Det Moderne Gennembrud - en periode i dansk litteratur og kultur

Af Pil T. 24-10-2022
Det Moderne Gennembrud - en periode i dansk litteratur og kultur

Det Moderne Gennembrud dækker over en kursændrende periode i dansk litteratur og kultur, som varede fra cirka 1870-90. Perioden er karakteriseret ved et opbrud med den hidtidige enhedskultur, hvor både litteraturen, kunsten og kulturen lå under for en illusorisk idealisme og dominerende kristenkultur. Ved indgangen til Det Moderne Gennembrud frigjorde kritikere, forfattere og kunstnere sig fra disse lænker, og bevægede sig frem under sloganet om at ”sætte problemer under debat”, som litteraturkritiker Georg Brandes fremførte det under sin banebrydende forelæsning ved Københavns Universitet i 1871.

 

Samfundet under Det Moderne Gennembrud

1800-tallet var et begivenhedsrigt århundrede i Danmark. Særligt den sidste halvdel bød på store ændringer i samfundsforholdene. Med industrialiseringens indtog vækstede Danmark økonomisk og der skabtes samtidig en ny samfundsklasse, arbejderklassen, som samledes i de større byer hvor fabriksproduktionen fandt sted. Grundloven af 1849 bragte udover en demokratisk forfatning, også ideer om frihed, rettigheder og lighed mellem samfundets borgere til landet. Nye og ikke mindst kritiske refleksioner over de hidtidige dominerende autoriteter, såsom adlen, borgerskabet og kirken, voksede frem og skabte endeligt et nybrud indenfor dansk kultur, litteratur, kunst og menneskesyn. Fokus blev nu med nye øjne rettet mod emner som religion, klasseskel, frihed og kønsroller. Man skildrede og dyrkede en realisme og naturalisme som afspejlede de faktiske samfundsforhold. Dette stod i skarp kontrast til den foregående romantiks patriotiske idyllisering af naturen, kirken og det harmoniske familieliv. Det Moderne Gennembrud er i dag kendt for et opgør med de tre K’er: kirke, klasse og køn. 

 

Videnskabens rolle under Det Moderne Gennembrud

Den naturalistiske bølge, hvis hovedfokus var at skildre virkeligheden en til en, var i høj grad inspireret af tidens videnskabelige udvikling. En særligt central figur var naturforskeren Charles Darwin, som er kendt for sin udforskning af arternes oprindelse. Darwin fremførte den såkaldte evolutionsteori, som i dag danner grundlag for de fleste menneskers opfattelse af livsudvikling. Darwin mente, at alle arter nedstammer fra fælles forfædre. Han ser dermed mennesket som en del af naturen, og styret af bestemte biologiske love og drifter.

 

For den moderne forfatter betød den nye banebrydende videnskab, at man i langt højere grad stillede spørgsmål til menneskets ageren og karakter ud fra en udforskning af den enkeltes arv- og miljømæssige forudsætninger. Man så således på, hvordan det enkelte menneske var påvirket og styret af dets nedarvede gener, og samtidig de ydre miljøer, såsom opdragelse, skole og samfund. For at forstå og skildre en realistisk fremstilling af mennesket, måtte man som forfatter altså forsøge at forstå forholdet mellem arv og miljø.

 

Georg Brandes brandtaler

Da Georg Brandes i 1871 afholdt sin første af en række forelæsninger ved Københavns Universitet, ledte han samtidig Danmark og de samtidige danske forfattere ind i en ny æra. Brandes kritiserede den værende danske romantiske litteratur for at have overlevet sig selv. Han fremstillede i stedet den romantiske idealverden som en pseudoverden, der ikke forholdt sig realistisk til sin samtid. Han mente, at den danske litteratur stod i stampe, og pegede samtidig på, hvordan den i det øvrige Europa havde udviklet sig markant hurtigere og mere progressivt. Brandes ønskede, at den danske litteratur skulle lade sig inspirere af lande som England, Tyskland og Frankrig, hvor realisme og naturalisme var de dominerende skrivestile. Han opfordrede de danske forfattere til at ”sætte problemer under debat”, og starte en samfundsdebat der i langt højere grad belyste temaer som fattigdom, ulighed mellem kønnene og religionens autoritære dominans i det danske samfund. Brandes satte det frie individ i centrum med ”individualitetsprincippet”. Han var af den overbevisning, at en dyrkelse af individets frihed og rettigheder uvægerligt ville medføre en kritisk indstilling til og opgør med det han kaldte ”autoritetsprincippet”, forstået som samfundets autoritære eliter, herunder kirke og borgerskab.

