Hvad er et interview?

Af Signe A. 03-10-2022
Hvad er et interview?

Et interview - du kender det nok allerede. Du tænder for tv’et, og dér står der en person i et Nyhedsprogram og fortæller et eller andet, de ved noget om. Måske skal de forholde sig til et emne eller genfortælle en oplevelse. De er i gang med et interview. 

 

“Hvad synes du om bilfrie søndage?” 

“Hvem stemmer du på til kommunalvalget?” 

 

De fleste gange vi støder på et interview, er det nemlig i forbindelse med et nyhedsindslag, eller i en artikel, der genfortæller en persons historie eller mening om noget. I aviserne kan man ofte læse artikler baseret på interviews, der formidler viden om et bestemt område eller person videre til læserne. Måske tænker du ikke videre over hvad et interview egentlig er, og hvorfor det bliver brugt så ofte. Men der er faktisk mange gode grunde til, at interviews bliver brugt som en form for vidensindsamling, videreformidling samt underholdning. De bruges endda også i forskning. 

 

Muligheden for at gå direkte til kilden og få gengivet en specifik situation eller oplevelse, gør historien mere troværdig og spændende. Nyheder og historier fanger os, og jo tættere vi kan komme på de involverede, jo bedre. 

 

Interview som genre

Et interview foregår som en samtale mellem en journalist og en person, også kaldet kilden. 

Journalisten stiller nogle spørgsmål til kilden og får svar på disse. Denne form for interview gengiver samtalen og kildens svar. Måske beskriver journalisten også stemning og kropssprog, for at tilføje detaljer til historien. 

Interviewet kan enten foregå på skrift eller foran et kamera, alt efter om det skal sendes i et tv program eller udgives i en avis eller tidsskrift.

 

Journalisten udformer på forhånd nogle spørgsmål, alt efter hvad de ønsker at vide, og hvordan de ønsker at afdække historien. Spørgsmålenes udformning afhænger af den viden journalisten ønsker at indhente. Med åbne spørgsmål som f.eks. “Hvorfor er bilfrie søndage gode for miljøet?” kan kilden selv tilføje detaljer og beskrivelser, hvorimod lukkede spørgsmål som f.eks. “Hjælper det på miljøet at afholde bilfrie søndage?” kan be- eller afkræfte spørgsmål med et ja eller et nej.

 

Journalisten kan enten bruge kildens direkte svar eller omskrive dem, så artiklen virker mere som en historie fremfor et interview. På den måde bliver artiklen mere levende, og læseren får både fortalt noget om kilden med journalistens ord, og fra kilden selv i direkte citater. 

 

Emnecentrerede interviews giver indsigt

I dette interview fokuseres der på et bestemt emne, f.eks. bilfrie søndage, den nye finanslov eller undervisningsmiljøet på videregående uddannelser. 

 

Formålet her er, at indsamle viden om et emne, og dele denne viden med modtageren. 

 

Det kunne f.eks. være oplagt at interviewe politikere i forbindelse med en ny finanslov - her vil man højst sandsynligt interviewe flere forskellige politikere, for at få flere vinkler på emnet, så man som modtager kan forholde sig til situationen og få indsigt i de forskellige aspekter af den givne sag. Det er også journalistens pligt at oplyse folk om, hvad der sker i samfundet.  

 

Personcentrerede interview og portræt interview

I det personcentrerede interview, er formålet at lave et portræt af kilden. Journalisten spørger derfor ofte dybere ind til visse dele af kildens liv og beskriver kropssprog og sprogbrug i artiklen for at gøre den levende og spændende for læseren. Læseren får gennem dette interview, en bedre fornemmelse for hvem kilden er, og vi kommer tættere på personer som vi mener er spændende. Det kunne f.eks. være en artikel om Kronprinsen, der fortæller hvordan det er at være kendt og royal.  

