Ordet ‘metode’ ... hvad betyder det egentlig? Hvordan arbejder man med metoder, og hvad skal man med dem? "Metode" er et begreb, som mange gymnasielærere smider om sig som om, du burde vide, hvad det betyder, men hvis du stadig er i tvivl (som jeg var gennem hele min gymnasietid), så får du her en lille guide til metode i dansk og engelsk tekstanalyse. Bliv inspireret yderligere her: Motivation til afleveringer: Sådan motiverer du dig selv!

Hvad er metode?

Metode kommer af græsk methodós (metá - "hen til". hodós - "vej") og kan løst oversættes til "fremgangsmåde". Det, man egentlig mener, når man siger ‘metode’ i gymnasiet (og på universitetet), er ‘videnskabelig metode’, altså en specifik måde at tilgå et emne eller en tekst på.

Mange forveksler metode med teori, men hvor en metode er en specifik måde at belyse et emne på, er en teori en idé og en måde at forklare det givne emne på. Man kan altså sige, at man bruger metode til at bevise eller modbevise sin (eller andres) teori. Her kan du læse om forskellen mellem teori og metode.

Videnskabelig metode kan groft underinddeles i tre kategorier: naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk metode. I dansk og engelsk bruger man en humanistisk litteraturvidenskabelig metode, og her findes der flere underkategorier, hvor nogle er lettere at bruge end andre.

En metode er ikke en lukket kasse. Du har lov til at blande, men det er altid en god idé at være bekendt med, hvilke metoder man kan bruge, og hvordan man bruger dem, inden man kaster sig ud i det.

Analyse i dansk og engelsk

I dansk og engelsk bruger du altid en metode, når du analyserer og fortolker tekster - uanset om du er klar over det eller ej. Metoden er med til at give teksten kontekst i analyse- og fortolkningsprocessen, idet læseren (dig) indgår i en kommunikation mellem tekst og den implicitte forfatter*.

I gymnasiet fokuserer man primært på tre tekstanalytiske eller litteraturvidenskabelige metoder: nykritisk, strukturalistisk og litteraturhistorisk metode, som hver især sætter teksten i en særlig kontekst. Indeværende artikel fokuserer på nykritikken og brugen heraf.

Nykritik

Nykritikken er efterhånden blevet tilpasset til den gængse gymnasieundervisning i dansk og engelsk tekstanalyse landet over, fordi denne metode sætter teksten i kontekst til sig selv. Dvs., at man nærlæser efter sproglige elementer i teksten, der understøtter tekstens eget indhold og dermed ikke behøver at forholde sig direkte til forhold udenfor teksten såsom samtid, biografiske forhold (forfatteren) osv. Teksten læses i forhold til teksten selv. Dette kaldes den autonome tekst.

Man kan sige, at en nykritisk læsning baserer sig på den umiddelbare læsererfaring, altså hvad du erfarer, mens du læser den givne tekst, og ikke hvad du ellers ved om genre, periode o.lign. Med det sagt, er den nykritiske læsning ikke fuldstændig enestående: Du læser den stadig fra et kulturelt udgangspunkt, og de metaforer og symboler, der giver mening for dig, giver ikke nødvendigvis mening for f.eks. en kinesisk eller etiopisk læser. Det er ikke problematisk, når vi som danskere læser danske tekster, men det kræver en anden kulturel forståelse at læse f.eks. en britisk eller amerikansk tekst.

Du kan læse mere om nykritikkens historie her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litteraturforskning/nykritik

Nykritisk analyse

Når man bruger nykritisk metode i analysen, tager man altså kun udgangspunkt i teksten selv. I al tekstanalyse sættes sproget på en eller anden måde i fokus og sættes i kontekst til tekstens indhold. Med den nykritiske metode er det kun de to faktorer, man tager hensyn til, hvorfor man undersøger alt fra metaforer, sammenligninger, sproglige modsætningsforhold osv., og hvordan disse sproglige virkemidler enten modsætter sig eller komplementerer tekstens indhold.

Teksten skal forstås som en sproglig handling, der kommunikerer kompleks erfaring. Kompleks erfaring forstås her som noget heterogent (ulige) fyldt med spændinger, modsigelser og tvetydighed mellem sprog og indhold (eks. ironi). Litteraturen formidler en sammensat totaloplevelse, men forholder sig ikke til verden udenfor bogen – læser man en tekst fuldstændig nykritisk, tager man altså ikke højde for f.eks. samtidskritik eller ideologikritik.

OBS! En nykritisk læsning tager ikke højde for f.eks. kritik af verden udenfor teksten, men som nævnt blander man tit forskellige metoder for bedst at kunne beskrive teksten.

Tjekliste til den nykritiske læsning

Som sagt er teksten sin egen kontekst. Derfor er analysen af teksten baseret på helheden af indhold og sproglig fremstilling, og det kan være svært at huske alle tekstens elementer eller helt at vide, hvor man skal starte. Her får du en tjekliste til især den nykritiske læsning, men den kan også bruges i en mere generel tekstanalyse:

Læs og genlæs: For at kunne gå til og arbejde med tekstens mange betydningslag, må du kende teksten godt.
Undersøg tekstens overordnede udtryk: Hvilke følelser kommunikerer teksten til dig? Hvad er tekstens formål? Går teksten imod gængse normer – sker der noget, der for dig er uforståeligt eller mærkværdigt? Husk(!), at det handler om tekstens udtryk og ikke dine følelser om teksten.
Genrebestemmelse: Hvilken genre eller undergenre har du med at gøre, og hvad siger det om teksten?
Titel: Hvordan relaterer tekstens titel sig til indholdet?
Tid og sted: Hvornår, hvor og hvad foregår i teksten? Hvad betyder tid og sted for tekstens udtryk?
Udsigelsessituationen: Hvem taler til hvem, hvornår og hvad bliver der sagt på hvilken måde?
Jeget: Hvem er tekstens jeg – er der overhovedet et jeg? Hvordan relaterer jeget sig til tekstens andre karakterer?

Når metode udlægges, som jeg har gjort det her, kan det hurtigt virke meget kompliceret at arbejde med, men husk, at dette er den mest brugte analysemetode på gymnasiet, og du har højst sandsynligt gjort brug af nykritikken mange gange uden at vide det. Læs også: Sådan skriver du en god opgave.

Brug denne artikel som vej til at forstå, hvad metode i det hele taget går ud på, eller brug den til din egen analyse – det er op til dig.

*http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=5209

Kilder:

Fibiger, Johannes et al. (2010). Litteraturens tilgange, Academica