Litterære perioder i Danmark

Hvorfor lære om litterære perioder? Mennesker har altid fortalt hinanden historier, og vi gør det stadig. Når du taler med vennerne om en serie, en podcast, YouTube-videoer, sangtekster eller en film, taler I samtidig om drømme, trends, ideer og problemer, der er "oppe i tiden". Det er en måde, vi taler om os selv og hinanden på – uden at tale om os selv og hinanden.

For at forstå ældre tekster er det en hjælp at vide, hvad der rørte sig i deres samtid. Ellers bliver det lidt ligesom, når din mor forsøger at forstå en TikTok'er. Man misser lidt pointen…

Vi starter med de store penselstrøg fra middelalder til senmodernitet for så at gå lidt tilbage og se på hvert årti de sidste 100 år.

Her får du en oversigt over de vigtigste litterære perioder med "hot og not"-punkter og en forklaring på, hvorfor folk tænkte og skrev, som de gjorde.

Indholdsfortegnelse

• Middelalder (ca. 1100–1500)

• Renæssance og Barok (ca. 1500–1700)

• Oplysningstiden (ca. 1700–1800)

• Romantikken (ca. 1800–1870)

• Det Moderne Gennembrud (ca. 1870–1900)

• Modernisme og senmodernisme (ca. 1900–i dag)

• 1920’erne – Eksperiment og ny begyndelse

• 1930’erne – Kriselitteratur og ideologi

• 1940’erne – Krig og besættelse

• 1950’erne – Eksistens og skyld

• 1960’erne – Oprør og eksperiment

• 1970’erne – Politisk og feministisk litteratur

• 1980’erne – Personligt, poetisk og punket

• 1990’erne – Globalisering og ironi

• 2000’erne – Autofiktion og sårbarhed

• 2010’erne – Stemmer og strukturer

• 2020’erne – Klima, kriser og krop

Middelalder (ca. 1100–1500)

Hvorfor tænkte man sådan?
I middelalderen var samfundet styret af religion og tradition. Kirken havde stor magt over befolkningen og bestemte, hvad der var rigtigt og forkert. De fleste mennesker kunne ikke læse, så viden blev videregivet gennem mundtlige historier og religiøse ritualer. Livet var ofte kort og hårdt, så man søgte tryghed og mening i troen på Gud.

Kunst: Middelalderens billedkunst var religiøs og symbolsk. Kalkmalerier i kirker og illuminerede håndskrifter prægede tiden. Billederne havde ikke fokus på realisme, men på det åndelige.

HOT:

• Gud og kristendom

• Helgener og mirakler

• Ridderidealer som ære og hævn

• Rim og remser

NOT:

• Kritik af kirken

• Ego og personlig frihed

• Humor

• Kærlighed uden for ægteskab

Eksempler du måske kender:

• Ebbe Skammelsøn og Marsk Stig – folkeviser (nemme at analysere med fokus på ære, hævn og skæbne)

• Hjertebogen – middelalderlige kærlighedsfortællinger i bearbejdet udgave

• Ravnkel Frøsigssons saga – norrøn saga om ret, ære og hævn (findes i let bearbejdede versioner)

Renæssance og Barok (ca. 1500–1700)

Hvorfor tænkte man sådan?
I renæssancen begyndte man at interessere sig for mennesket som individ og genopdage antikkens filosofi, kunst og naturvidenskab. Trykpressen gjorde det muligt at udbrede viden. I barokken blev verden igen set som Guds skaberværk, men nu med fokus på livets skrøbelighed og det dramatiske.

Kunst: I renæssancen blev mennesket centrum i kunsten, som blev mere realistisk og naturtro. I barokken blev maleriet dramatisk med stærke lys- og skyggevirkninger og religiøse motiver.

