “Jeg har altid elsket at skrive.”

  • Relationel: “Det betyder meget, at du lytter.”



Tjekliste: Har du styr på sproghandlinger?

  • Har du tænkt over, hvad der gøres med sproget – ikke bare hvad der siges?

  • Kan du navngive sproghandlingen i en sætning eller tekst?

  • Har du brugt sproghandlingen aktivt i din analyse eller tekst?

  • Forstår du, hvordan sproghandlinger påvirker læseren?

  • Kan du skelne mellem forskellige typer – også når flere er blandet?


Mød forfatteren:

Billede af

Uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium i 1998 og har siden da undervist i folkeskolens ældste klasser. Primært i dansk, engelsk, historie og kristendom. Har opdraget to naturvidenskabelige børn og arbejder stadig på sin hund.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på
Informationsbrev: En saglig og venlig måde at give besked på

Et informationsbrev er en af de mest brugte og praktiske teksttyper i hverdagen. Måske har du fået e...

Lene Møller Nielsen 14-08-2025
Hovedsætninger og ledsætninger
Hovedsætninger og ledsætninger

Du har nok hørt om hovedsætninger og ledsætninger i danskundervisningen, sammen med grundled og udsa...

Cathrine Noer Hjorth 08-11-2022
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus
Kunsten at lege med sprog: Stilistiske virkemidler i fokus

Er du stødt på begrebet stilistiske virkemidler, men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over? I...

Vár Haraldsen 29-09-2023
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90