Når du siger eller skriver noget, gør du mere end bare at give information. Du handler med sproget. Du kan stille spørgsmål, give ordrer, love noget, sige fra, gøre nogen glad eller såre dem – bare med ord. Det kaldes sproghandlinger.
Sproghandlinger handler altså ikke om, hvad du siger – men om hvad du gør ved at sige det. Hvis du lærer at genkende sproghandlinger, kan du bedre analysere tekster, forstå samtaler og skrive mere bevidst i dine egne opgaver.
I dette blogindlæg lærer du, hvad en sproghandling er, hvilke typer der findes, hvordan du kender dem i praksis, og hvordan du bruger dem i både analyser og dine egne tekster. Du får konkrete eksempler, øvelser og en tjekliste.
Hvad er en sproghandling?
En sproghandling er det, du gør med dine ord. Du handler sprogligt, hver gang du:
stiller et spørgsmål
giver en ordre
lover noget
advarer nogen
beder om noget
gør nogen opmærksom på noget
kommer med en følelse eller holdning
Du kan tænke på det som funktioner: Ikke bare hvad ordene betyder, men hvad de bruges til.
Eksempel:
“Det regner.”
Det kan bare være en konstatering (jeg siger, hvad vejret er). Men det kan også være en måde at:
få nogen til at tage en jakke på
vise, at jeg er utilfreds
invitere til at blive indendørs
undskylde, at jeg kom for sent
Det afhænger af situationen – og af hensigten bag ordene.
Typer af sproghandlinger
I dansk arbejder vi ofte med 5 grundlæggende sproghandlinger:
1. Informerende sproghandlinger
2. Spørgende sproghandlinger
3. Regulerende sproghandlinger
4. Selvfremstillende sproghandlinger
5. Relationelle sproghandlinger
1. Informerende sproghandlinger
Du giver oplysninger, forklarer eller konstaterer noget.
Eksempler:
“Min mor er sygeplejerske.”
“Kongen blev født i 1940.”
“Jeg synes, teksten er svær.”
Du bruger denne type i fx faktatekster, analyser og beskrivelser.
2. Spørgende sproghandlinger
Du vil vide noget eller have svar.
Eksempler:
“Hvad tid er det?”
“Må jeg gå nu?”
“Hvordan ender historien?”
Du bruger denne type i dialog, interviews, debat og hverdagskommunikation.
3. Regulerende sproghandlinger
Du prøver at styre noget – få nogen til at gøre noget, love noget, holde op med noget.
Eksempler:
“Luk døren!”
“Du må ikke snyde.”
“Kan du ikke hjælpe mig?”
Det kan være befalinger, opfordringer, forbud, tilladelser eller ønsker. I tekstanalyse ser du det i fx reklamer, politiske taler eller debatindlæg.
4. Selvfremstillende sproghandlinger
Du fortæller noget om dig selv – hvordan du ser dig selv, hvad du mener, føler eller drømmer om.
Eksempler:
“Jeg er så nervøs lige nu.”
“Jeg elsker at synge.”
“Jeg har altid haft svært ved at sige nej.”
Bruges meget i dagbøger, personlige beretninger og essays.
5. Relationelle sproghandlinger
Du viser hvordan du forholder dig til andre – skaber kontakt, viser respekt, gør nogen glade eller vrede.
Eksempler:
“Tak for hjælpen!”
“Undskyld.”
“Du er virkelig god til det.”
De relationelle sproghandlinger bygger bånd mellem mennesker – og kan også nedbryde dem.
Eksempel: Én sætning, mange handlinger
“Skal du virkelig tage den på?”
Afhængigt af tone og situation kan det være:
et spørgsmål (vil du virkelig?)
en kritik (den er grim)
en joke (du ligner en klovn)
en opmuntring (du tør godt!)
Du skal altså ikke bare læse ordene, men forstå konteksten og hensigten.
Hvorfor er sproghandlinger vigtige?
Sproghandlinger hjælper dig med at:
Forstå, hvad der egentlig bliver sagt i en tekst eller samtale
Skrive mere præcist og målrettet
Argumentere stærkere
Analysere bedre
Undgå misforståelser
Når du kan sætte ord på, hvad nogen gør med sproget, får du meget mere ud af både læsning og skrivning.
Brug i tekstanalyse
Du bruger sproghandlinger i analyse, når du fx skal vurdere:
Hvad en afsender vil opnå med en tekst
Hvordan sproget påvirker læseren
Om der bruges regulerende sprog (reklamer, taler)
Om sproget er relationelt (forhold til publikum)
Om teksten er selvfremstillende (selvbiografisk, personlig stil)
Eksempel:
“Hvis vi skal redde planeten, må vi handle nu!”
Det er både regulerende (en opfordring), relationelt (vi skal gøre det sammen), og måske også selvfremstillende (engagement).
Brug i skriftlig fremstilling
Du bruger sproghandlinger i dine egne tekster, fx:
I debatindlæg: “Jeg mener, at...” (selvfremstillende og regulerende)
I analyser: “Forfatteren viser, hvordan...” (informerende)
I dialog: “Skal vi mødes senere?” (spørgende)
I fortællinger: “Han skreg: Gå væk!” (regulerende og relationelt)
Hvis du er bevidst om sproghandlingen, kan du styre tonen og styrke din tekst.
Typiske elevfejl og misforståelser
At tro, sproghandlinger kun findes i taler
At analysere hvad der står, men ikke hvad det gør
At blande sproghandlinger og argumenttyper sammen
Tip: Brug begrebet aktivt. Det viser, at du forstår tekstens virkemidler og hensigt.
Øvelse 1: Genkend sproghandlingen
Hvad er sproghandlingen i hver sætning?
1. “Jeg vil gerne bede om stilhed.”
2. “Du er den bedste lærer, jeg har haft.”
3. “Hvornår afleverer du den?”
4. “Jeg føler mig uretfærdigt behandlet.”
5. “Luk vinduet!”
Svar:
1. Regulerende
2. Relationel
3. Spørgende
4. Selvfremstillende
5. Regulerende
Øvelse 2: Skriv din egen
Skriv én sætning for hver type sproghandling.
Informerende:
Spørgende:
Regulerende:
Selvfremstillende:
Relationel:
Eksempelbesvarelse:
Informerende: “Danskopgaven skal afleveres mandag.”
Spørgende: “Må jeg komme til orde?”
Regulerende: “Sæt dig ned.”
Selvfremstillende: “Jeg har altid elsket at skrive.”
Relationel: “Det betyder meget, at du lytter.”
Tjekliste: Har du styr på sproghandlinger?
Har du tænkt over, hvad der gøres med sproget – ikke bare hvad der siges?
Kan du navngive sproghandlingen i en sætning eller tekst?
Har du brugt sproghandlingen aktivt i din analyse eller tekst?
Forstår du, hvordan sproghandlinger påvirker læseren?
Kan du skelne mellem forskellige typer – også når flere er blandet?