Hvad er diskursanalyse, og hvordan laver du overhovedet sådan én? Bliv klogere på diskursanalyse her! Sidder du netop med en opgavebeskrivelse, der beder dig om at lave en diskursanalyse? Du sidder måske endda helt klar med computeren fuldt opladet og fingrene udstrakte og klar til at skrive løs. Men hov! Hvordan laver man egentlig en diskursanalyse, og hvilke overvejelser og begreber skal du bruge? Hvad er egentlig en diskurs overhovedet? Sidder du netop med disse tanker og har brug for hjælp til at finde de helt rigtige begreber og fremgangsmåder til diskursanalyse, så læs med her.
Diskurs som analysemetode
I dette opslag vil vi gennemgå, hvad en diskurs er, samt hvordan du afdækker diskurser i en diskursanalyse. Vi vil også gennemgå de begreber, du skal kende til, når du sætter dig for at analysere diskurser. Diskursanalyse er én af flere analysemetoder, du nok kommer i kontakt med i løbet af din skoletid. Vi bruger den blandt andet både i dansk, engelsk og samfundsfag. Diskurser er også noget, du ofte kommer i kontakt med, når du har om politik og retorik i skolen.
Hvad er en diskurs?
En diskurs kan betegnes som en overordnet mening, der er udbredt tilslutning eller enighed med. Diskurser kan også betegnes som en form for socialt skabte meningsuniverser og fortolkningsrammer, der viser sig i mønstre. Disse mønstre kaldes diskurser. De vises i måden, en gruppe taler om og giver mening og betydning til verden på.
Hvad er diskursanalyse?
Diskursanalyse er en teoretisk og metodisk tilgang til at undersøge sprogbrug og sociale konstruktioner af virkeligheden i forskellige typer tekster og kommunikation. Diskursanalyse kan mest af alt betegnes som en metodologi. Det er en tilgang, der fokuserer på at analysere den måde, hvorpå sprog og tale bliver brugt til at skabe og opretholde magtforhold, sociale normer, ideologier og diskurser. Der findes forskellige måder at bruge diskursanalyse på. Vi skelner ofte mellem kritisk diskursanalyse og den konstruktivistiske diskursanalyse. Diskursanalyse er bygget op omkring en tanke om at kigge på verdenssyn og konstruktionen af verdenssyn, ideologi og magtrelationer gennem sprogbrug og interaktion.
Hvad er metodologi?
Metodologi kan betegnes som fremgangsmåder, der benyttes ved forskning og bevisførelse inden for et specifikt felt eller genre af akademisk arbejde. Metodologi indeholder også en vurdering af metodernes legitimitet. Legitimiteten i denne sammenhæng vil sige, hvorvidt ens fremgangsmåde er berettiget og retfærdig. Altså med andre ord om fremgangsmåden giver mening i forhold til undersøgelsen.
Traditioner inden for diskursanalyse
Vi skelner mellem to dele af den diskursanalytiske tilgang. Dette gør vi, fordi der i diskursanalyse ligger både et sprognært, lingvistisk aspekt og et samfundsorienteret aspekt. Det er lidt forvirrende, fordi begge dele betegnes som diskurs, men de to dele er de følgende:
diskursanalyse (d) - lingvistisk og interaktionsanalytisk
Diskurs (D) - idéhistorisk, sociologisk, politisk
Hvor undersøger man diskurser?
Diskursanalyse undersøger ikke kun selve teksten, men også den kontekst, hvor diskursen bruges. Derfor kan vi i flere kontekster benytte diskursanalyse. Du kan eksempelvis undersøge diskurser i forbindelse med de følgende ting:
Reklamer
Medieproduktioner
Akademiske artikler
Medierede diskussioner
Formålet med diskursanalyse er at finde de underliggende strukturer og ideologiske antagelser, der gennem sprogbrugen afsløres i materialet.
Hvornår kan man bruge diskursanalyse?
Du kan bruge diskursanalyse som en tilgang til at kigge på det verdenssyn og de strukturer, der gennem en tekst, et medie eller en interaktion afsløres i sprogbrugen. Diskursanalyse kan anvende forskellige tilgange til, hvad der undersøges. Dette kan være magtstrukturer, retorisk analyse eller politiske ideologier.
