Romantikken er en periode i dansk historie, som også bliver kaldt for guldalderen.
Tidsmæssigt befinder vi os i årstallet 1802 og bevæger os frem til 1850, hvor industrialiseringen begynder sit indtog.
Efter sigende startede romantikken med Oehlenschlägers digt “Guldhornene” fra 1802.
Digtet henviser bl.a. til tyveriet af guldhornene og den efterfølgende omsmeltning, som blev en national affære. Det var med Oehlenschlägers digt og hans store digtsamling “Digte 1803”, at romantikken fik sit gennembrud i dansk litteratur.
Danmark havde været en hård tid igennem, og nationaløkonomien var i så ringe stand, at staten gik bankerot i 1813. Det var en hård tid for de fleste danskere, men digtet “Guldhornene” markerede en ny begyndelse og en ny periode inspireret af tanker om bevidsthed, ånd og den materielle verden.
Helt romantisk og gylden var guldalderen dog ikke. Men på trods af de modsatrettede følelser, som opstod pga. afmagt og den triste tilstand i Danmark, karakteriseres romantikken alligevel i dag som en periode præget af fremgang. På trods af nederlag og økonomisk krise lykkedes det at skabe produktivitet og en positiv, åndelig stemning.
Den historiske kontekst for en romantisk periode
For at forstå hvorfor det danske samfund bevægede sig i denne retning, må man se på, hvad der skete i årene op til Oehlenschlägers digt, som ændrede kursen for dansk kunst og kultur.
Oplysningstiden, som varede fra ca. 1750-1800, blev anset for at være en følelseskold tid pga. dens dyrkelse af fornuft. Det var en tid præget af mange faktorer. (1) Et opgør med det holistiske og følelsesmæssige tomrum, som havde hersket i oplysningstiden. (2) Inspiration fra lignende strømninger fra Tyskland, England og Frankrig. (3) En modreaktion af afmagt i forbindelse med nederlagene i krigene i begyndelsen af århundredet. Man begyndte derfor at lede efter en anden form for forståelse af verden omkring sig. En helhedsforståelse, som var præget af eksperimenter, filosofi og religion. Forskere og studerende over hele Europa arbejdede med at perfektionere videnskaberne og forsøgte at udvikle apparater og metoder til at måle verden mere nøjagtigt.
Den økonomiske situation i Danmark var dårlig, bl.a. pga. udgifterne til krigsførelse under Englands- og Napoleonskrigene. Situationen havde tvunget staten til at hæve skatterne i hele landet, og man skulle eksempelvis betale skat både ved køb og salg af ejendom, hvilket bevirkede, at staten fik penge to gange.
I 1814 begyndte den danske økonomi dog at genvinde noget værdi, og i 1818 blev den danske nationalbank oprettet med henblik på at give en mere neutral og pålidelig nationaløkonomi. Udviklingen i økonomi og strømmene i samfundsudviklingen bevirkede altså, at det danske samfund bevægede sig fra krise til fremgang. Men hvordan skete det egentlig?
Landboreformer og den nye skolelovgivning
Den første del af 1800-tallet var en form for overgangsperiode. Der bliver gennemført landboreformer, og den nye klasse af selvejerbønder etablerer sig. Naturen bliver dyrket i langt højere grad end før. Der bliver bl.a. oprettet Fredskovsforordningen i 1805, som resulterer i, at skovene begynder at brede sig. Dette kommer også til udtryk i den danske guldalders romantiske dyrkelse af naturen.
Godsejerne var stadig øverst i landbrugssamfundets hierarki, men pga. en stigning i indbyggertallet, samt skolelovgivningen fra 1814, begyndte flere bønder, husmænd og landarbejdere nu uddanne sig selv og deres børn i højere grad end før. Præsterne i kirken havde tidligere stået for undervisning af arbejdernes børn, men med den nye skolelovgivning fik de nu seminarieuddannede lærere. Resultatet blev et løft af den danske befolkning, som blev gjort bekendt med et højere selvværd. De blev dermed også mere kritiske overfor, hvordan de ønskede at leve deres liv og deltage i samfundet.
