En brevkasse er et sted, hvor man kan stille spørgsmål og få svar – ofte i en avis, et blad eller på en hjemmeside. Spørgsmålene handler tit om personlige problemer, følelser, dilemmaer eller hverdagssituationer. Svarene bliver givet af en "brevkasseredaktør", som kan være en voksen, en ekspert eller en fiktiv person.
I dansk arbejder man med brevkasser som en måde at træne personlig skrivning, refleksion og formidling. Det er en genre, hvor man både skal forstå et problem og give et svar, der hjælper. Du skal skrive med indlevelse, empati og tydelighed.
En brevkasse kan være alvorlig, sjov eller alt derimellem. Det vigtigste er, at svaret tager problemet seriøst – og viser, at du forstår, hvad den anden føler.
Hvorfor skriver man brevkasser i dansk?
Brevkasser bruges i undervisningen, fordi de:
Træner dig i at skrive i en bestemt genre og form
Hjælper dig med at forstå andres følelser og tanker
Giver dig mulighed for at reflektere og vejlede
Øver indledninger, afsnitsinddeling og afslutninger
Lærer dig at bruge sproglige virkemidler, som viser indlevelse og engagement
Du kan både få til opgave at svare på et brevkassespørgsmål, at skrive et selv, eller begge dele.
Genretræk ved brevkassen
En brevkasse består typisk af to dele:
1. Spørgsmål – en kort tekst, hvor en person forklarer et problem, de har
2. Svar – en tekst, hvor redaktøren eller en rådgiver svarer på problemet
Her er nogle typiske træk:
Spørgsmålet starter med en underskrift eller et kaldenavn, fx "Forvirret pige på 14" eller "En der ikke tør sige det højt"
Spørgsmålet beskriver et konkret problem eller dilemma – gerne med følelser, tanker og lidt baggrund
Svaret starter ofte med en henvendelse – fx "Kære Forvirrede" – og viser med det samme, at man har forstået problemet
Svaret indeholder råd, støtte og refleksion – og nogle gange også spørgsmål, der får spørgeren til selv at tænke videre
Tonen er personlig, respektfuld og empatisk
Der bruges ofte hverdagsnært sprog og konkrete eksempler
Hvordan skriver man en brevkasse?
1. Læs problemet grundigt
Hvis du skal svare, så sæt dig ind i, hvad personen oplever. Hvad er det egentlige problem? Hvordan føler personen sig?
2. Start dit svar med en hilsen
En brevkasse svarer næsten altid direkte:
Kære Anonyme Dreng
Tak for dit spørgsmål. Det er tydeligt, at det fylder meget for dig, og det forstår jeg godt.
3. Vis, at du forstår
Giv plads til personens følelser. Brug gerne sætninger som:
"Det lyder som om..."
"Jeg kan godt forstå, at du..."
"Mange andre har det også sådan, og det er helt normalt..."
4. Giv råd – men pas på med at dømme
Kom med ideer til, hvad personen kan gøre, tænke over eller tale med nogen om. Du behøver ikke altid have én rigtig løsning – nogle gange handler det om at støtte og vise nye måder at tænke på.
5. Slut venligt
Afslut fx med:
Husk, at du ikke er alene. Det kræver mod at skrive, og du har allerede taget første skridt.
De bedste hilsner
Brevkasseredaktøren
Eksempel:
SPØRGSMÅL
Kære Brevkasse
Jeg er den eneste i min klasse, der ikke har TikTok. Jeg føler mig udenfor, når de andre taler om trends og videoer. Mine forældre synes, det er spild af tid og vil ikke lade mig få det. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen En 13-årig der føler sig udenfor
SVAR
Kære 13-årige
Tak for dit spørgsmål. Det er ikke rart at føle sig udenfor, og det kan være svært, når man står mellem venner og forældre.
Mange unge oplever det samme dilemma, og det er helt forståeligt, at du føler dig frustreret.
Måske kan du tale med dine forældre og forklare, hvorfor det betyder noget for dig. Fortæl dem, at du gerne vil være med i fællesskabet – og at du godt ved, at man også skal passe på skærmtid.
Du kan også spørge, om I sammen kan finde en løsning – fx at du må få TikTok med nogle klare aftaler.
Uanset hvad, så er du ikke forkert – og der er andre måder at være en del af fællesskabet på, fx ved at vise interesse for, hvad de andre ser.
Held og lykke
Brevkasseredaktøren
Hvad trækker op?
At du viser forståelse og empati
At du skriver klart, venligt og med respekt
At du bruger konkrete råd og eksempler
At du holder tonen personlig og troværdig
At du deler teksten op i tydelige afsnit
At du svarer direkte og ikke svæver udenom
Typiske fejl at undgå
At være dømmende eller nedladende
At skrive for kort eller for generelt
At glemme at vise forståelse
At mangle opbygning – fx ikke at have hilsen eller afslutning
At bruge for abstrakt sprog eller skrive som en ekspert
Tjekliste
Er der både et spørgsmål og et svar?
Starter svaret med en personlig hilsen?
Viser svaret forståelse for problemet?
Giver du konkrete råd eller perspektiver?
Holder du en venlig og respektfuld tone?
Har du afsluttet svaret med en god afrunding?
Læs også
Vil du blive bedre til at skrive med indlevelse og vise følelser? Så læs vores indlæg om dagbog, showing, not telling og modalitet – de hjælper dig med at finde de helt rigtige ord, når du skal skrive tæt på tanker og følelser.