Hvordan bruger man diskursanalyse?
Diskursanalyse beskæftiger med nogle fælles eller sociale strukturer, der gennem sprog forhandles. Det betyder, at man i diskursanalyse kigger på, hvilket verdenssyn eller ideologisk syn der gennem sproget afsløres. Interessen er altså primært ikke i den grammatiske struktur, som ord udgør, men i hvilken fremstilling af en virkelighed sproget fremstiller. Præmissen for diskursanalyse er altså, at vi ser sprog som noget, der repræsenterer og fremstiller det syn og den identitet, vi gerne vil præsenteres under eller som. Sproget bliver i diskursanalyse også et socialt område. Det sociale område formes af menneskelig kommunikation og forhandling om meninger og verdenssyn. Dog kan virkeligheden ikke blot konstrueres på må og få gennem diskurs. Man kan sige, at diskurser og sproget styres af sociale konstruktioner. Disse konstruktioner er robuste, men omvæltelige og forhandles kontinuerligt, når eksempelvis socialt givne rammer ændres, eller hvis samfundet og dermed det opbyggede verdenssyn er under omvæltning. Diskursanalyse beskæftiger sig derfor med tegn og sprog i bred forstand. Vi kan både se repræsentationer af verdenssyn i tekster, men også i interaktioner.
Hvad skal jeg gøre i en diskursanalyse?
Diskurs - måde at bruge sprog, der giver betydning til oplevelser ud fra (ideologisk) perspektiv.
Hvilke forståelse af fænomen/kategori etableres gennem sprogbrug?
Hvilket taget-for-givet forhold involverer det? (Det kendte forhold, der altså ofte tages for givet i forskellige situationer)
Hvordan realiseres forståelsen sprogligt?
Hvilket ideologisk perspektiv repræsenterer forståelsen? (Hvilke konsekvenser har det for hvem? Hvordan anvendes de i konkrete kommunikationssituationer?)
Hvad er formålet med en diskursanalyse?
Formålet med diskursanalyse kan variere, men det kan omfatte at afsløre og udfordre magtstrukturer og undertrykkelse, undersøge konstruktionen af identiteter og social virkelighed, samt identificere ideologiske bias og uligheder i diskurser. Det er vigtigt at bemærke, at diskursanalyse er en kompleks og dynamisk tilgang, der er blevet udviklet og anvendt inden for forskellige akademiske discipliner som sociologi, antropologi, politik, medievidenskab, psykologi og sprogvidenskab.
Hvilke måder kan man bruge diskursanalyse på?
Inden for diskursanalyse taler vi om, at det kan bruges med forskellige syn og derfor også forskellige fokuspunkter og metodisk fremgangsmåde. Vi skelner ofte mellem kritisk diskursanalyse og konstruktivistisk diskursanalyse.
Hvad er kritisk diskursanalyse?
Én måde at bruge kritisk diskursanalyse er at lægge fokus på magtrelationer. Denne måde er udviklet først af Michel Foucault. Dog refereres den kritiske diskursanalyse ofte i forbindelse med Norman Fairclough. Han udviklede den kritiske diskursanalyse med inspiration fra Foucault, men han har inddraget det perspektiv, at diskurser kan findes i alle sproglige situationer. Faircloughs kritiske diskursanalyse er opdelt i forskellige dimensioner, der skal overvejes og analyseres. Derfor opdeles analysen i både en større politisk og magt-relationel dimension samt en sprognær, lingvistisk dimension. Ifølge Fairclough er diskurser altid politisk ideologiske, og hans tilgang er ifølge ham selv en metode til at afdække ulige magtforhold, og hvordan diskurser hjælper med at opretholde disse.
Faircloughs tredimensionelle diskursbegreb
Når vi derfor taler om, at diskursanalysen i den kritiske diskurs udviklet af Fairclough er dimensionel, kigger vi på tre dele af diskurser. De er således:
Tekst - den lingvistiske analyse, ord og deres sammenhæng og egenskaber
Diskursiv praksis - produktion og distributionen af sproget. Hvordan skabes ulige magtforhold gennem produktionen og spredningen af sproget?
Social praksis - samfundsstrukturer, der gennem sproget afdækkes. Hvad repræsenteres?