 

Brandes forelæsninger fik stor betydning. Særligt de unge forfattere tog hans opfordring til sig, og begyndte at skrive efter helt andre metoder og kontroversielle temaer.

 

Forfattere og stilistisk metode under Det Moderne Gennembrud

Af forfattere som vi i dag associerer med Det Moderne Gennembrud, kan blandt andet nævnes navne som J.P. Jacoksen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan. Også enkelte kvinder slog igennem, sandsynligvis som resultat af den nye kønsdebat. Heraf kan i særlig grad nævnes forfatterne Amalie Skram og Adda Ravnkilde. Fælles for de nye moderne forfattere var en ny og banebrydende realisme, som ikke var bange for at udstille samfundets problemer. Det var slut med de romantiske og idylliske skildringer af den menneskelige tilværelse. De nye forfattere behandlede og beskrev emner som fattigdom, ulighed, ægteskab og kirkens dominans. I tråd med den stigende videnskabelige interesse var sproget ofte præget af en detaljerigdom og meget beskrivende stil. Det afspejlede forfatterens observerende og virkelighedsnære tilgang til person- og miljøskildringer.

 

Herman Bang

Herman Bang levede fra 1857 til 1912, og er særligt kendt for sine behavioristiske beskrivelser. Det betyder, at fokus er på personernes handlinger, og der gives sjældent adgang til deres tanker. Bang gør desuden hyppigt brug af dækket direkte tale, fx:

  • ”Hun sagde: Hurtigere - og begyndte at svinge igen.” (Herman Bang, Irene Holm, 355, l. 8)

 

Bangs skrivestil kaldes også for impressionistisk, som er en undertype af den i tiden fremherskende realisme. Det handlede om at vise karaktererne frem gennem deres handlinger, fremfor at fortælle udpenslende om deres indre liv. Dette opnåede man ikke mindst gennem sanserige og sceniske miljøbeskrivelser, der indkapslede et øjebliksbillede så tæt på virkeligheden som muligt. På engelsk kaldes denne stil for ”showing not telling”, og afspejler i høj grad den observerende tilgang som var inspireret af videnskaben.

 

Af tilbagevendende temaer i Herman Bangs værker ses typisk længsel, skæbne, drifter samt arv og miljø.

 

Det Moderne Gennembruds betydning for nutiden

Det Moderne Gennembrud har på mange måder dannet et vigtigt grundlag for det danske samfund. Opgøret med kirkens og borgerskabets dominans, samt kravet på retten til at belyse problemerne og uligheden i det danske samfund, var nogle af de vigtigste byggesten til den frie debat vi kender i dag. Kort sagt har Det Moderne Gennembrud været med til at skabe det kunstnerisk og litterært frie samfund, hvor det netop er temaer som køn, rettigheder og social lighed der blandt andet optager debatten.

Mød forfatteren:

Billede af Pil T.

Jeg hedder Pil, og er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg finder det spændende og meningsfuldt at give børn og unge en ekstra hånd i ryggen på det faglige område. At lære kan til tider være svært og udfordrende, hvorfor jeg finder det vigtigt at være tålmodig og tilpasse læringsniveau og tempo til den enkelte elevs be...

Læs mere om Pil T.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Romantikken – Danmarks romantiske guldalder
Romantikken – Danmarks romantiske guldalder

Romantikken er en periode i dansk historie, som også bliver kaldt for Guldalderen. Tidsmæssigt,...

Signe A. 19-09-2022
Hvad er Poststrukturalisme?
Hvad er Poststrukturalisme?

Poststrukturalismen er en videreudvikling af Strukturalismen som opstod i 1910. Den blev indledt af...

Cathrine N. 19-09-2022
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog

Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med pronomener allerede i din danskundervisning. Men hvad be...

Signe A. 26-09-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90