Engelsk tekstanalyse er et stort område af engelskfaget, især på gymnasiet, men hvordan analyserer man overhovedet en engelsk tekst? Hvad skal man sætte fokus på, når man analyserer engelske tekster, og er der forskellige måder og metoder at trække på inden for engelsk tekstanalyse? Svaret er ja.
Hvis du netop sidder og funderer over disse spørgsmål, så læs med i dette opslag, og find ud af, hvordan du kan analysere engelske tekster. Det er nemlig ikke nok bare at lave en dansk tekstanalyse, som du oversætter til engelsk. Du skal kende de forskellige begreber og kategorier af analysemetoder, når du giver dig i kast med engelsk tekstanalyse. Nogle analysemetoder lægger nemlig vægt på indhold mens andre lægger vægt på grammatik og sprogbrug - herunder brug af eksempelvis personlige pronominer på engelsk og verber på engelsk.
Lad os nu kigge nærmere på tekstanalyse, så du ved, hvordan du strukturerer dine engelske analyser, næste gang du sidder med en engelskopgave.
Hvad er engelsk tekstanalyse?
Vi har i et tidligere opslag set nærmere på genrer af tekster på engelsk. Disse genrer er gode at orientere sig i, når du skal analysere på engelsk. Din analysemetode er nemlig afhængig af, hvilken slags tekst du skal analysere.
Dette koncept kender du nok allerede til fra litterære analyser i danskfaget. Når du analyserer engelske tekster, kan du ikke bare vælge frit, hvilken analytisk metode du skal bruge, men tænke over, om du eksempelvis har at gøre med prosa- eller sagprosatekster. Du skal også tænke over, hvilket fag og tid teksten er skrevet i, så du vælger den korrekte analysemodel. Alt dette vil vi kigge nærmere på om lidt.
Hvilke analysemetoder findes der på engelsk?
Vi deler som sagt vores analysemetoder op efter, hvorvidt det er prosa- eller sagprosatekster, vi skal analysere. Derfor er analysemetoderne også opdelt efter analysemetoder til prosa og analysemetoder til sagprosa. Prosa er et vidt begreb, der egentlig indeholder mange undergenrer, såsom essays, eventyr og biografier. Sagprosa er den slags tekster, der er non-fiktive, såsom nyhedsreportager, læserbreve og dokumentarer. Lad os kigge på nogle af de hyppigt brugte analysemetoder, der ligger under henholdsvis prosa og sagprosa.
Engelske analysemetoder til prosa
Som sagt ligger der mange forskellige genrer under prosa. De forskellige metoder, der kan bruges til at analysere denne slags tekster, er de følgende:
New Criticism
Contextual/Ideological analysis
Biographical analysis
Structuralism
Postmodern
Engelske analysemetoder til sagprosa
Når du skal analysere de nonfiktive tekster, der ligger under kategorien sagprosa, skal du bruge nogle andre metoder. Her er det de følgende, man skelner mellem:
Communication analysis
Argumentation analysis
Discourse analysis
Engelske analysemetoder til både prosa og sagprosa
Selvom vi skelner mellem prosa og sagprosa, er der også nogle metoder, du kan bruge til begge hovedgenrer. Her er der tale om de følgende:
Text linguistic analysis
Sociolinguistic analysis
Denne sidste kategori fungerer på tværs af genrer, men udover ved disse er det vigtigt, at du overvejer genren af den tekst, du skal analysere, inden du giver dig i kast med at analysere.
Hvad er New Criticism på engelsk?
New Criticism kaldes på dansk for den nykritiske analysemetode. Denne analysemetode er den, vi hyppigst benytter os af i engelsk tekstanalyse. Denne metode lægger fokus på nærlæsning og fortolkning. Du skal altså overveje, hvordan komponenterne i teksten taler et sprog sammen.
Idéen bag metoden er, at tekster kan opfattes som uafhængige af kontekst og verden udenfor teksten, hvilket betyder, at al information, man skal bruge for at tolke, kan findes i tekstens forskellige lag. I denne slags tekstanalyse skal du derfor have fokus på:
Genre
Fortæller - hvordan er kompositionen og synsvinklen i forhold til fortælleren?
Holdning og relationer - hvordan er forholdet mellem de forskellige karakterer?
Temaer - hvilke temaer kan der anspores, og hvad er budskabet?
Sprog - ord og ordforbindelser
Billeder - er der metaforer og symbolik?
Konflikt - er der en konflikt, og hvordan forløser den sig?
Forholdet mellem sprogbrug og overordnet tema/genre samt motiv for teksten.
Du kan læse mere om denne mest brugte metode i vores opslag om nykritik på engelsk.
Hvad er contextual ideological analysis på engelsk?
Denne analysemetode kaldes på dansk socialhistorisk og ideologikritisk analysemetode. Denne metode bruger vi, hvis en tekst skal stilles i relation til samfundet. Denne analyseform undersøger især, hvordan en tekst forholder sig til den tids sociale forhold, såsom klasseforskelle. Metoden bruges ved at besvare de følgende punkter:
Økonomi - hvad er den økonomiske tilstand i tiden teksten foregår i?
Normer - hvordan fremstilles de sociale og økonomiske normer i teksten?
Magt - hvem har magten i teksten? Herunder også klasseforskelle
Opgør/oprør - skildrer teksten et form for opgør med eller oprør mod samfundsnormerne?
Hvad er biographical analysis på engelsk?