Hvad er konstruktivistisk diskursanalyse?
Den konstruktivistiske diskursanalyse er til forskel for den kritiske ikke på samme måde optaget af magtrelationer. Denne fremgangsmåde er i stedet optaget af, hvordan mening og forståelse forhandles. Ofte kan denne lægges inden for et mere kulturelt syn. Altså hvordan institutionel kultur forhandles eksempelvis medarbejdere imellem. Fokus i den konstruktivistiske tilgang er at afdække og forstå, hvordan sammenhænge, forståelse og meninger opretholdes og forhandles i en institution eller i en gruppe. Vi kan i en konstruktivistisk diskursanalyse kigge på eksempelvis:
Sociale relationer
Institutionelle forhold
Kulturelle forhold
Hvilke begreber skal jeg bruge i min diskursanalyse?
Når du laver en diskursanalyse, er der nogle sprog-begreber, du kan tage fat i, når du skal finde sammenhænge og kigge på, hvordan sproget hænger sammen. De følgende begreber er gode at bruge og kende til når du laver din analyse:
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Antagonisme
Hegemoni
Hvad er et nodalpunkt?
Et nodalpunkt er et centralt eller betydningsfuldt ord, der i sammenhæng giver mening til en kæde af betydning. Nodalpunkterne er de helt centrale ord, der afdækker diskursen. Der kan være flere nodalpunkter i analysen. Ofte vil du have et nodalpunkt for hver diskurs.
Hvad er en ækvivalenskæde?
En ækvivalenskæde er de betydnings-kæder, der bygges omkring nodalpunkterne. De hænger altså sammen med nodalpunkter.
Hvad er antagonisme?
Antagonisme er et begreb, man bruger omkring konflikt mellem flere diskurser, eksempelvis hvis diskurser fremviser forskellige verdenssyn. Her vil der altså opstå antagonisme mellem disse diskurser.
Hvad er hegemoni?
Hegemoni betegner der, hvor antagonismen ophører. Med dette menes, at hegemoni opstår, når én af diskurserne i konflikten opløses, så der er en herskende diskurs tilbage.
Hvordan bruger jeg diskursanalytiske begreber?
Nu har vi gennemgået forskellige begreber, der er gode at kende og bruge, når du laver en diskursanalyse. En god måde at bruge begreberne er at lokalisere, hvilke nodalpunkter der er i din tekst. Altså hvilke vigtige begreber eller overemner kan give indblik i det syn, der fremstilles i teksten? Ækvivalenskæden struktureres rundt om disse begreber. Hvis din tekst har flere nodalpunkter, der kæmper, har disse altså et antagonistisk forhold til hinanden. Det vil sige, at de kæmper om opnåelsen af hegemoni - altså kæmper de om at være den herskende diskurs. Husk på, at de nodalpunkter, som du finder, er afhængige af, hvad du undersøger, og hvilket samfundssyn der er i forbindelse med teksten. Vi undersøger på denne måde, hvordan en gruppe identificerer og tænker omkring verden. Det er, hvad du gennem dine begreber og din analyse prøver at finde ud af.
Diskursanalyse som ekstern metode
Du kan bruge diskursanalyse som en ekstra analytisk baggrund i eksempelvis analyse af litterære værker. Dette giver dig en dybdegående analyse. Hvis du eksempelvis skal analysere et digt kan du både lave en intern analyse og en ekstern analyse. Den eksterne analyse involverer diskurs. Denne diskursive analyse giver dig en forforståelse eller baggrundsviden omkring den tekst, som du analyserer. I denne kontekst vil det primært være en måde, hvor du kan afdække det verdenssyn, som forfatteren af teksten har, og det samfundssyn, der i samtiden var herskende. Når du laver en ekstern diskursanalyse, skal du overveje det følgende:
Hvem er forfatteren? Hvad er forfatterens baggrund, interesser, livs- og samfundssyn?
Samtiden - hvad får vi at vide om tiden gennem den måde, teksten er skrevet på?
Intertekstualitet - er der en litterær retning eller referencer til andre tekster?
Sagforhold - er der nodalpunkter, der fortæller noget om diskurser i teksten? Her taler vi om eksempelvis sociale forhold, politiske forhold, psykologiske forhold.