Har du ikke helt styr på, hvad naturalisme er for noget? Så læs med her, for her vil vi dykke ned i naturalismens spændende verden af filosofiske tanker, spændende litteratur og flotte malerier. Vi vil dykke ned i forfattere, malere og naturalismens generelle indvirkning på den kunstneriske verden og teater.
Hvad er naturalisme?
Naturalismen er en del af de ismer, man kan støde på inden for litteratur og kunst.
Naturalismen er en periode fra 1870-1890, men slår rødder op i 1900-tallet.
Selvom naturalismen ofte står i skyggen af sin forgænger, er den en bemærkelsesværdig kunstnerisk bevægelse, der dykkede endnu dybere ned i menneskelig natur og det omgivende miljø. Naturalismen var et forsøg på at skildre virkeligheden i al dens nøjagtighed. Denne litterære bevægelse satte et dybt præg på både litteratur, kunst og filosofi.
Naturalismens forfattere og kunstnere stræber efter at beskrive virkeligheden objektivt uden at tilføje romantiske eller idealiserede elementer. De studerer og dokumenterer menneskers liv og naturen i detaljer. Naturalister betragter mennesker som en del af dyrene og fokuserer på de instinkter og basale drifter, der styrer menneskelig adfærd. Man ser altså mennesket som et biologisk væsen.
Vi har lavet beskrivelse af de kunstarter, som naturalismen har sat sit præg på, og hvad disse præg indebærer:
Naturalismen som bevægelse inden for billedkunst og malerier:
Inden for billedkunstens verden søgte naturalismen at portrættere verden så præcist som muligt. Malere malede altså kun det, de så, og de var således objektive. De forsøgte ikke at påvirke nogen med et bestemt budskab til forskel for eksempelvis socialrealismen. Er relateret til udviklingen af friluftsmalerier.Naturalismen som bevægelse inden for filosofi:
Naturalisme er, inden for filosofiens verden, en tankegang, der ser naturen som det eneste i verden, som er virkeligt.
Naturalismen er altså imod alt, som anses som overnaturligt, da denne tankegang ikke tror på, at naturen (herunder også universet) bliver styret af en gud eller af en særlig spirituel kraft.
Naturalismen tror på, at naturen er skabt af sig selv og opretholder sig selv. Naturen har dermed alle forklaringer.
Naturalismen tror på, at al eksistens erkendes gennem naturvidenskaben og dens metoder.
Naturalismen var i centrum i slutningen af 1800-tallet. Og det var her, at især Darwin og hans teorier gjorde sit indtog i mange menneskers bevidsthed. Darwins teorier bidrog til at naturvidenskaben blev sat i højsædet, og man så nu mennesket som en højtudviklet dyr. Mennesket var altså naturalistisk og (såvel som dyret) styret af drifter og instinkter. Naturalismen ser på åndelige, spirituelle og psykiske processer som en udvikling, der kommer efter alt det fysiske.Naturalismen som bevægelse inden for litteratur:
Naturalismen startede i Danmark med Georg Brandes berømte forelæsning Indledning til Emigrantlitteraturen fra 1872. Hans satte fokus på kritisk litteratur og tog derfor modstand til dyrkelsen af idyl, som man ellers så meget af i romantikken.
Naturalismen blev omtalt for første gang i Èmilie Zolas forord til romanen Thérése Raquin. I Romanen beskrev hun, at menneskets psykologiske og biologiske reaktioner var noget som man kunne analysere på. Også Darwins tanker om evolution prægede litteraturen i den periode, hvor hans teorier gik igen i mange noveller og romaner.
Man ser nogle konkrete naturalistiske kendetegn inden for litteraturen i den periode, og disse kendetegn er blandt andet:
Metaforer om natur:
Som blandt andet kommer til udtryk i novellen: Lønningsdag af Martin Andersen Nexø. I denne novelle bruges en metafor om natur til at beskrive sociale modsætninger i samfundet.Naturvidenskabelig determinisme:
Determinisme er en forståelse af, at alt, hvad der sker i verden, er forudbestemt. Alt vil ske på en bestemt måde. Mennesker har derfor i bund og grund ikke en fri vilje, selvom de kan påvirkes af arv og miljø. Denne forståelse af, at alt er forudbestemt, kan ses i eksempelvis Amalie Skrams værker om døden.Nøjagtige miljøbeskrivelser:
Naturalistisk litteratur indeholder ofte nøjagtige beskrivelser om miljøerne, som omgiver karaktererne, og som påvirker dem og deres skæbne. Det er kendetegnende ved naturalistiske værker, at miljøbeskrivelserne ofte kan vægte tungere end andre elementer i historierne.Naturalismen som bevægelse inden for teater:
Naturalismens præg på teater gjorde, at forestillingerne nu skulle være så tæt på virkeligheden som muligt. Der var derfor mindre plads til at skuespillerne kunne improvisere, da der blev lagt vægt på nøjagtige beskrivelser af virkeligheden i form af eksempelvis hverdagsproblemer.