HOT:

• Videnskab og opdagelser

• Menneskets frihed

• Store følelser

• Symboler og metaforer

NOT:

• Simpelt sprog

• Realisme

• Kritik af kongen

• Lige rettigheder

Eksempler du måske kender:

• Thomas Kingo – udvalgte salmer, fx Sorrig og glæde

• Leonora Christine – uddrag af Jammers Minde (bearbejdet)

• Bibelcitater brugt i salmedigtning

Oplysningstiden (ca. 1700–1800)

Hvorfor tænkte man sådan?
Oplysningstiden opstod som en reaktion på blind tro og enevælde. Man begyndte at stole på fornuft, erfaring og videnskab i stedet for religion alene. Der blev skrevet for at oplyse, forbedre og frigøre mennesket. Tanker om demokrati og menneskerettigheder blev født.

Overgangsperiode mellem Barok og Oplysningstid (ca. 1730-1780) kaldes Rokoko. Rokokoen er ikke en selvstændig litterær periode i Danmark, men snarere en stilretning, især i lyrik og kunst. Den er mere let, elegant og verdslig end barokken og ses fx i Ludvig Holbergs digte.

Kunst: Maleriet blev præget af klassicisme og idealer om harmoni og orden. Portrætter og historiske motiver var populære – kunst skulle undervise og oplyse.

HOT:

• Fornuft og logik

• Satire og komedier

• Menneskerettigheder

• Kritik af overtro

NOT:

• Blind tro

• Uvidenhed

• Magtmisbrug

• Kvinders udelukkelse

Eksempler du måske kender:

• Ludvig Holberg – Jeppe på Bjerget, Erasmus Montanus 

Romantikken (ca. 1800–1870)

Hvorfor tænkte man sådan?
Romantikken opstod som et modsvar til oplysningens kolde fornuft. Man savnede følelser, fantasi og æstetik. Man dyrker tanken om, at gud er i alt i naturen. Mange så derfor naturen som porten til en større sandhed og mente, at kunst og poesi kunne vise os det smukke og det åndelige i livet. Perioden kaldes også Guldalderen, fordi det gik godt for kunst og videnskab i Danmark. Til gengæld var tabet af Norge og Statsbankerotten med til at gøre virkeligheden ret upopulær og drømme til det hotte. 

Kunst: Romantiske malere som J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard skildrede naturen som noget stort og åndeligt. Guldaldermalerne i Danmark viste også hverdagens skønhed og nationale motiver.

HOT:

• Følelser og drømme

• Længsel

• Folket og folkeeventyr

• Fantasi 

• Gud, konge og fædreland

• De gamle nordiske guder som mystiske væsener

• Naturen som noget besjælet og helligt

• Uheldige helte

NOT:

• De lærde

• Fornuft uden følelse

• Byens larm

Eksempler du måske kender:

• H.C. Andersen – Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Skyggen, Klokken

• Folkeeventyr fra brødrene Grimm – fx Hans og Grete og Rødhætte

• Asbjørnsen og Moe – norske eventyr som Trolden der havde en glaskugle i panden

Det Moderne Gennembrud (ca. 1870–1900)

Hvorfor tænkte man sådan?
Under Det Moderne Gennembrud forandrede verden sig hurtigt med industrialisering og urbanisering. Uretfærdighed blev mere synlig, når de fattige boede sammen i byer og ikke hos de rige jordbesiddere på landet. Mange forfattere følte et ansvar for at åbne folks øjne for samfundets skyggesider. Det var vigtigt at skrive om virkelighedens problemer. Litteraturen skulle sætte problemer under debat.

Man troede ikke længere på, at det var Gud, der havde en plan og styrede det enkelte menneskes skæbne som i Den grimme ælling. Man tænkte snarere, at den var styret af drifter og samfundets undertrykkende mekanismer som i Ørneflugt af Pontoppidan.

Kunst: Realismen kom også i billedkunsten. Malere som L.A. Ring og H.A. Brendekilde viste det hårde liv på landet og i arbejderklassen med socialt engagement.