Med denne nye indsigt og levestandard kunne befolkningen fra de lavere sociale klasser nu selv læse og fortolke de religiøse skrifter, og de ville selv “vække ånden” frem for at lade en præst være repræsentant for det åndelige i samfundet. Denne udvikling blev bl.a. en af forudsætningerne for højskolernes opståen. Den nye selvbevidsthed førte også til mere dannede og ambitiøse mennesker, og med dannelse og viden følger det højere selvværd.
Det var altså landboreformerne, der havde den mest afgørende udvikling for Danmark.
Landbrugssamfundet blev konkurrencedrevet med fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital, og sideløbende med selveje og dannelse medførte det den mentalhistoriske individualisering, som mange mener, vi stadig mærker i dag.
Kunst, kultur og den romantiske samfundsudvikling
Indenfor kunst og kultur mærkede man også udviklingen i, hvordan livet fremstilles i både digte, eventyr og billeder. De nye filosofiske ideer og dagligdagslivets udvidelse af horisonter forandres gennem en gensidig påvirkning.
Romantikken satte fornuft og erfaring overfor idé og inspiration, som skulle løfte mennesket og åbne op for oplevelser af en guddommelig ånd. En ånd, som nu gennemtrængte alt levende med enhed og harmoni. Denne romantiske tilgang til livet udmøntede sig også i en dyrkelse af den nordiske oldtid og middelalderen, samt i digtning i form af folkeviser og eventyr. Bondens slidsomme liv blev idealiseret og beskrevet på realistisk vis i tidens kunst. Man hyldede det og ophøjede det til at være efterlevelsesværdigt.
I den romantiske litteratur er den jævne mand eller kvinde ofte repræsentanter for det ideelle og ureflekterede liv i forening med noget guddommeligt. Den største repræsentant, vi har inden for litteratur i romantikken, er H.C. Andersen (1805-1875), som på trods af en fattig start på livet blev verdensberømt med sine over 200 eventyr og historier. Andersen dyrkede ofte den jævne mand og kvinde i sine værker, men især også kærlighed, lidelse, længsel og tragedie. Fælles for mange af hans tekster er dog, at guldalderidealet om en særlig dansk folkesjæl ofte optræder i hans eventyr.
Udover idealiseringen af den danske landidyl kritiserer H.C. Andersen også fattigdom og snobberi gennem satire, hvilket giver os et indblik i den historiske samtids verden. På trods af at Andersen kom fra et lille land som Danmark, er hans værker alligevel nået jorden rundt, pga. at hans temaer er så universelle, som de er. Han er stadig en af de mest læste forfattere på verdensplan.
Inden for malerkunst har vi C.W. Eckersberg (1783-1853), som var professor ved kunstakademiet og et kæmpe tegnetalent. Eckersberg dyrkede ligeledes idealer om harmoni og følelser.
Igennem hans meget smukke malerier af landskaber, natur og mennesker udtrykte han datidens idealer om følelsesdybde og dyrkelsen af fortiden som værende ideel og skøn.
I den anden ende af den danske samfundsudvikling finder vi på naturvidenskabens vegne H.C. Ørsted (1777-1851), som opdagede elektromagnetismen og var en ivrig debattør af filosofiske emner.
Opdagelsen af elektromagnetismen åbnede et helt nyt felt inden for fysikkens verden, og man begyndte at eksperimentere med nye metoder til at måle verden omkring sig på.
H.C. Ørsted opfattede det som en pligt at oplyse borgerskabet om naturvidenskaben og dens betydning, og med dannelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 indskrev Ørsted sig i historiebøgerne som værende pioner i den danske folkeoplysnings historie.
Romantikken er og har altså været en utrolig vigtig periode for den danske kulturskat og for videreudvikling af de videnskabelige discipliner. Det er en periode, der har været med til at give os en forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvordan vores samfund med kunst, kultur og politik har udviklet sig op igennem tiden.
Kilde: Cleemann Rasmussen, M., Larsen, T. P., Juel Lavtsen, U. (2014). Danmarks Historie 167-177.