 

Man kan også støde på en form for portrætinterviews i biografiske bøger. I mange tilfælde benytter de kendte sig af en ghostwriter, der får kendissen til at gengive sin livshistorie gennem en række af interviews. Biografiske bøger har en høj popularitet blandt mange danskere - vi elsker simpelthen at høre om og læse kendte menneskers livshistorier.

 

Kilder og deres betydning

Inden for journalistikken arbejder man med tre typer af kilder: Ekspertkilden, partskilden og erfaringskilden. 

 

Ekspertkilden ved noget meget specifikt indenfor et bestemt emne og er ofte ekspert på sit område. Ekspertkilden giver sin vurdering af en situation i et interview, og det er med til at vi som modtager føler, at afsenderen er troværdig, og dermed den information, vi får er troværdig. En trafikekspert kunne f.eks. udtale sig om hvorfor bilfrie søndage ville være godt eller dårligt for trafikken.

 

Partskilden har typisk en stærk holdning eller mening til et bestemt emne, og tilkendegiver dette i et interview. Politikere der har en mening om bilfrie søndage, er  partskilder.

 

Erfaringskilden har oplevet noget, og fortæller derfor om sin erfaring. Derfor ville Kronprinsen være en erfaringskilde, da han kan fortælle om hvordan livet som royal opleves.

 

Presseetiske overvejelser i forbindelse med interviews

Hvis en kilde føler sig fejlciteret eller dårligt behandlet, kan de klage til Pressenævnet, som skal sikre, at den gode presseskik bliver overholdt. Pressenævnet modtager hvert år mellem 150-180 klager, og hjælper herigennem kilder som føler sig forkert fremstillet i medierne.

 

De presseetiske regler indbefatter bl.a. at det er mediernes ansvar at bringe korrekt information, og at man som journalist bør være kritisk overfor kilderne, især fordi de ofte kan være farvet af personlige interesser. Man skal som journalist også være opmærksom på personers privatliv - derfor vil information der kan være krænkende over privatlivets fred, være i strid med god presseskik.

 

Interview som forskningsmetode

Indenfor den humanistiske videnskab benytter man sig også ofte af interviewet som metode til at indsamle viden og lave research. F.eks. bruger man både fokusgruppeinterviews, samt mere dybdegående interviews til at generere viden om bestemte grupper, miljøer og mennesker.

 

Fokusgruppeinterviewet er kvantitativt og kan sige noget mere bredt om folks vaner, holdninger og oplevelser. Det er tidsbesparende og giver også mulighed for at observere deltagernes interaktion som ofte giver flere emotionelle og spontane udsagn, i forhold til det diskuterede.

 

Det dybdegående interview går som ordet antyder, mere i dybden og kan derfor sige noget mere detaljeret og dybdeborende, om f.eks. en persons livsstil og miljø.

 

Alt efter om man benytter sig af den kvalitative eller kvantitative tilgang, kan interviewet give en god indsigt i menneskers liv, med forskellige grader af dybde og bredde.

Mød forfatteren:

Billede af Signe A.

Signe er tekstforfatter og skriver for bloggen hos GoTutor.

Signe har en baggrund som skribent, sangskriver og webshop manager, og har i mange år arbejdet med børn og unge bl.a. som au pair i USA.

Signe har en bachelor i kommunikation og digitale medier fra Aalborg Universitet, og har under sin studi...

Læs mere om Signe A.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Nr. 1 på Trustpilot

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Romantikken – Danmarks romantiske guldalder
Romantikken – Danmarks romantiske guldalder

Romantikken er en periode i dansk historie, som også bliver kaldt for Guldalderen. Tidsmæssigt,...

Signe A. 19-09-2022
Hvad er Poststrukturalisme?
Hvad er Poststrukturalisme?

Poststrukturalismen er en videreudvikling af Strukturalismen som opstod i 1910. Den blev indledt af...

Cathrine N. 19-09-2022
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog
Forstå pronomener (stedord) i det danske sprog

Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med pronomener allerede i din danskundervisning. Men hvad be...

Signe A. 26-09-2022
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90