I dette opslag skal vi kigge nærmere på hvordan man på engelsk omtaler måneder og årstider. Selve konceptet af måneder og årstider ændrer sig ikke mellem engelsk og dansk. Det er fast, at vi på et år har 12 måneder og 4 årstider. Dette gælder hele kloden, dette kan du eksempelvis også se ved måneder og årstider på tysk. Ordene og hvordan vi bruger dem i praksis, ser lidt anderledes ud på de forskellige sprog. De danske årstider og ugedage kender du allerede. De engelske årstider og ugedage er måske stadig fremmede for dig. Læs med her og lær hvordan du finder rundt i måneder og årstider på engelsk!
Det skal du vide om måneder og årstider på engelsk
Der er 12 måneder og 4 årstider på et år. Et år er den tid, det tager jorden at dreje hele vejen rundt om solen. Det tager jorden 365 dage. Dette kalder vi også jordens kredsløb omkring solen. Grunden til at vi har 12 måneder på et år, er for at nogenlunde følge jordens kredsløb både i forhold til månens cyklus på 29,5 dag samt solens cyklus på 365 dage.
Vores årstider kommer af, at jorden hælder med lidt under 25 grader. Det vil sige at jordens afstand til solen ændrer sig i takt med at den drejer. Dette betyder at vejret skifter, hvilket vil sige at årstidernes skiftende vejr er på grund af dette. Det er dog forskelligt hvilke årstider har hvilket vejr, alt efter hvor på kloden man er. Eksempelvis er Danmarks sommer altså Australiens vinter og omvendt. Nogle dele af kloden oplever heller ikke lige så store skift i vejr, som vi gør i Danmark. Lande tæt på ækvator, altså lige midt på kloden, vil ikke opleve de samme udsving i vejr, som vi gør i Danmark.
Hvad er månederne på engelsk?
Der er som nævnt 12 måneder på et år, du kender dem fra dansk men lad os se hvordan de ser ud på engelsk, da det hurtigt kan blive nyttigt at kunne månederne på engelsk. På engelsk kaldes en måned for month(s). Her er en liste over de 12 måneder.
January
February
March
April
May
June
July
August
September
October
November
December
Som du kan se, staves mange af månederne på engelsk, som de staves på dansk, men det er alligevel vigtigt at kende forskellene, da nogle af månederne adskiller sig fra den danske stavemåde og også derfor udtales anderledes.
Skal måneder på engelsk skrives med stort?
Mange stiller spørgsmålet; skal måneder på engelsk skrives med stort? Og svaret er ja. På engelsk skrives alle månederne med stort. Herunder er der nogle eksempler.
My favorite month is January.
Valentine's day is the 14th of February.
The Ramadan starts this March.
Her name is April, like the month of April.
It’s May and the spring is finally here.
All of my exams are in the month of June.
I can’t wait to celebrate the 4th of July in the USA.
Almost everyone has their summer vacation in August.
I start university this September.
I’m excited to dress up for Halloween in October.
In November I finally have my final driving test.
December is the best month of the year.
Hvordan skriver man datoer på engelsk?
En måde hvorpå engelsk adskiller sig fra dansk er hvordan man skriver datoer. Der er forskellige måder at skrive datoer på. Hvis du skriver dem som dag/måned/år, gøres det omvendt end på dansk. På engelsk skriver man nemlig måneden først og altså ikke, som på dansk, dagen først. Du kan dog også skrive dag + th + måned. Disse måder at angive dato på, ville altså eksempelvis se således ud:
02/19/98 = 19. februar 1998.
12/24/03 = 24. december 2003.
04/14/23 = 14. april 2023.
19th of February, 1998.
24th of December 2003.
14th of April 2023.
Hvordan forkorter man månederne på engelsk?
På engelsk kan man, ligesom på dansk, godt bruge forkortelser for måneder. Denne regel er dog med undtagelse af May(maj). Forkortelserne kan du også godt bruge til tidsangivelsen når du skal skrive datoer. Forkortelserne for måneder på engelsk lyder som følger:
Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
May
Jun.
Jul.
Aug.
Sept./Sep.
Oct.
Nov.
Dec.
Hvis du skulle angive dato men forkortelse af måneden, ville det se således ud:
29. Nov. 1998.
Hvad er årstider på engelsk?
På engelsk hedder årstider “seasons”. One season, more seasons. Og der er selvfølgelig også et navn og en betegnelse for de fire årstider. Herunder kan du læse de fire årstider.
Spring
Summer
Fall/ Autumn
Winter
Skal årstider på engelsk skrives med stort?
Du ved nu, at både ugedage og måneder på engelsk skrives med stort begyndelsesbogstav, men årstider på engelsk skrives ikke med stort begyndelsesbogstav. Herunder er der nogle eksempler på årstiderne brugt i en sætning.
It is said to be the coldest winter in a century.
This past summer was just one long heatwave.
I can’t wait for fall, then I can finally wear my favorite scarf.
My favorite season is autumn.
It’s March and finally spring.
Årstider på amerikansk og britisk
Generelt er der ikke forskel på britisk og amerikansk, når der er tale om måneder og årstider. Dog er efterår et sted hvor de to variationer af engelsk adskiller sig. På amerikansk kaldes efterår for fall. På britisk engelsk kaldes efterår i stedet for autumn. Man kan sige at den mest formelle måde at omtale efterår ville være med autumn, dog bør du holde dig til fall hvis du ellers bruger amerikansk engelsk. Der er flere ord, som er forskellige fra engelsk og amerikansk. Det kan være meget gavnligt at kende de forskellige ord, så du kan holde dig til at tale ét sprog og med én accent.
Hvad skal du huske om årstider og måneder på engelsk?
Dette var altså en fuld gennemgang af hvordan du bruger måneder og årstider på engelsk. Vi lærte lidt om jordens kredsløb om solen, idet dette er skyld i de forskellige årstider og månens kredsløb, der er skyld i måneder. Når du skal skrive måneder på engelsk, er det altid med stort forbogstav. Vi lærte også at årstider ikke skrives med stort forbogstav. Det er også vigtigt at huske på, at der på engelsk byttes rundt på måned og dag, når der skrives datoer, ellers kan det hurtigt skabe forvirring. Dette var dog alt det vigtigste at huske på, når du skal bruge måneder og årstider på engelsk, og hvis du bliver i tvivl, kan du altid komme tilbage til dette opslag.