Denne analysemetode hedder på dansk biografisk analysemetode. Den omhandler, som navnet antyder, fokus på forfatteren. Når du bruger denne analysemetode, skal du også gå uden om teksten og have viden omkring forfatteren. Dette gøres, gennem hvad vi kalder sekundær litteratur eller på engelsk secondary literature. Når du bruger denne analysemetode, skal du overveje de følgende spørgsmål:
Forfatterens liv - hvilke hændelser og værdier afspejler forfatterens eget liv?
Tematikken - hvad er forfatterens egen relation til de temaer der er i teksten?
Værkets oprindelse - hvordan er teksten blevet til på baggrund af forfatterens historie?
Hvad er structuralism på engelsk?
Analysemetoden structuralism kaldes på dansk for strukturalistisk analysemetode. Denne analysemetoder bruges blandt andet når vi analyserer eventyr. Her er fokus på systemer, karakterer og modsætninger. Når du bruger denne analysemetode, skal du overveje de følgende spørgsmål:
Modsætningspar - hvilke ord/temaer står i modsætning til hinanden? Eksempelvis ung/gammel, liv/død
Aktantmodellen - hvilke karakterer og handlingsforløb udspiller sig i teksten?
Kontraktmodellen - hvordan forløber handlingen sig i forhold til hjemme-ude-hjemme-strukturen?
Hvad er postmodern analysis på engelsk?
En postmoderne analysemetode har fokus på sproget. Til forskel for de foregående analysemetoder fokuserer den postmoderne analysemodel mindre på store tematikker og går i dybden med sprogets strukturering i stedet. Når du gør brug af denne analysemetode, skal du overveje de følgende spørgsmål:
Sprogbrug - hvordan kan sproget i teksten kategoriseret?
Symbolik - hvilke symboler kan findes i sproget?
Modsætningspar - hvilke modsætningspar kan findes i sprogbrugen?
Hvad er communication analysis på engelsk?
Communication analysis er det vi på dansk kalder for kommunikationsanalyse. Denne metode bruges blandt andet til nyhedsreportager og bruges til at analysere kommunikationssituationen. Når du bruger denne metode, skal du overveje de følgende elementer af teksten:
Genre - hvad er genren?
Afsender/budskab - hvem er afsender, og hvad er deres budskab og hensigt med teksten?
Tid - hvornår er teksten skrevet?
Hvad har dette af betydning?
Medie - hvor er teksten udgivet, og hvad har dette af betydning for afsenders troværdighed og modtagers tilgængelighed?
Hvad er argumentation analysis på engelsk?
Argumentation analysis kaldes på dansk for argumentationsanalyse. Denne form for analyse sætter fokus på vellykketheden af afsenderens argumentation gennem sproglige virkemidler. Når du bruger denne analysemodel, skal du have fokus på de følgende komponenter af teksten:
Påstand/claim - hvad er det argument, der fremlægges?
Belæg/ground - grunden til at modtager bør tilslutte sig påstanden
Hjemmel/warrant - det der gør belægget gyldigt (sammenhæng mellem påstand og belæg)
Rygdækning/backing - hvordan styrkes påstand, fx gennem referencer til fakta
Gendrivelse/rebuttal - styrkelse af egne argumenter ved at belyse argumenter imod og fremhæve, hvorfor påstand alligevel er bedst
Styrkemarkører/qualifiers - ord/sætninger der styrker argumentation, fx without doubt/obviously/definitely
Hvad er discourse analysis på engelsk?
Diskursanalyse eller discourse analysis kender du nok fra dansk. Denne type analyse har til formål at belyse, hvordan sproget bruges til at forhandle identitet, status og verdenssyn. Vi benytter os oftest af denne analysemetode i forbindelse med medieopslag, reklamer og avisartikler. Her kigger vi på, hvordan generelle meninger og temaer bliver sprogligt forhandlet og fremsat. Når du gør brug af denne analysemetode, skal du overveje følgende spørgsmål:
Dominerende diskurs - er der en dominerende diskurs i teksten?
Sproglige træk - hvilke sproglige træk er synlige og dominerende?
Identitetsmarkører - bruger teksten indforståede sandheder omkring verden?
Tid - hvornår er diskursen opstået, og ændres den gennem tiden?
Kamp - forhandles der social forståelse af begreber?
Magt - hvordan indgår diskurserne i den sociale verdens struktur?
Hvad er text linguistic analysis på engelsk?
Denne form for analyse er den vi på dansk kalder tekstlingvistisk analyse. Denne form for analyse er tekstnær på den måde, at den fokuserer på ord- og sprogvalg og kigger på, hvordan teksten hænger sammen på baggrund af sproget og grammatikken. Her er fokus altså på sætningsstruktur, ordvalg og sammenhæng mellem de forskellige dele. Når du laver en tekstlingvistisk analyse, skal du overveje de følgende elementer:
Ordvalg
Ordklasser
Tegnsætning
Kohærens
Sætningslængde
Hvad er sociolinguistic analysis på engelsk?
Den sidste analysemetode, vi skal beskæftige os med i dette opslag, er den sociolingvistiske analysemetode. Denne analysemetode belyser gennem empirisk tekstmateriale de sociale elementer, der ligger i sprogbrug. Her kigger vi altså på sammenhængen mellem socialisering, kultur og identitet gennem forskellig brug af sprog. Fokus kan eksempelvis være på brug af slang, kropssprog og ordforråd. Når du bruger denne analysemetode, skal du fokusere på følgende elementer:
Social sammenhæng - er der sammenhænge mellem sprogbrug og social kontekst og status?
Etnisk sammenhæng - kan der findes sammenhæng mellem sprogbrug og etnicitet?
Generation - hvilke træk karakteriserer forskellige generationers sprogbrug, og hvordan varierer det?
National/global - hvordan påvirkes sproget af globalisering, og hvordan bruges sproget til at markere identitet?