Efterkrigstiden dækker perioden lige efter Anden Verdenskrig og op gennem 1950’erne og 60’erne. Danmark var sluppet billigt gennem krigen sammenlignet med mange andre lande, men tiden efter var stadig præget af sorg, fattigdom, håb – og store forandringer.
Efterkrigstiden handler ikke kun om genopbygning og nye teknologier. Det er også en tid med spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Hvad kan vi tro på efter at have set, hvad mennesker er i stand til af ondskab? Og hvordan lever man med skyld og ansvar efter en verdenskrig? Og hvordan undgår vi, at mennesker bliver onde?
Hvorfor arbejder man med efterkrigstiden i dansk?
I dansk bruger vi perioden til at forstå:
Hvordan historie og litteratur hænger sammen
Hvad der sker med menneskesyn og værdier efter en krig
Hvordan samfundsforandringer afspejler sig i sprog og tekster
Hvordan nye temaer, former og stemmer opstår i kunsten
Elever arbejder med perioden både i skriftlig fremstilling, i analyse og i tværfaglige forløb – fx sammen med historie.
Hvad kendetegner litteraturen i efterkrigstiden?
Der er ikke én stil i efterkrigstiden, men flere vigtige tendenser:
Mange forfattere skriver om meningstab og skyld
En ny form for eksistentialisme kommer til: Hvad vil det sige at være menneske? Hvad er vilkår, og hvad er valg?
Der er fokus på ensomhed, ansvar, angst og frihed
Sproget bliver mere nøgternt, moderne og direkte
Krigen og dens konsekvenser fylder i symboler og stemninger, ikke kun som fakta
Centrale forfattere og værker
Martin A. Hansen
Skrev om tro, skyld og moral – især i novellen “Agerhønen” og romanen “Løgneren”. I “Løgneren” møder vi en præst, der ikke længere tror på det, han prædiker – men ikke tør sige det højt. Han forsøger at finde mening i en verden, hvor alt virker tomt.
Karen Blixen
Bruger eventyrlige og klassiske former til at stille spørgsmål om skæbne og menneskelighed. I “Babettes gæstebud” viser hun, hvordan kunst og godhed kan forandre livet – selv i et lille samfund præget af streng religion og livsfornægtelse.
Tove Ditlevsen
Skriver om det indre liv, barndom, kvindeliv og sociale vilkår – med ærlighed og følelse. Hendes digte og erindringer er stadig aktuelle og bruges ofte i undervisningen i dag. Prøv at læse “Barndommens gade”, og find eksempler på hverdag og håb.
Klaus Rifbjerg
Repræsenterer det moderne gennembrud i efterkrigstiden. Han skriver nyt og friskt, ofte om ungdom, seksualitet og normbrud. Romanen “Den kroniske uskyld” (1958) skildrer unge mennesker i opbrud – og deres konflikt med normer og moral.
Typiske temaer
Skyld og ansvar: Hvem har skyld i verdens ondskab – og hvad gør vi med den?
Følelsesmæssig afstand: Mange føler sig fremmedgjorte og alene.
Autoritet og normer: Kirke, familie og moral bliver sat spørgsmålstegn ved.
Opbrud og ungdom: Den nye generation tør stille spørgsmål og afvise regler.
Krigen som baggrund: Selv når den ikke nævnes, spøger den i stemning og konflikt.
Hvordan analyserer man tekster fra efterkrigstiden?
Når du arbejder med tekster fra efterkrigstiden, kan du bruge de klassiske analysegreb – men med særligt fokus på:
1. Personkarakteristik
– Er hovedpersonen ensom, søgende, rodløs eller i konflikt med sig selv?
2. Miljøbeskrivelse
– Er omgivelserne kolde, tomme, symbolske eller påfaldende hverdagsagtige?
3. Sprog og stil
– Er sproget nøgternt og enkelt? Bruger forfatteren virkemidler som symboler, tomme pladser og gentagelser?
4. Tema og budskab
– Handler teksten om identitet, ansvar, tab, frihed eller angst?
5. Tidsbillede
– Kan du finde spor af efterkrigstiden? Fx i opførsel, livsværdier, teknologi, politik eller kønsroller?
Eksempel: Agerhønen af Martin A. Hansen
I “Agerhønen” skriver Martin A. Hansen om en mand, der genoplever en oplevelse fra krigen og forsøger at forstå, om han handlede rigtigt. Historien er fuld af skyld, ansvar og tvivl. Den handler ikke bare om krigen – men om det menneskelige i at vælge og leve med sine valg.
Hvad trækker op?
At du forbinder tekstens stemning med dens historiske kontekst
At du ser det, der ikke bliver sagt direkte – fx tomme pladser og symbolik
At du forklarer, hvordan person og miljø afspejler tidens problemer
At du bruger konkrete eksempler på sprog og temaer
At du perspektiverer til andre tekster eller perioder
Typiske fejl at undgå
At analysere teksten uden at nævne historisk sammenhæng
At glemme, hvad efterkrigstiden egentlig betyder
At forveksle perioden med besættelsen (1940-45)
At glemme symbolik og undertekst
At bruge for mange moderne begreber uden at forklare dem
Tjekliste
Ved du, hvornår efterkrigstiden starter, og hvad den handler om?
Kan du nævne mindst én forfatter fra perioden?
Har du forstået de typiske temaer og spørgsmål i litteraturen?
Kan du forklare, hvordan person og miljø afspejler tiden?
Har du brugt citater eller konkrete eksempler fra teksten?
Kan du sætte teksten i sammenhæng med en historisk udvikling?