Skuespillere skulle bruge længere tid på at studere deres roller og leve sig ind i dem, for at det virkede så realistisk som muligt for publikum. Naturalismen prægede også scenografien. Teaterstykkerne foregik ofte i en scene, som skulle forestille en stue, hvor alle scener og dramatiker skulle foregå. Den fjerde væg i husets stue var fjernet, og det var denne vinkel, som publikum kunne se det hele udspille sig fra.
Skuespillerne anvendte både indre og ydre teknikker i deres præstationer. Den ydre teknik omfattede fysiske handlinger som stemmebrug, fysiske bevægelser og tempo. Disse handlinger involverede ofte almindelige dagligdags aktiviteter, som at udføre huslige pligter.
På den anden side fokuserede den indre teknik på skuespillernes evne til at leve sig ind i deres roller. Her spillede miljøet en afgørende rolle, idet det udgjorde de konkrete omstændigheder omkring karaktererne. Motivation var drivkraften bag karakterens handlinger, og ændring af stemning så man gennem karakterens erindringer.
Kendte malere inden for naturalismen:
Gusvave Courbet (1819 - 1877)
Gusvave Courbet siges at være foregangsmand for naturalismen. Han var en fransk maler. Han malede blandt andet værkerne:Landsbydamer i 1852
Bryderne i 1853
De badende i 1853
Den sovende spindekone i 1853
Hvedesigterne i 1854
Jean-Francois Millets (1814-1875)
Jean-Francois Millets var en fransk maler, som malede malerier af de elementer han så i bondelivet - herunder arbejdere, bønder, og folket. Han var søn af en bonde og uddannet som landmand. Senere i livet studerede han, og han kom til Paris i 1837, hvor han begyndte at male. Han malede blandt andet værkerne:Portrait de la veuve Roumy i 1842
Angelus, i 1857–1859
Portræt af Armand Ono, i ca. 1843
Brødbageren i 1854
Portræt af Pauline Ono i 1843-44
Manden med hakkeren i ca. 1860-1862
La Charité i 1859
Le rocher du Castel Vendon, 1848
Max Liebermann (1847 - 1935)
Max Liebermann var søn af en rig jødisk mand, og han fik meget undervisning i malerkunst. Han studerede også filosofi, og som 21-årig begyndte han et kunststudium. Her blev der undervist i historiemaleriet, men det interesserede ham ikke. Han malede billeder om landlivet, og senere malede han billeder om borgerskabet. Han malede blandt andet værkerne:Gänserupferinnen i 1872
Kartoffelernte i 1875
Der zwölfjährige Jesus im Tempel i 1879
Altmännerhaus in Amsterdam i 1880
Freistunde im Amsterdamer Waisenhaus i 1882
Wäschebleiche i 1883
Badende Knaben i 1900
Polospiel i 1902
Landschaften von Noordwijk i 1906
Portræt “Wether Nernst” i 1912
Gartenbank unter dem Kastanienbaum im Wannseegarten i 1925
Portræt Paul Hindenburg i 1927
Peder Severin Krøyer (1851 - 1909)
Peder Severin Krøyer var en dansk/norsk maler. Han er kendt som en af skagensmalerne. Han voksede op i København men var født i Norge. Han studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og hans værker er nogle af de dyreste i Danmark. Flere af hans malerier koster mere end en million danske kroner. Han malede blandt andet værkerne:Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville i 1879
Italienske landsbyhattemagere.Sora i 1880
Det Hirschsprungske familiebillede i 1881
I købmandens bod, når der ikke fiskes i 1882
Ved Frokosten i 1883
Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand. Sildig eftermiddag i 1883
Skagboere går ud på nattefiskeri. Sildig Sommeraften. i 1884
Sommerdag ved Skagens Sønderstrand i 1884
Komiteen for den franske Kunstudstilling i København 1888 i 1888
Marie i haven i 1895
Døtrene Benzon i 1897
Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand i 1899
Sommeraften ved Skagens strand i 1899
Sankt Hansblus på Skagen strand i 1906
To kendte forfattere inden for naturalismen og deres værker:
Amalie Skram (1846 – 1905)
Amalie Skram skrev blandt andet:Madam Høiers Lejefolk i 1882
Karens jul i 1885
Constance Ring i 1885
Bøn og anfægtelse i 1885
Knut Tandberg i 1886
Om Albertine i 1887
Lucie i 1888
Bobler i 1889
Fjældmennesker i 1889
J.P. Jacobsen (1847 – 1885)
Jens Peter Jacobsen skrev blandt andet:Skud i Taagen i 1875
Fru Marie Grubbe i 1876
To verdener i 1879
Niels Lyhne i 1880
Mogens og andre Noveller i 1882
Du er nu forhåbentligt blevet klogere på naturalismen. Hvis du føler, at du ellers mangler ekstra lektiehjælp i dansk, kan du kontakte GoTutor, og så står vi klar til at hjælpe dig med en dygtig tutor.