HOT:

• Realisme

• Politiske digte, der kan spredes som sange blandt arbejderne

• Kvindekamp

• Samfundsdebat

• Naturalisme

• Åbne slutninger, der skal få læseren til at handle

NOT:

• Skønmaleri

• Eventyr og fantasi

• Uretfærdighed og undertrykkelse

• Tavse tjenestepiger

• Gud uden kritik

Eksempler du måske kender:

• Amalie Skram – uddrag af Constance Ring

• Henrik Pontoppidan – Ørneflugt

• Herman Bang – Ved Vejen 

• Jeppe Aakjær – Tyendesang

Modernisme og senmodernisme (ca. 1900–i dag)

Hvorfor tænkte man sådan?
Efter to verdenskrige og store teknologiske fremskridt følte mange mennesker sig fremmedgjorte. Det gav anledning til at eksperimentere med sproget og litteraturens form. Forfatterne beskrev ikke verden, som den så ud, men som den blev oplevet indefra.

Kunst: Billedkunsten blev eksperimenterende. Surrealisme, ekspressionisme og abstrakt kunst slog igennem. I Danmark ses det fx hos Asger Jorn og COBRA-bevægelsen.

HOT:

• Eksperimenter med form

• Symbolik og billeder

• Indre monologer

• Angst og fremmedgørelse

NOT:

• Traditionel kronologi

• Klar morale

• Klassisk harmoni

• Tryghed

Eksempler du måske kender:

• Tom Kristensen – digtet Angst

• Karen Blixen – Babettes gæstebud

• Inger Christensen – Det

1920’erne: Eksperiment og ny begyndelse

Hvorfor tænkte man sådan?
Efter 1. Verdenskrig forsøger man at forstå en verden i opbrud. Troen på fremskridt er svækket, men der opstår også nye strømninger og en trang til at eksperimentere. I Danmark blomstrer kulturlivet, og forfattere udfordrer sproget og virkeligheden. Surrealismen opstår som en skuffelse over virkeligheden.

Kunst: Eksperimenterende stilarter som surrealisme og ekspressionisme breder sig i Europa. I Danmark ses symbolisme og nyklassicisme, fx hos Vilhelm Lundstrøm.

HOT:

• Indre monologer

• Eksperimenter med form

• Psykologi og sindets dybder

• Surrealisme og symbolik

NOT:

• Realistisk konsensus

• Borgerlig pænhed

• Traditionel fortælleform

• Forudsigelige slutninger

Eksempler du måske kender:

• Tom Kristensen – Hærværk

• Emil Bønnelycke – Asfalt 

1930’erne: Kriselitteratur og ideologi

Hvorfor tænkte man sådan?
1930’erne er præget af økonomisk krise og politiske spændinger. Fascisme og kommunisme vinder frem i Europa. Mange forfattere skriver med et tydeligt politisk sigte og diskuterer menneskets ansvar og samfundets indretning.

Kunst: Samfundskritik og politisk kunst præger maleriet. Mange kunstnere viser arbejdere og hverdagsliv. Socialrealisme bliver udbredt, fx hos Harald Giersing og Elof Risebye.

HOT:

• Samfundskritik

• Politisk engagement

• Solidaritet

• Arbejderkultur

NOT:

• Neutralitet

• Uforpligtende kunst

• Elitær individualisme

• Upolitisk underholdning

Eksempler du måske kender:

• Hans Scherfig – Det forsømte forår

• Martin Andersen Nexø – Pelle Erobreren eller Ditte Menneskebarn (uddrag)

• Tove Ditlevsen – tidlige digte

1940’erne: Krig og besættelse

Hvorfor tænkte man sådan?
Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark præger hele årtiet. Forfattere beskæftiger sig med modstand, frihed og moral, og mange forsøger at genopfinde dansk identitet og menneskelig værdighed midt i krig og kaos.

Kunst: Under besættelsen blev kunsten et sted for både modstand og eftertænksomhed. Symbolik og mørke farver prægede mange værker. Asger Jorn begyndte at gøre sig gældende.

