Synonymer kan gøre dine opgaver nuancerede. Sidder du med en engelskopgave, der lige mangler noget, der gør den lidt mere spændende at læse, så brug spændende synonymer! Måske mangler du inspiration til, hvordan du kan forbedre dit engelske sprog i opgaver, eller måske føler du, at du altid bruger de samme ord? At udvide dit ordforråd kan hjælpe dig både med opgaver på engelsk, men også til at bedre din forståelse af engelsksproget underholdning, såsom film og bøger. I dette opslag vil vi kigge nærmere på, hvordan du ved hjælp af synonymer og vendinger kan forbedre dit sprog og gøre din engelsklærer stolt!
Hvad er synonymer på engelsk?
Et synonym kan også kaldes et tilsvarende ord. Synonymer kan være gode at gøre brug af, når du skriver opgaver. Ved at bruge synonymer kan du sørge for, at din opgave ikke er gentagende. På denne måde kommer der mere liv og flere nuancer i dit sprog.
Ved at lære synonymer kan du også udvide dit ordforråd, hvilket altid er godt, når man skal lære et fremmedsprog. I dette opslag vil vi kigge på forskellige ofte brugte ord i engelsk og kigge på tilsvarende ord, så du kan skifte mellem, hvilke termer du gør brug af. Læs med og få hjælp til synonymer og udvidelse af dit ordforråd.
Synonymordbogen - en oversigt
Inden vi begynder, så lad os gå over, hvilke ord vi skal gennemgå. Vi vil koncentrere os om ord, der ofte bruges og gentager sig i opgaver på engelsk. Formålet vil altså være at bruge synonymer for de ord, du højst sandsynligt gør brug af flere gange i dine opgaver. Vi vil derfor kigge på følgende ord:
And
But
If
Because
Also
Very
Important
Feel
Beautiful
Looked at
Different
Scared
Bad
Listen inkluderer altså både beskrivende ord. Dem kender vi også som tillægsord eller adjektiver (adjectives) på engelsk, samt bindeord på engelsk, også kaldt konjunktioner. Lad os kigge på, hvilke andre ord du kan bruge, når du skal have betydningen af disse ord med i din opgave.
Hvad er synonymer for and på engelsk?
And, på dansk og, er et af de ord, vi bruger specielt ofte. Det er en konjunktion, også kaldet bindeord, hvilket også gør, at det bruges ofte. Vi bruger det både i opgaver men også bare i hverdagen, når vi fortæller historier. Vi bruger det til at remse ting op og til at udvide sætninger med tilføjelser af information. På engelsk kan du i stedet for and bruge eksempelvis disse termer:
Along with
As a consequence
As well as
Also
Moreover
Furthermore
Including
Hvad er synonymer for but på engelsk?
Ordet but bruges for det meste, hvis du skal henvise til andre muligheder eller konklusioner i din opgave. Det bruges også, hvis du beskriver noget, der i sin natur måske kan være modsigende. På dansk er det ordet men. But er et ord, vi ofte bruger. Hvis du skal variere dit sprog i forhold til dette ord, kan du bruge de følgende termer:
Although
However
Nevertheless
In contrast
Still
Yet
Otherwise
Alternatively
Hvad er synonymer for if på engelsk?
If er på dansk ordet hvis. Det bruges eksempelvis til at udtrykke muligheden for, at noget sker/er, som det er, men at det ikke er helt sikkert. Hvis du vil bruge synonymer for ordet if, kan du eksempelvis bruge én af de nedenstående ord:
Assuming that
Supposing that
On the occasion that
Granted that
Hvad er synonymer for because på engelsk?
Ordet because giver anledning til at beskrive årsager til noget. På dansk er det ordet fordi. Vi bruger because til at beskrive, hvorfor noget er, som det er. Because er altså ofte brugt i forbindelse med forklaring/årsager til resultater eller tilstande af noget. Hvis du vil variere din brug af ordet, kan du eksempelvis bruge disse følgende termer:
As a result of
By cause of
Considering
By reason of
Due to
In view of
On the grounds that
Hvad er synonymer for also på engelsk?
Also er et ord vi bruger, når vi igen skal tilføje mere information til en sætning. På dansk er det ordet også. I dine opgaver kan du bruge det eksempelvis i analyser, hvor du uddyber dine observationer i flere sætninger og lag. De følgende ord kan du bruge for at nuancere dit brug af also:
Furthermore
In conjunction with
In addition to
Moreover
As well as
Additionally
Including
Hvad er synonymer for very på engelsk?