HOT:

• Modstand og moral

• National identitet

• Frihedskamp

• Menneskelige værdier

NOT:

• Nazisme

• Passivitet

• Upersonlighed

• Ligegyldighed

Eksempler du måske kender:

• Morten Nielsen – digte fra Krigere uden våben

• Martin A. Hansen – Lykkelige Kristoffer

1950’erne: Eksistens og skyld

Hvorfor tænkte man sådan?
Efter krigen blev mange optaget af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan mennesket bliver i stand til ondskab, som den man så under krigen.  Eksistentialismen fylder i tiden – en filosofi, der handler om ansvar, valg og skyld. Mange søgte efter mening i religion eller kunst, og litteraturen blev et sted, hvor man kunne udforske skyld, skam og tro.

Kunst: Eksistens og tomhed blev temaer i malerkunsten. COBRA-oprøret klinger ud, og der opstår en mere stilfærdig modernisme. Richard Mortensen eksperimenterer med farve og form.

HOT:

• Eksistensfilosofi

• Religiøs, filosofisk og psykologisk søgen efter svar

• Skyld og ansvar

• Indre konflikter

NOT:

• Let underholdning

• Overfladiskhed

• Stereotyper

• Enkle løsninger

Eksempler du måske kender:

• Tove Ditlevsen – Barndommens gade (uddrag), noveller og digte

• Thorkild Bjørnvig – digte

• Peter Seeberg – kortprosatekster

1960’erne: Oprør og eksperiment

Hvorfor tænkte man sådan?
Ungdommen rejser sig mod autoriteter. Seksuel frigørelse, kvindebevægelse og nye teknologier ændrer samfundet. Litteraturen følger med og sprænger rammerne – både i form og indhold. Eksperimenterende prosa og poesi vokser frem.

En stilretning under modernismen er naivismen. Naivistiske tekster kan virke barnlige eller enkle, men rummer ofte stærk samfundskritik. Benny Andersen og Halfdan Rasmussen skriver naivistisk.

Kunst: Popkunst, happenings og eksperimenterende installationer præger tiden. Maleriet får konkurrence af nye medier. Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard er fremtrædende navne.

HOT:

• Seksuel frigørelse

• Nye fortælleformer

• Provokation

• Ungdommens stemme

NOT:

• Autoritetstro

• Traditionelle kønsroller

• Konventionelle romaner

• Tavshed

Eksempler du måske kender:

• Klaus Rifbjerg – Den kroniske uskyld

• Villy Sørensen – Sære historier

• Benny Andersen – digte

1970’erne: Politisk og feministisk litteratur

Hvorfor tænkte man sådan?
Samfundet skal ændres – og litteraturen skal hjælpe til. Forfattere skriver om klassekamp, kvinders liv og kampen mod undertrykkelse. Litteraturen er aktivistisk, oplysende og engageret – det personlige er politisk.

Kunst: Politisk kunst og feministisk billedkunst vinder frem. Kvindelige kunstnere bruger kroppen som tema og medium. Kunst bliver en del af samfundsdebatten.

HOT:

• Kvinders erfaringer

• Klassekamp

• Politisk engagement

• Ligestilling

NOT:

• Skønhedsidealer

• Tavshed

• Apolitisk kunst

• Lukkede rum

Eksempler du måske kender:

• Vita Andersen – Hold kæft og vær smuk (uddrag)

• Dea Trier Mørch – Vinterbørn (uddrag)

• Halfdan Rasmussen – samfundskritiske digte

1980’erne: Personligt, poetisk og punket

Hvorfor tænkte man sådan?
Reaktion på 70’ernes tunge alvor. Nu gælder det følelser, stil og individualitet. Punkbevægelsen og "no future"-stemning giver stemme til vrede og håbløshed. Poesien bliver eksistentiel og rå, ofte skrevet af unge stemmer med et klart nej til pænhed og normer.

Kunst: Kunstscenen bliver individualistisk og farverig. Der ses en tilbagevenden til maleriet. Punkens æstetik påvirker udtrykket, og nye materialer tages i brug.