På engelsk bruger vi ordet very på samme måde, som vi på dansk bruger ordet meget. Dette ord kan vi bruge, når vi skal udtrykke en høj grad af noget. Det lægger ekstra fokus på det ord, det lægges til. Ordet very kan altså også siges at være beskrivende i sin natur. I akademiske sammenhænge kan det dog være en fordel i stedet at gøre brug af ét af de følgende ord:
Highly
Especially
Significantly
Prominently
Profoundly
Particularly
Hvad er synonymer for important på engelsk?
Important er på dansk ordet vigtig. Det er et adjektiv (tillægsord), hvilket betyder, at vi blandt andet bruger det til at beskrive ting og personer. Du kan altså bruge det i opgaver til at beskrive personer eller tings rolle. Du kan også bruge det, når du skal forklare, hvorfor det spørgsmål, du vil undersøge, eller den data, du har fundet, er vigtig. Hvis du vil bruge synonymer for ordet important, kan du gøre brug af de følgende ord:
Main
Dominant
Crucial
Critical
Cardinal
Fundamental
Central
Urgent
Essential
Hvad er synonymer for feel på engelsk?
Feel er på dansk ordet føle. Det kan bruges til at beskrive hovedpersoner i forhold til deres følelser eller tankegang, eksempelvis. Det kan også bruges til at beskrive stemningen i en situation. Hvis du vil gøre brug af synonymer for ordet feel, kan du bruge de følgende termer:
Detect
Sense
Conscious of
Perceive
Aware of
Hvad er synonymer for beautiful på engelsk?
Ordet beautiful, eller smuk på dansk, bruges generelt som en beskrivende faktor, eksempelvis i bograpporter. Det kan dog også bruges til at beskrive stemninger, ikke kun personer. Beautiful kan også beskrive andre sanselige sensationer end blot udseende. Eksempelvis en smuk duft, en smuk smag eller måske en smuk aften. Hvis du vil nuancere dit sprog i forbindelse med ordet beautiful, kan du gøre brug af følgende termer:
Exquisite
Divine
Becoming
Magnetic
Stunning
Radiant
Hvad er synonymer for look at på engelsk?
Look er på dansk se/kigge. Det kan vi bruge i opgaver, når vi eksempelvis skal introducere de problemstillinger, vi vil undersøge. Det bruges også, når vi skal forklare, hvad vi fokuserer på i data. Selvfølgelig bruges det også beskrivende, når vi eksempelvis skal forklare, at nogen kigger på noget, eller at nogen giver en anden et specifikt udtryk. Hvis du vil bruge look på en anden måde i dine opgaver, kan du gøre brug af følgende termer:
Focus on
Observe
View
Examine
Inspect
Hvad er synonymer for different på engelsk?
Det danske ord for different er forskellig/anderledes. Det er et andet ord, vi ofte støder på, når vi skriver opgaver. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med diskussioner eller forklaringer om interessante resultater, der er anderledes, end hvad vi indtil videre har vidst. Ofte bruges different, når vi skal modsige et andet argument eller beskrive noget eller resultater, der skiller sig ud. Hvis du vil nuancere dit sprog i forhold til ordet different, kan du benytte én af følgende udtryk:
Contrasting
Distinctive
Particular
Contradistinctive
Divergent
Opposing
Hvad er synonymer for scared på engelsk?
Scared er også et beskrivende ord. På dansk er det bange. Idet ordet er beskrivende, vil det ofte forekomme i forbindelse med beskrivelser af situationer eller personer og derfor blandt andet i bograpporter. Dog findes der mange andre ord, du kan bruge i stedet for scared. Disse udtryk kan hjælpe med at give liv til dit sprog på engelsk. Hvis du skal bruge udtrykket scared, så overvej også disse:
Fearful
Terrified
Afraid
Frantic
Aghast
Petrified
Hvad er synonymer for bad på engelsk?
Synonymer for ordet bad, eller på dansk, dårlig, er der nok af. Det sidste ord, der er med i denne oversigt, er igen et beskrivende ord, som vi ofte støder på i forbindelse med karakterer i litteratur. Når du eksempelvis skal skrive en bograpport, kan du altså komme ud for, at du skal beskrive nogen som værende dårlig/forkert. Hvis du vil akademisere dit brug af dette udtryk, kan du gøre det ved i stedet at benytte én af de følgende ord:
Atrocious
Inadequate
Faulty
Abysmal
Appalling
Inept
Afslutning på synonymer på engelsk
Med denne oversigt kan du orientere dig i de forskellige synonymer, du kan bruge, næste gang du støder på for mange gentagelser af ord i din opgave på engelsk. Det kan som sagt være rigtig godt at veksle mellem ord. Det er både godt for din læring af sproget og for din engelsklærers interesse. Det kan hjælpe dig til at navigere meget bedre i det engelske sprog, både når du selv skriver, og når du læser bøger eller ser film på engelsk. Tag fat i denne oversigt som hjælp, næste gang du skal skrive. Rigtig god fornøjelse.