HOT:

• Punk og poesi

• Vrede og fremmedgørelse

• Det følsomme jeg

• Visuel og rytmisk lyrik

NOT:

• Optimisme

• Pæne svar

• Samfundskonsensus

• Lange romaner

Eksempler du måske kender:

• Michael Strunge – digte fra Væbnet med vinger

• Dan Turèll – Vangede billeder

• Pia Tafdrup – digte

1990’erne: Globalisering og ironi

Hvorfor tænkte man sådan?
Verden bliver global, internettet vokser, og alt er muligt. Litteraturen reagerer med ironi og leg – ofte med et glimt i øjet. Forfattere kombinerer genrer og leger med formen. Der er afstand til det højstemte, men samtidig en søgen efter noget ægte.

Kunst: Installationskunst, video og konceptkunst vokser frem. Humor og ironi spiller en stor rolle. Talrige kunstnere arbejder internationalt og eksperimenterer med medier.

HOT:

• Ironi og popkultur

• Genrefusion

• Postmodernisme

• Selvironi

NOT:

• Alvor uden glimt i øjet

• Snæver national litteratur

• Pompøse fortællinger

• Moralsk bedrevidenhed

Eksempler du måske kender:

• Jan Sonnergaard – Radiator (kortprosa)

• Hanne-Vibeke Holst – Kongemordet (uddrag)

• Naja Marie Aidt – Om morgenen

2000’erne: Autofiktion og sårbarhed

Hvorfor tænkte man sådan?
Muren mellem fiktion og virkelighed brydes ned. Forfatterne skriver om deres egne liv og følelser – ofte på tværs af genregrænser. Det private og psykisk sårbare kommer i centrum. Samtidig undersøges sproget som materiale.

Kunst: Det private og det sårbare vises i kunst med video, tekstiler og fotografi. Billedkunsten fokuserer på personlige erfaringer og kroppen som udtryksform.

HOT:

• Det private i centrum

• Psykisk sårbarhed

• Autofiktion

• Hverdagslivets kompleksitet

NOT:

• Macho-fortællinger

• Stive former

• Skjult identitet

• Store forklaringer

Eksempler du måske kender:

• Christina Hesselholdt – Camilla og resten af selskabet (uddrag)

• Naja Marie Aidt – Bavian (kortprosa)

• Jesper Wung-Sung – To ryk og en aflevering

2010’erne: Stemmer og strukturer

Hvorfor tænkte man sådan?
Litteraturen bliver mere bevidst om samfundets strukturer: køn, race, klasse. Der kommer flere minoritetsstemmer til, og det kollektive bliver vigtigt. Samtidig fortsætter autofiktionen, men med fokus på position, sprog og etik.

Kunst: Kunstnere arbejder aktivt med køn, race og klasse. Der ses mange interaktive og relationelle værker, hvor publikum inddrages. Aktivisme og kunst går ofte hånd i hånd.

HOT:

• Minoritetsstemmer

• Samfundskritik

• Flerstemmighed

• Sproglig bevidsthed

NOT:

• Ensidige hovedpersoner

• Ureflekteret magt

• Blind individualisme

• Tavse strukturer

Eksempler du måske kender:

• Yahya Hassan – digte

• Asta Olivia Nordenhof – digte og kortprosa

• Kim Fupz Aakeson – noveller

2020’erne: Klima, kriser og krop

Hvorfor tænker man sådan?
Verden præges af kriser: pandemi, klima, økonomisk usikkerhed, mentale lidelser. Litteraturen bliver et sted, hvor man bearbejder og udfordrer samfundets krav og eksistentiel uro. Der er fokus på krop, arbejde, omsorg og sårbarhed – og mange nye stemmer bryder igennem.

Kunst: Klimakunst, digital kunst og kropslighed fylder. Mange kunstnere bruger affald, organiske materialer og skærmmedier. Kunstværker handler om bæredygtighed, data og omsorg.

HOT:

• Klima og kriser

• Mentalt helbred og krop

• Omsorg og sårbarhed

• Eksperiment med form

NOT:

• Tavshed om sårbarhed

• Enkle svar på komplekse problemer

• Udviskede stemmer

• Tankeløs fart

Eksempler du måske kender:

• Olga Ravn – Mit arbejde

• Jonas Eika – Efter solen (uddrag)

• Liv Nimand Duvå – Rosenreglen (om omsorg, krop og magt)